onsdag den 14. marts 2018

TIDLIGE ENGELSKE HAVER

HAVEHISTORIE
GÆSTESKRIBENT

Her i 2018 har vi igen Ole Fournais med ved tasterne. I første omgang med en serie omkring de engelske haver og udviklingen fra de tidligeste haver til vor tids haver. I dag tager vi hul på serien.

TEKST: OLE FOURNAIS
FOTO: VISITBRITAIN





Når vi i vore dage på haverejser besøger de harmoniske og smagfulde haver rundt omkring i Storbritannien, møder jeg ofte spørgsmål som følgende om tidligere tiders haveanlæg:
  • Hvad havde englænderne oprindeligt?
  • Hvilke typer haver kunne Shakespeare have oplevet?
  • Var der også mange blomsterhaver under kong Henrik VIII - og før ham?
  • Der er mange berømte engelske haver fra 1700- og 1800-tallet, men hvad havde de før den tid ?
Sådanne emner er ikke mindst kommet i fokus, da man i 2016 markerede 400 året for Shakespeares død i 1616, og da vi ​samtidig ​også i Danmark ofte ser TV-film og -serier fra Tudortidens England. Men for at forstå udviklingen i engelske haveanlæg må vi gå langt tilbage.

Stirling Castle


MIDDELALDEREN
I Middelalderen - altså frem til ca. år 1500 - var England et temmelig fattigt område i udkanten af det daværende Europa, hvis økonomiske, politiske, militære og kulturhistoriske centrum lå dels i Italiens renæssancebyer, dels i den sydlige del af det tyske kejserrige - plus til dels også i de dominerende kongeriger Spanien og Frankrig. Begge disse lande var så absolut førende på alle kulturhistoriske områder - herunder ikke mindst havekunsten. I modsætning hertil var der i flere dele af England jævnligt udbredt fattigdom bl.a præget af misvækst i landbruget og hård beskatning.

I denne sammenhæng har kun den allerrigeste del af befolkningen haft råd til at anlægge haver - det vil sige kongelige, adelige, gejstlige og enkelte borgerlige storkøbmænd. Og stilen i de få haveanlæg bar meget tydeligt præg af massiv påvirkning fra det europæiske kontinent på flere leder.

Først og fremmest de med tiden meget berømte haver ved renæssancetidens italienske landsteder - efter latin kaldet villa. Disse villahaver var som regel anlagt på bjergskråninger med en flod eller en sø forneden, og opbygningen var tydeligt terrasseret. Altså med re​la​tivt smalle arealer langs skråningen, men normalt anlagt således, at den besøgende fik en ny oplevelse, hver gang man bevægede sig op eller ned. Man havde således flere forskellige haver inde i anlægget.

En anden detalje fra renæssancens haver var de med tiden dominerende lave, stedsegrønne hække i sirlige mønstre - ofte designet med udgangspunkt i enten adelsfamiliens våbenskjold eller i en betegnelse for stedet f.eks. en fugl, et dyr, en fisk, et fabelvæsen eller noget lokalt.

Desuden var man i England som overalt i den kristne verden uhyre påvirket af de talrige klosterhaver med lukkede, muromkransede haverum med tydelig opdeling af diverse planter i præcist afgrænsede bede.

Når man så i 1300- og 1400-årene anlagde ganske få haver i England, tog man udgangspunkt i både renæssancens og i klostrenes haver. Men i sagens natur var der ofte tale om relativt små haver indrammet af de klassiske engelske hækplanter som taks, buksbom, bøg, avnbøg og enkelte andre. Blomster var der ganske få af, da roser og stauder endnu ikke var udbredte. Til gengæld kunne man opleve mange frugttræer og bærbuske. På dette tidspunkt har begrebet "blomstrende buske" været stort set ukendt, da mange af vore dages blomstrende buske stammer fra oversøiske områder og langt fra er blevet bragt til Europa endnu. der sker først i takt med senere tiders opdagelsesrejser til områder uden for Europa og ikke mindst de endnu senere koloniseringer.

Udsmykningen i disse haver har ofte været i form af lave, sirligt klippede buksbom, taks, thuja o.l. - gerne i klart genkendelige geometriske former som kugle, kegle, spiral, labyrint, kvadrat m.m.
Enkelte blomstrende planter har været i form af planter kendte fra klosterhaverne: duft-, krydder-, helbredende og giftige planter. Desuden har dygtige munke oplært lokale folk i frugt- og bæravl. Derfor har man i haverne kunnet opleve frugttræer o.l. i form af pergola eller som espalier på murene, som har kunnet opsamle og senere afgive varme og skabe læ.

Kendte og delvist eksisterende eksempler i England ​fra slutningen af Middelalderen :

  • Woodstock Manor
  • Manorbier Castle
  • Stirling Castle
  • Somersham Palace
  • Old Ross

1500-TALLET
Hele dette århundrede kaldes i England for Tudor-tiden. Efter de ødelæggende borgerkrige især under rosekrigene 1455-1487 kunne parterne omsider enes om en helt ny slægt på tronen og med et dengang ret ukendt navn: Tudor. De absolut mest markante regenter var Henrik VIII med de seks koner og ikke mindst hans datter med hustru nr. 2, Anne Boleyn: Elizabeth I. Faderen var yderst forhippet på at få en mandlig arving og skiftede derfor hustru gentagne gange. Derfor lærer næsten alle engelske børn ​denne ​remse: "Divorced​ ​-​ ​beheaded​ ​-​ ​died​ ​-​ ​divorc​​ed​ ​-​ ​beheaded​ ​-​ ​survived,"​ hvor man angiver hver hustrus skæbne med et enkelt ord​. Desuden førte kongen gentagne gange krig på det europæiske fastland for at fastholde de mangeårige engelske besiddelser, og alt dette kostede enorme summer. Hans meget intelligente og dynamiske datter, Elizabeth I, fortsatte faderens udbygning af forsvarsanlæg i form af borge, fæstninger og ikke mindst opbygning af en stærk flåde. Også dette kostede enorme summer.



I begge disse regenters tid var haverne i England i stigende omfang præget af den italienske renæssance. Ja, blandt engelske fagfolk taler man ligefrem om begrebet "Elizabethan Gardens" som det engelske navn for anlæg med tydelig inspiration fra italienske haver​, idet begrebet renæssance bliver betegnet som "Elizabethan art/architecture"​.

Man skaber nye havetyper med følgende elementer:
  • høje stenmure - walled garden
  • tykke og tætte hække - enclosed garden
  • nytte- og prydhaver nu med glidende overgange
  • frugt- og køkkenhave - orchard and kitchen garden
  • fiskedamme - fish pond
Hampton Court 

Alle disse elementer bliver normalt bevaret, når man langt senere udvider eller omlægger haven efter nye modetendenser.

Kendte og delvist eksisterende eksempler fra 1500-tallet:
  • Helmingham Hall
  • Thornbury Castle
  • Hampton Court
  • Kenilworth Castle
  • Falkland Palace
  • Chirk Castle
  • Lyveden New Bield
Kenilworth Castle


Som noget helt nyt kan man nu også læse om anlægning af en have, om valg af planter, om haveplanlægning o.l., idet Thomas Hill i 1571 udgiver en meget omtalt bog, "The Gardeners Labyrinth", som i mange årtier herefter har været en vigtig kilde til inspiration også i andre lande.

1600-TALLET
Også i dette århundrede er engelske haver tydeligt inspireret af haverne i den italienske renæssance, men nu desuden også med nogen påvirkning fra den franske barokhave. I årtierne omkring år 1600 blev det franske kongerige mere og mere dominerende inden for alle kulturhistoriske områder, men ikke mindst arkitektur, kunst, musik, litteratur - og altså også havekunst.

De franske barokhaver er særdeles store og ofte stort set anlagt på helt fladt terræn.

Barokhaverne præges af nøgleord som:
  • symmetri
  • geometri
  • matematik
  • enkel opbygning
  • overskuelighed
  • mange marmorstatuer
  • mange springvand, fontæner o.l.
  • store parterrer med lave hække
  • høje, tætte hække for at afskærme
  • lange alléer for at skabe fokus: fyrsten
Alt dette tog englænderne til sig, idet alt fransk i denne periode var højeste mode hos alle europæiske kongelige og adelige familier. Derfor anlagde også englænderne talrige haveanlæg, som kunne være tegnet af en fransk arkitekt eller i det mindste var blevet inspireret af anlæg i Frankrig.

Jo længere man kommer op i 1600-tallet, jo flere eksempler kan vi finde. Eller rettere, vi kunne finde dem i datiden. Af en række politiske grunde vælger mange englændere herefter at fjerne de såkaldte franske barokelementer, da England næsten konstant i 1700-tallet var i krig med Frankrig.
Et af de mere berømte eksempler på sådanne ændringer er det imponerende private slot, Blenheim Palace, lidt nord-vest for Oxford, hvor den store slotsgård oprindelig var anlagt med fine parterrer - ganske nøje efter barokidealet. Dette design blev fjernet af landskabsarkitekten, Lancelot Capability Brown, fordi han var imod alt fransk...

Helt generelt var de engelske haver anlagt i 1600-tallet præget af følgende elementer:
  • pleasure garden - f.eks. med bowling green, mount
  • flower garden - nogle få roser og stauder
  • herb garden - med talrige gamle urter, krydderplanter, duftende planter o.l.
  • maze - begyndelsen til de verdensberømte engelske labyrinter
  • knot garden - mindre parterreanlæg ofte med to forskellige stedsegrønne hækplanter snoende sig mellem hinanden og derved skabes et spændende dynamisk billede
  • topiary - stedsegrønne planter omhyggeligt klippet i faste former eller figurer.
Desuden indlemmede man i århundredets slutning en række elementer fra andre lande: obelisker, pergolaer, skulpturer, pavilloner o.l.

Kendte og delvist eksisterende eksempler fra 1600-tallet:
  • Hatfield House
  • Wilton House
  • Badminton House
  • Boughton
  • Chatsworth
  • Levens Hall
  • Drummond Castl​e​
  • Pitmedden Hall
  • Culross Palace
  • Powis Castle
Drummond Castle


Et par bogtitler fra denne tid bør nævnes:
  • William Lawson: "The Gardeners Housewife's Garden", 1617.
  • William Lawson: " A New Orchard and Garden", 1618.
  • Francis Bacon: "Essay of Gardens", 1625.
  • Jan Kip & Leonard Knyff: "Britannia Illustrata", 1707 - med 80 anlæg i fugleperspektiv.
Alle fire titler blev efterfølgende brugt særdeles meget, og nutidens havearkitekter henviser ofte til dem, ligesom britiske TV-programmer om haver jævnligt viser tegninger fra disse bøger.

Powis Castle
Samlet set kan man fremhæve, at udviklingen i England gennem 1500- og 1600-tallet viser, at man nu ikke kun har ganske små haver ved borge, fæstninger o.l.
I takt med at man udvikler våben med længere rækkevidde og dermed kan skyde hen over jordvolde og fæstningsmure, bygger man nu slotte til regenten, og her får man plads til at lave egentlige haver i større målestok. Så nu bor fyrsten ikke længere på en borg, men i stedet på et slot.

På endnu længere sigt peger denne udvikling på, at adelen og især den mere og mere indflydelsesrige stand af velhavende storkøbmænd ofte med enorme investeringer i minedrift, skibsfart, kolonihandel, slavehandel m.m. ligeledes bygger slotte med haver. Dette bliver senere til herresæder, godser o.l. - på engelsk kaldet "manor house", som bliver det dominerende begreb i efterfølgende århundreder.

Således peger nulevende britiske havehistorikere på, at man også kan tolke udviklingen således, at dette forhold var forløberen for alle senere tiders private haver ved bondegårde, villaer, huse, rækkehuse o.l.


Lyst til at læse mere om engelske haver fra Ole Fournais?

CAPABILITY BROWN - MANDEN BAG DEN ENGELSKE ROMANTISKE LANDSKABSHAVE
Mange haveentusiaster og plantekyndige har ofte undret sig over, at man i England oplever så mange smukke og harmoniske haver, og at det ene planteeventyr afløser det andet i dette land i udkanten af Europa. Samtidig spørger mange, hvorfor det netop er England og ikke andre europæiske lande, som har skabt disse pragtfulde, afvekslende haver.
Læs mere >>

HAVEN FRA 'DOWNTOWN ABBEY'
En af de største britiske TV-successer gennem mange år er Downton Abbey, som også i Danmark har særdeles mange trofaste seere. Desuden har serien for længst gået sin sejrsgang over hele Vesteuropa og Nordamerika plus Australien og New Zealand. Senest har serien opnået enorm succes i Latinamerika og i Asien.


4 kommentarer:

  1. Svar
    1. Hej Gunvor! Lidt forbrugeroplysning: Du behøver ikke sende en "prøve"kommentar afsted. Din kommentar KOMMER på siden - også selv om du ikke selv kan se den i første omgang :)

      Slet
  2. Det er spændene læsning. Tilsyneladene har englænderne en større havekultur end os i Danmark, men de har jo osse et blidere klima.
    Glæder mig til de følgende artikler
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  3. -Det er ikke altid den først sendte kommentar bliver på siden. I en lang periode forsvandt den når jeg loggede ud, derfor Prøvestart sendingen. Det er træls at skulle skrive kommentar to gange.
    Min undskyldning,, jeg er på stenalderstadiet endnu når det gælder computere, ihvert fald når de unge vil drille mig, hihi.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE