En køkkenhave behøver ikke at være kedelig og praktisk med grøntsager sået i lange ensformige rækker. Den kan godt være smuk, mangfoldig og blomstrende – og samtidig praktisk.


TEKST & FOTO:  HELLE TROELSEN

Her i begyndelsen af marts finpudses planen over køkkenhaven, for der skal forspires en masse forskellige blomster og urter, som både er smukke og kan plukkes ind til buketter, og som også kan fungere som nytteplanter mellem grøntsagerne.

BLANDINGSKULTUR I HAVEN

Jeg har anlagt køkkenhaven med højbede, som dyrkes i en blandingskultur, hvor jeg overfører naturens egne principper om mangfoldighed. I hvert bed er der sået eller plantet grøntsager, urter og blomster, som nøje er afstemt efter, at de henholdsvis fremmer vækst og sundhed hos hinanden, forebygger sygdomme og afskrækker skadedyr.

Det er noget af et puslespil at sammensætte en plan over køkkenhaven, for samtidig skal der tages hensyn til sædskifte, så der ikke opstår jordtræthed og ophober sig sygdomme og skadedyr i jorden.

 

BLOMSTERNE – EJ BLOT TIL PYNT
Blomsterne i køkkenhavens bede og i drivhuset er ikke kun til pynt, men har en vigtig funktion. Jeg går efter de insektvenlige blomster og urter, som har et højt indhold af nektar og pollen, men også efter planter med åbne, flade skærmblomster, som er gode til at tiltrække insekter, der bekæmper skadedyr. Også blomster fra kurvblomstfamilien er en yndet insektplante.

Insekterne har hver især nogle favoritblomster og blomstrende urter, og derfor sår jeg en masse forskellige og ikke kun mange af få slags. Det giver et leben uden lige af summende insekter og fugle, der har insekterne som deres primære fødekilde.

Jeg lader nogle grøntsager stå vinteren over, så de sætter frø, der kan høstes til næste års afgrøder, og deres blomster fungerer som rigtig fine insektplanter. Eksempelvis tiltrækker skorzonerrøddernes blomster både bier og svirrefluer.

RABATBEPLANTNING LANGS KØKKENHAVEN

Langs køkkenhavens espalier har jeg anlagt en rabat med insektvenlige planter. Her står lavendler, som fungerer som trækplaster. Lavendel indeholder meget nektar og er føde for mange insekter, og samtidig virker duftsporerne fra lavendel afskrækkende på myrer, som ofte kan være en plage i drivhuset og i den ny-tilsåede køkkenhave. I det tidlige forår er der i rabatten scilla og et væld af tulipaner, som forsyner insekterne med mad i den første tid.

Senere blomstrer pandajordbær og kæmpeverbena, som også er rigtig gode madplanter for insekterne.

BLOMSTER OG URTER SOM KANT OG RÆKKER I KØKKENHAVENS BEDE
Især er de åbne, flade skærmblomster særligt effektive til at tiltrække insekter bl.a. svirrefluer og snyltehvepse, som bekæmper mellus og bladlus. Svirrefluer bekæmper også trips, som især kan være en plage i drivhuset.

Eksempler på skærmblomster, som jeg sår rundt omkring i bedene, er gulerodsblomsten ‘Dara’,  tandstikkeurt, Ammi visnaga, og kongekommen, Ammi majus.

Mange af de etårige krydderurter har skærmblomster fx dild, fennikel og koriander. Men også overvintrende grøntsager og krydderurter, som blomstrer andet år, fx gulerod, pastinak og persille.

Solsikker sår jeg i større grupper. De hører til i en køkkenhave, er dekorative og giver samtidig mad til fuglene.

Blomster af kurvblomstfamilien, eksempelvis morgenfrue, stolt kavaler, tobaksblomst og jomfru i det grønne har jeg også flere forskellige slags af.

Tobaksblomsten har for os mennesker en skøn duft, men er en sommerblomst, som de fleste skadedyr undgår. Jeg dyrker flere sorter – Nicotiana sylvestris og Nicotiana alata, som plantes ud i køkkenhaven, og Nicotiana langsdorffii planter jeg ud i hullerne i staudebedene.

Blomsterkarse sår jeg hist og pist i kanten af bedene, for de skulle virke afskrækkende på mange flyvende skadedyr, heriblandt mellus og bladlus. Jeg sår dem altid sammen med hestebønner, som ofte angribes af store sorte bladlus. I år vil jeg prøve at så dem sammen med georginerne, som næsten altid angribes af de sorte bladlus.

Hvert år forspirer jeg timian, som plantes ud i kanten af kålbedet. Mellem kålene planter jeg isop, da begge urter afskrækker både snegle og kålsommerfugle. I år skal jeg prøve at så koriander mellem kålene, da en bekendt har fortalt mig, at hun har erfaring for, at de også afskrækker kålsommerfuglen. Isop kan man også bruge til bekæmpelse af jordlopper, og det samme gælder for lavendler, så jeg planter dem hist og pist i hjørnerne af bedene.

Hjulkrone er en fantastisk plante. Den er både smuk og virker afskrækkende på kålorm, men den har også sporstoffer i rødderne, som generelt gør naboplanterne sunde og modstandsdygtige mod plantesygdomme og skadedyrsangreb. Hjulkrone frøsår sig villigt, og jeg lader et par enkelte planter stå ukontrolleret hist og pist i køkkenhaven sammen med stolt kavaler, valmue og jomfru i det grønne.

Udover at tiltrække flyvende nytteinsekter virker morgenfruer afskrækkende på myrer, og da de selvsår sig flittigt, lader jeg dem stå hist og pist. Men jeg sår altid en række morgenfruer lige uden for døren til drivhuset som lokkemad sammen med flere af de andre skærmblomster i håb om, at insekterne flyver videre ind i drivhuset.

Der er kamp om pladsen i køkkenhavens bede, og ofte sker det, at skønne sommerblomster tager pladsen fra grøntsager og blomstrende nytteplanter, alene fordi de er smukke og uimodståelige. Jeg har hverken erfaring for eller læst om, at de gør anden nytte end at glæde hos os mennesker og er med til at skabe mangfoldighed i haven. Jeg sår rask væk forædlede udgaver af zinnia, dusksalvie, asters, sommerlevkøj, etårige riddersporer, løvemund og studenternelliker for bare at nævne nogle. Og jeg fristes til stadighed.


BLOMSTER OG URTER I DRIVHUSET

Jeg dyrker drivhusplanter i bede, og det giver mulighed for at lave en underbeplantning af urter og blomster, som bekæmper skadedyr.

I kanten planter jeg basilikum, som skulle virke afskrækkende på trips og fluer.

Småplanter af appelsintagetes plantes ud mellem drivhusplanterne, da de er kendt for at have en afskrækkende effekt på spindemider og andre skadedyr på grund af den stærke duft fra både blomst, stilk og rod. Samtidig er de med til at bekæmpe nematoder i jorden. Af samme årsag plantes tagetes ud i bedene i køkkenhaven.

Koriander virker også mod spindemider, så jeg lader et par planter gro og frøformere sig.

 

Det er naturens eget skadedyrsbekæmpelsessystem, som jeg til stadighed udforsker og fascineres af, og det er en af de grundlæggende årsager til, at jeg dyrker køkkenhaven i en blandingskultur af blomster, urter og grøntsager.

 


 

Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven på hendes facebook-profil.