Stort ståhej og fuld knald på. Sådan er det ofte i december, næsten uanset hvor god man er til at planlægge og prioritere. Så meget mere stille virker januar så i forhold til. Næsten som om alt foregår i slowmotion. Så det er ofte en måned, hvor vi tager en dyb indånding og prøver at se lidt fremad: Hvad mon det næste år skal bringe?
REDAKTIONEN
Allerførst: Rigtigt godt nytår til alle jer læsere. Vi er så glade og taknemmelige for, at I er derude, og vi er så stolte over, at I læser med uge efter uge. Det er jer, der holder HAVEFOLKET i gang og giver os energien til at tage en runde mere. Vi ELSKER at få kommentarer – om stort og småt – det er dialogen, der gør HAVEFOLKET til noget særligt, og det vil vi gerne holde fast i. Blive endelig ved med det!Vi kom godt ud af december her på HAVEFOLKET, og vi håber, I gjorde det samme. Julekalenderen bød på lidt af hvert i dagene frem til jul og var som sædvanligt fyldt med alskens godbidder. Fik du ikke læst alle artikler, kan du få indhentet det forsømte her.
Januar er er jo en lidt stille måned i haven, men vi kan da løfte lidt af sløret for, hvad vi har på tapetet i de næste uger:
-
Mien Ruys. Det lyder som navnet på en forårsrulle, men det er faktisk navnet på en af verdens bedste havedesignere. I hvert fald i nyere tid, og i hvert fald hvis du lide modernismens blanding af geometri og naturlige elementer. Vi zoomer ind på forskellige temaer i hendes arbejde, så glæd dig til at blive inspireret.
-
Vi får også gæstebloggere i 2018. De første vil blive introduceret her i årets første måneder, og vi kan vist godt love, at de glæder sig meget til dele ud af deres haveglæde.
-
Kundeklubben fortsætter og her i januar bliver det med et knaldgodt tilbud, som ALLE havetosser vil blive henrykte over. Som altid har du adgang til HAVEFOLKETs fordelstilbud via vores nyhedsbrev. Er du endnu ikke tilmeldt, så kan du gøre det nu, ved at klikke på linket i menuen eller lige her – det er ganske gratis.
Rigtig godt nytår og en dejlig januar til dig,
Godt nytår til alle på redaktionen og alle i haveverden.
Selvom computeren driller så slipper I ikke for mine kommentar, hi hi.
Det råd med at skifte browser???? hwa er det, jeg prøver at huske at spørge familiens unge, med risiko for at blive lidt til grin. Jeg er på stenalderstadie, m.h.s. til computere.
Tusind tak for årets artikler og billeder. Jeg glæder mig til det kommende års lækkerier.
nytårshilsner Gunvor
Godt Nytår Gunvor – håber du slipper for bøvlet med din computer i dette år 🙂
Godt Nytår til jer alle på redaktionen og til alle der læser med på sitet. Dejligt I tager en tørn mere med at formilde og inspirere os andre – det er glædeligt. Spændende med gæstebloggere igen, de var fantastisk dygtige og inspirerende dem som skrev i 2017. Mange nytårshilsner Leif
Godt Nytår Leif – ved ikke om vi formilder…men vi formidler i hver fald gerne haveglæde og inspiration 🙂 Tak for din hilsen
Godt nytår og tak for masser af haveglæde og inspiration! Og sig til, hvis I mangler en gæsteblogger 🙂
Godt Nytår Kirstine – tak fordi du læser med og du er altid velkommen til at bidrage til Havefolket med kommentarer og input, også selv om du ikke er gæsteblogger lige nu 🙂
Godt nytår til jer alle – jeg glæder mig til også at læse med i 2018 og værdsætter de mange spændende artikler og input gæsteblokkere.
Hilsen Pia
Godt Nytår Pia! Dejligt du læser med og så skønt at høre at du har glæde af vores artikler 🙂