Dagene er korte, og der er stille i min have. De nøgne grene på træer og buske afslører dog nemt, at der trods alt er liv i haven. Mit blik fanger ofte småfugle, der flyver fra gren til gren og gemmer sig i buske og i brændestablen, eller som er på fransk visit hos hønsene for at smage deres mad.

TEKST & FOTO:  KAREN HAUBRO
Da jeg var barn, var et af højdepunkterne i julemåneden, når der blev købt juleneg hos købmanden, og når min far lavede fuglekugler af stegefedtet fra panden, som han blandede fuglefrø i. Kuglerne blev sirligt samlet i gamle net fra de spiste juleappelsiner og hængt ud i haven, så de kunne ses fra husets største vindue. Det var underholdning for børn og voksne i alle aldre, og herfra er der mange gode minder.

Haveglæden, som har været omdrejningspunktet for mine haveindlæg i løbet af året, indbefatter således også glæden ved dyrelivet i vinterhaven. Det har hængt ved mig siden mine barndomsår, og det kan stadig optage mig. Måske fordi det er så ligetil at blive optaget af små smukke dyr og deres indsats for at overleve i haven, også når det er vinter.Hønsene elsker lidt korn, og her i vintermånederne får de udvidet deres udfoldelsesmuligheder og bliver lukket ud i haven, hvor de nyder at kunne løbe rundt og skrabe efter ekstra føde. De roder meget op i jorden og finder tørre steder, hvor de støvbader. Måske derfor kvitterer de stadig med æg hver dag.

 

 

Gæster vil man jo som regel gerne traktere med noget godt. Især når det er tiltrængt i kulden, hvor fedtet skal holdes på kroppen. Det er jo også for at glæde mit øje og mit sind, at jeg fodrer fugle og smådyr i haven. Derfor er det er altid godt, når små arrangementer til fodring kan ses, når jeg kigger ud inde fra de lune stuer.I mit æbletræ hænger fuglekugler og fuglefrø. Egentlig rimelig enkelt, men det lokker alligevel andre fugle til end dem, jeg ser om sommeren. Træløberen så jeg så sent som i går. Den løber op og ned ad mine to store grantræer, hvor der ikke er grene forneden. Det sjove er, at den klatrer hurtigt op ad stammen i små ryk.

Bogfinke, rødhals, gærdesmutte og fuglekonge er også på visit i haven på denne årstid. Halemejse, stillist og dompap har jeg set ganske få gange og kun i et glimt, men nok til at se deres skønhed.

Fuglekuglerne bliver mest besøgt af småfugle som mejser og spurve. Alle de frø, der falder på jorden, er til stor glæde for fasanen, som gerne melder sig på banen blandt sultne fugle. Flagspætten er en flittig gæst om vinteren, den holder meget af foderkuglerne. Spætten vender tilbage år efter år, og i forårsmånederne underholder den med at tromme på gamle, døde træer og grene.

Jeg holder meget af min kat – dog mindre godt, når den kommer hjem med en fugl, og især hvis den kommer hjem med de pæneste af slagsen. Selvom de godt kan tage noget på vej, når de fornemmer, at katten er på spil, lader fuglene sig heldigvis ikke skræmme helt væk, så jeg finder tit forladte reder i haven.

 

Som noget nyt i år må jeg afprøve en af de små foderstationer, der kan hænge på vinduet. Så kan fuglene da næsten ikke komme tættere på. Desværre er den ikke blevet indkøbt endnu, så jeg kan vise et foto her i artiklen. Det er svært at få de små, hurtige og lidt sky fugle i kameralinsen. Jeg har dog fundet lidt forskellige fotos i mit eget arkiv. Derfor er der også et billede med lidt sne på.

 

 

Denne lille mus var kommet på afveje og blev desværre taget af katten. Den tittede frem en dag under et vattæppe, jeg tog af kurvesofaen. De små mus er faktisk kønne og allerkønnest, når de holder sig væk fra mine stuer.

 

Et pindsvin i havestuen er ved at gøre kål på en mus. Det har forvildet sig ind i havestuen, hvor døren ud til terrassen næsten altid står åben. I haven er der mange gemmesteder og muligheder for, at pindsvinene kan samle blade mv. til deres vinterhi.I sensommeren tilbragte jeg et par timer med at iagttage et stort pindsvin, der ved højlys dag samlede blade under min hæk og troligt gik den samme rute på få meter fra hækken og hen under trappen ved drivhuset, hvor jeg gætter på, at den lavede sig en rede til sit forventede afkom. Den lignede en overlæsset trailer med haveaffald, da diverse hækafklip samlede sig i dens pigge oven på ryggen. Desuden havde den munden fyldt med blade, samtidig med at den nærmest løb af sted med maven hængende mod fliserne. Måske var den sent på den, og derfor måtte det foregå ved højlys dag. Den lod ikke til at føle sig særlig generet af, at der var mennesker i haven.

Pindsvinene i min have bliver ikke fodret, men de holder alligevel til her, især under et meget gammelt haveskur. Det er bygget, så der er et hulrum, hvor de kan gemme sig, uden at nogen kan komme til dem. Der er også flere frøer og tudser i min have, og det kan pindsvinene godt lide.

I november måned har der stadigvæk været røde bær på mine hindbær, som fuglene hygger sig med. Alverdens små frø, orme og andre insekter finder fuglene nemt under havens mange blade, som ikke bliver fjernet.

En smuk rede fra min baghave, som vidner om, at der yngler fugle i haven. I de gamle og slidte fuglekasser rundt omkring i haven kan jeg se, at fuglene på den her tid af året flyver ind og ud – måske et dejligt sted at gemme sig og overnatte, når det bliver for råt og koldt.

 

Fodspor i sneen vidner om, at der har været gæster i haven.

 

Når hønsene er fodret, de små fugle har fået korn, og mørket falder på, er det rart at gå indendøre.
Men inden jeg går ind, er der endnu en lille opgave i haven. Nemlig at tænde op i bålfadet, som står alene tilbage på terrassen. Det er fint at være ude ved bålet, og bagefter kan det nydes inde fra køkkenvinduet. Det er så rart at se på, at jeg flere gange må ud og putte nye stykker brænde på.

Desuden er de gamle flagermuslygter fundet frem, og de pynter i æbletræerne og lyser svagt, når jeg kigger ud om natten.

Et bål i haven, røde næser og måske en kop med noget lunt, det er HAVEGLÆDE.