
Fagmessen for Danske Havecentre er en lukket messe, som bliver afholdt en gang om året blandt andet for at give ny inspiration til havecentrenes opkøbere. Vi var med og kiggede opkøberne over skulderen.
TEKST: JEANNETT
FOTO: JEANNETT & LONE

Svenske Lilla Fiskaregatans Trädgårdsbutik viser deres fine insekthoteller, en ting, der passer meget godt ind i den vilde og naturlige havestil.
Når vi taler om farver, så kommer vi til at se mere gult og orange, og den mørkerøde fortsætter. Vi kommer til at se flere hårdføre planter. Ikke bare gamle kendinge, der er gjort mere robuste gennem kloning, men også planter, der fra naturens side er mere egnede til det danske klima, og som derfor også er mere modstandsdygtige over for sygdomme. Vi kommer til at se flere græsser og andre planter, der passer ind i den mere vilde og naturlige have, og som har et minimum af vedligehold.
Der kommer heldigvis også rigtig meget skønt til krukkerne i år. Vi kan slet ikke få nok af at dyrke i krukker. Det gælder alt fra dejlige blomster til grøntsager og bærbuske. Krukker er for alle, uanset om vi har en stor eller en lille have. Vi så fx et søjleformet frugttræ, som virkelig kan bære frugt, og som passer perfekt i en krukke på altanen. Så kan man jo passende i krukker ved siden af have et par af de nye små buksbomagtige blåbærbuske fra tyske Brazel Berry sammen med lidt kål, nogle tomater og et par hortensia.
Hortensiabølgen er nemlig slet ikke slut endnu. I år kommer der flere nye farver, former og dufte både til bedene og til krukkerne. Det er mere hårdføre varianter med længere blomstringstid og med mere stabile grene, så de store tunge blomsterhoveder ikke lægger sig hen ad jorden. I kan godt glæde jer.
Vi kommer bestemt ikke uden om kurve i år. Kurve til at plante i, kurve til at sidde i, kurve til tasker, kurve til opbevaring osv. osv. Kurvene her er fra Skinbjerg Design, og de havde virkelig mange spændende nyheder med.
Lige nu drømmer jeg om at få pakket et tomt brændetårn helt ind i clematis ('Victoria', som skulle være 'extremely hardy to the north' fx, men også Klokkeranke og Gedeblad og Ærteblomster - et vildt blomstrende tårn faktisk!
SvarSletJytte
www.danishknitdesign.com
De lyder som en rigtig god ide med et blomstrende brændetårn, og med robuste planter så er der stor garanti for succes, sådan en kunne jeg også godt bruge i haven.
SvarSletZinklanternerne er virkelig fine, men ellers drømmer jeg mest bare om, at det faktisk bliver sommer, så man kan nyde haven på lange sommeraftener.
SvarSletNu jeg tænker over det, får jeg mere og mere lyst til orange...