Hele 2018 skal vi følge med i livet i Sofia og hendes families have. Som indledning tager Sofia dig i dag med på en rundtur i haven, så du kan lære havens rum at kende. Har du spørgsmål undervejs, så spørg endelig løs.


INTRO: HAVEFOLKET, TEKST & FOTO: SOFIA SUNDMARK

Huset og haven ligger i Jonsered uden for Gøteborg. Huset blev bygget i 1911 af det daværende Jonsereds fabrikker. Tanken var, at man ville give arbejderne bedre livsvilkår og mulighed for at blive selvforsørgende med frugt, bør og grønsager. Haven var først og fremmest tænkt som en nyttehave. At dyrke haven ansås som værende godt for både krop og sjæl. I begyndelsen af 1900-tallet blev der udgivet flere bøger med forslag til, hvordan et husmandssted kunne anlægges. Et rødt hus, i nationalromantisk stil, ansås som et ideal. Der måtte gerne være en gang, kantet med bede, frem til huset og klatreplanter på verandaen. På husmandsstedet voksede grønsager, frugttræer og bærbuske. Der skulle også være plads til blomster, prydbuske og gerne en løvhytte til at slappe af i.


Haven er inddelt i forskellige rum:

HUSETS FORSIDE
Haven er omkring 700 m2 og omgivet af høje hække. Oprindelig var de af hvidtjørn, men nu består de af alle slags træer.

De beskytter mod vejen, som løber lige udenfor og gør haven til sin egen lille verden. Havelågen ind til haven er af træ og har fået en grøn linoliemaling. Velkommen ind!

Foran huset står to gamle æbletræer, og en lige havegang leder frem til huset. Langs gangen vokser lave ligusterhække, som skal indramme de bede, der skabes i løbet af året.

På forsiden findes havens eneste græsplæner. Trædestenene i græsset markerer vejen mod hønsehuset på den ene side af haven og bækken på den anden. På husets forside er der også et uderum med en pilebladet pære, en kugleformet spirea og grønne havemøbler.

HØNSEHUSET
I det lille hus med vildvin på taget bor vores høns.

De beriger os på flere måder. Hønsene er sociale dyr, som gerne omgås og sludrer med os i haven med håb om at få en bid brød. Den pasning, de kræver, betaler de igen med friske frokostæg og gødning til bede og køkkenhave. Haven havde ikke været den samme uden de små fjerkugler!

DRIVHUSET OG KØKKENHAVEN
Drivhuset er et fantastisk sted. Der indtager vi næsten alle måltider om sommeren. Det er hjemmebygget af gamle vinduer, hvilket jeg kan fortælle mere om i et kommende indlæg.

 

Det er ganske nyt for os at have et drivhus, og vi prøver os derfor frem med at fremspire småplanter og lokke tomaterne til at blive søde og gode.

Rummet mellem drivhuset og vores skur danner en lille indre gård. Der har vi vores lille køkkenhave.


En avnbøgshæk forstærker rumfølelsen. Køkkenhaven er ikke stor eller noget særligt, men den smule, vi høster, giver stor tilfredshed.

HAVERUM MED GAMMELDAGS BUSKROSER
På bagsiden af huset, et par trin ned, er der et rektangulært haverum.

Der vokser gammeldags buskroser, hortensiaer og stauder. Midt i rektanglet er der en cirkelformet plads, hvor vi ofte spiser frokost, når roserne blomstrer.

Bagsiden er ret skyggefuld, og jorden er leret. Jeg har derfor stauder, der kan tåle udfordringen med at vokse der, især lodden løvefod, stjerneskærm, slangeurt og lungeurt.

 

HAVERUM MED FIRKANTEDE BEDE


På den ene af husets gavle er en lille siddeplads for to.

Den er omgivet af klatrevin, og klatrerosen ‘Rosa helenae’ danner tag. Foran siddepladsen er der seks kvadrater, hvor der vokser tulipaner og duftpæoner.

Som bunddække har jeg valgt storkenæb.

HAVENS GULV
I hele haven er der grusgange med natursingel, kantede med brosten. Jeg kan godt lide knaset under fødderne, og jeg synes, gruset fremhæver havens frodighed.

Trapperne i haven er af granit. Når de bliver varme af solen, er de verdens bedste sted til en kaffetår.

 

Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der emmer af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.