lørdag den 24. marts 2018

GODE RÅD FRA TAGTOMAT OM FORSPIRING OG SPISELIGE BLOMSTER

FRØ

I dag har vi besøg af Mads fra urban gardening-projektet TagTomat. Han har været med til at udvikle en ny spagnumfri så- og priklejord, som netop er kommet på markedet. I den forbindelse har vi stillet ham lidt spørgsmål omkring dyrkning af spiselige blomster samt forspiring. Læs med herunder.

FOTO & TEKST: MADS BOSERUP LAURITSEN, TAGTOMAT





Hvorfor er det en god og sjov idé at dyrke spiselige blomster?
Man kan aldrig få blomster nok i sin have eller på sin altan. De er dejlige at se på, skønne at plukke buketter af og fantastiske som dekoration og smagsforstærker i madlavningen. Blomsterne kan tilføre et syrligt, skarpt eller sødt element, og de kan pifte en flad leverpostejmad eller en kedelig salat gevaldigt op. Oftest tænker man på spiselige blomster som farvestrålende sommerblomster, f.eks. morgenfrue og tallerkensmækker, men der er masser af både to- og flerårige planter, som man kan spise af.



Kan spiselige blomster både dyrkes på friland, på altanen og i vindueskarmen?
Man kan dyrke spiselige blomster næsten hvor som helst. Det eneste, man behøver, er en lille plet jord. De etårige sommerblomster skal sås fra år til år og behøver ikke meget plads, mens toårige og flerårige kræver enten en større krukke eller et større bed. De planter, som trives på friland, bryder sig ikke om at bo i en vindueskarm, hvor der ofte er for varmt. De bliver hurtigt ranglede og blege, men man kan prøve sig frem. I vindueskarmen er forskellige former for surkløver og basilikum velegnet, og man kan spise både blade og blomster af begge planter. Surkløver fås med mange bladvarianter, og både blade, blomst og frugtstand kan spises.



Hvilke sorter er både lette at få til at gro og er dekorative?
Morgenfrue og tallerkensmækker er klassiske, taknemmelige og højtydende. De spreder sig selv fra år til år, og især morgenfrue kan næsten få karakter af ukrudt. Heldigvis er de nemme at hive op, hvis man får for mange. Begge har gule og orange blomster. Tallerkensmækker er særligt god, fordi både blade, blomst og det umodne frø kan spises. Kornblomst har spiselige kronblade, og det er skønt at kunne tilføje blå blomster til paletten. De traditionelle hornvioler er også spiselige og findes i mange farver, sågar stribede. Jeg holder mest af dem med små blomster. Solsikken er en majestæt både på altanen og i haven. Frøene kan spises, og hvis man ikke selv gider at pille dem ud af blomsterbunden, når de er modne, kan man lade dem stå til fuglene, som elsker dem.
Surkløver kan som sagt vokse i vindueskarmen, men trives også på friland om sommeren. Det sure pift fra blomster og blade er uimodståeligt.

Er der sorter, der kan spises, men som vi ikke normalt tænker på som spiselige blomster?
Alle vores almindelige krydderurter som timian, oregano og rosmarin har skønne, spiselige blomster. De er ikke så store, men meget fine og smagfulde. Purløgsblomster er fantastiske, de er flot lilla og smager skarpt og godt. Spansk kørvel er en skøn flerårig plante, som smager mildt af lakrids. Både blade, stængel og den umodne frugtstand kan spises. Alle typer storkenæb har spiselige blomster, men de smager forskelligt, og man må prøve sig frem og finde ud af, hvad man godt kan lide. Mange af vores kulturafgrøder er toårige, og man ser derfor sjældent blomsten, men de er både smukke og smagfulde, f.eks. porre, skorzonerrod og bladkål.
Radise og rucola smager næsten bedre som blomst end som rod eller bladgrønt. Hvis ens squash- eller græskarplante sætter mange blomster, kan man også tynde ud i dem og enten spise dem rå eller fyldte og bagt i ovnen. Nogle af vores klassiske stauder har også spiselige blomster eller blade. Dagliljen, særligt Hemerocallis citrina, har virkelig dejlige, sprøde og krydrede blomster. Bladene fra hosta er gode som en mild bladgrønt.



Kan man forspire spiselige blomster?
Nogle af de spiselige blomster er flerårige og skal derfor ikke forspires. Morgenfrue og kornblomst skal sås direkte på friland. Tallerkensmækker derimod spirer først ved en jordtemperatur på ca. 15-18 grader, og det er derfor en god idé at forspire den indenfor. Timian, som egentlig er en flerårig krydderurt, kan man også dyrke fra frø. Den kræver en jordtemperatur på 15-25 grader for at spire. Hvis man vil dyrke f.eks. bladkål, både for kålens og for kålblomsternes skyld, er det også en afgrøde, der gerne vil forspires. Den kræver en temperatur på 15-20 grader. Jordtemperaturen måles nemt med et jordtermometer, som kan købes i de fleste planteskoler.

Hvor tidligt kan man gå i gang?
Du kan gå i gang med at forspire allerede i marts måned. Husk, at hvis du forspirer tidligt, så er dine planter måske allerede klar til at komme ud midt i april, men det er ikke sikkert, at vejret er parat til at tage imod dem.



Hvordan skal en god så- og priklejord være?
En god så- og priklejord skal være næringsfattig og iltholdig. Frøene har deres egen madpakke med og har næring nok til at lave kimblade og kimrod. Den lille kimplante skal bruge nogle uger på at udvikle sig, inden den skal optage næring og sætte knop og blomst. Hvis jorden er for kompakt, og der ikke er ilt nok, risikerer man, at frøet enten rådner nede i jorden, inden det spirer, eller at den lille kim ikke kan presse sig op gennem jorden. Det er især, hvis jorden både er kompakt, kold og våd, at der er risiko for, at frøet rådner.

Hvornår tynder man ud og prikler om, og hvornår kan man plante ud?
Hvis man er kommet til at så for tæt eller har flere planter i samme potte, skal der prikles om eller tyndes ud. Ved udtynding hiver man typisk de mindste planter op og kasserer dem. Hvis planterne har fået et eller to par blivende blade, kan de prikles om, dvs. man kan putte dem i større potter og give dem mere plads. Den endelige udplantning skal først ske, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Det er oftest først i maj måned. Det er bedst at plante de små planter ud på en mild og overskyet dag. Hvis det f.eks. blæser, eller solen bager ned, får de et chok og dør måske.



Champost og TagTomat har i 2018 sammen produktudviklet en helt ny spagnumfri så- og priklejord. I den forbindelse kan du finde flere tips til forspiring ved at følge dette links til Tagtomat.dk eller se meget mere til TagTomat på instagramprofilen @Tagtomat.

2 kommentarer:

  1. Hvordan er det nu lige med perlite og vermiculite, for der er noget med at de kan være gode at bruge i såjord ikke sandt? Mvh Carina Jørgensen

    SvarSlet
  2. Svar fra TagTomat: perlite og vermiculite bruges som strukturmateriale i pottejord, for at sikre bedre iltforhold for planternes rødder, og for at sikre et godt vandoptag.
    Vermiculite er et mineral, og ligner lidt glimmer.
    Perlite er en slags vulkansk sten, som ved høj opvarmning puster sig op og bliver til porøse, hvide kugler.
    I den så- og priklejord fra Champost, som vi bruger, er der tilsat små stykker vækstler, som har de samme egenskaber hvad ilt og vand angår. Der ud over kan ler fastholde og frigive en række vigtige næringsstoffer.
    Der er ingen grund til at bruge perlite eller vermiculite, hvis du bruger så- og priklejord fra Champost til forspiring og prikling af planter.

    SvarSlet

ANNONCE