De fleste byrum med beplantninger er mest interessante om sommeren. I dag besøger vi et sted i København, som er blevet berømt verden over som et unikt stykke nordisk landskabsarkitektur. Og det er smukt hele året rundt – også en mørk decemberaften.
TEKST & FOTO: HENRIK
Vi er inde midt i København lige ved en af byens store trafikårer, Kalvebod Brygge. Det er ikke her man, ville forvente at finde et svensk klippelandskab, men ikke desto mindre er det lige, hvad der er her ved det svenske bank- og pensionsselskab, SEB’s domicil – godt nok i stiliseret form. Fra hjørnet ved et stort lyskryds rejser der sig et skrånende terræn af store trin og lange ramper i hvid, in situ støbt beton op i to etagers højde. Nedenunder gemmer der sig en parkeringskælder, men det fornemmer man slet ikke, for oven på gror der store træer: primært fyr, elm og birk. Som et skovbryn på klippegrund. Det er særlig markant på denne tid, hvor de løvfældende træer har mistet bladene. Om sommeren danner træerne et skyggefuldt tag over betonfladerne, som i øvrigt er et af byens mest populære skateboardsteder.
Søjlerne, der understøtter kontorbygningernes terrasser, smelter sammen med træernes stammer og giver indtryk af en åben skov. Bygningerne har facader med glas fra gulv til loft, så skovlandskabet kan opleves indefra. Bemærk den store birkestamme, som er placeret som et dekorativt element ved vinduespartiet.
Betonmassivet er en blanding af trapper og ramper. Nogle steder er trinene så høje, at de fungerer som bænke. Træerne er plantet i store plantehuller, som reelt er plantekummer, og det giver jo begrænset plads til rødderne. Derfor er nogle af træerne fixerede med wirer, så de ikke vælter, og så rødderne får så meget ro som muligt. Betonfladerne er brudt op i mindre stykker, så de kan tilpasse sig forskellige vinkler, og det er også via fugerne, at overfladevandet ledes væk.
I terrassedækkene er der lavet store huller, som nogle af træernes kroner får lov at vokse op igennem. Over tid vil træet nærmest se ud til at vokse i anden sal højde. Under træerne er der bede med forskellige græsser og bregner. Bedene giver indtryk af underskov, som du kender det fra skovbryn eller lysninger. Vandet, der afledes fra de store betonflader, indgår i vandingsanlægget, for kunstvanding skal der til, når der er så lidt åben jord. Det meste afgives via drypslanger, men noget sprayes ud med små dyser, som giver fugt og kølighed om sommeren.
Men på denne tid af året er det i tusmørket og aftenen, at magien sker. Rundt omkring i bedene er der nemlig monteret spots, som tændes, når mørket falder på. Man har valgt at lade lyset ramme beplantingen først og kun lade lyskeglen strejfe belægningen. Enkelte høje standere sørger for en generel belysning af gangfladerne, som henligger i et let dunkelt mørke. Men da de er farvet hvide, kan man nemt orientere sig. Fokus er på planterne, som nu træder mere frem, end de gjorde i dagslyset. Græssernes grafiske virkning bliver forstærket og danner dramatiske skygger og silhuetter.
Birkenes hvide stammer træder frem mod det grønne og nærmest lyser, når spotlyset rammer dem. I bedet herover ses vandingsdyserne, som sprayer tåger af vand ud over bedet om sommeren.
Kontorkomplekset består af to tårne, som landskabet trapper op ind imellem. På det øverste niveau rammer stisystemet et andet bymæssigt haverum, nemlig taghaven oven på Rigsarkivet. Sammen med taghaven ved Tivoli Hotel danner de Bymilen, et sammenhængende grønt offentligt område oven på og imellem de store huse langs Kalvebod Brygge.
Smukt og enkelt. Flot kombi af by og planter. Hvor er det altså godt tænkt. Det skal jeg se 🙂
Det skal du gøre Lisbeth! Det er et inspirerende sted – også til den lille have.
Ja, så er det jo noget for os to. Og jeg er en hund efter 'konstruktioner' i haven. Det klæder planter så godt.
Jeg vil glæde mig.
Jeg er så vild med det anlæg. Kombinationen af den rå beton med gennemtænkte detaljer og smukke træer, der kunne være hentet i nærmeste skov. Og det bliver absolut ikke mindre interessant med lys på!