onsdag den 23. maj 2018

G.N. BRANDTS HAVE I ORDRUP

HAVEREPORTAGE

Hvor mange private haver kender du, som ikke har forandret sig i løbet af 80-90 år? Nok ikke mange. Dels vokser planter og træer jo. Men først og fremmest kommer der nye ejere til, nye stilarter og nye måder at bruge haven på. Her kommer en have, som er tilstræbt at se ud, som den gjorde i 1930'erne.


TEKST & FOTO:  HENRIK


Vi er i Ordup nord for København. Villahaven, som vi skal besøge, ligger i et hjørne af Ordrup Kirkegård, og det kan jo synes at være en underlig placering. Forklaringen er, at boligen i 30'erne og 40'erne var tjenestebolig for Gentoftes Kommunes Stads- og Kommunegartner, som tillige var graver ved Ordrup Kirkegård. Beboeren på dette tidspunkt var G.N. Brandt, som endte med at designe nogle af Danmarks mest markante haveanlæg som f.eks. Mariebjerg Kirkegård, der er optaget i den danske kulturkanon - som eneste haveanlæg i øvrigt. Han brugte haven til at få afprøvet ideer, som han siden indarbejdede i sine projekter. Så selvom haven er forsøgt bevaret, som den så ud på det tidpunkt, så skal den på ingen måde ses som et tidstypisk eksempel - den har været meget anderledes end andre private haver på den tid.

Det usædvanlige ved denne have er først og fremmest, at den er opdelt i markant forskellige rum. De 2400 m2 er gennemskåret af hække akkurat over øjenhøjde, så man ikke kan se, hvad der gemmer sig på den anden side. Hvert rum har fået sit eget tema, og man får på den måde rigtig mange forskellige oplevelser, når man går gennem haven.


ADGANGSHAVEN er det første rum. Den er beplantet med en række forskellige buske og træer uden nogen synlig plan. Det minder lidt om en forstbotanisk have eller en anden plantesamling, hvor variationen i blomsterfarver, blomstringstidspunkt, bladfarver og -former er i fokus. En let bugtet sti fører gennem det fortættede rum, så man passerer så mange buske og træer som muligt.




GRÆSHAVEN. En rustik låge fører ind til det næste rum, som er en diametral modsætning. Fra grøn frodighed til et helt tomt haverum: et skarpt tegnet, rektangulært rum af de høje hække - og så græs. To smukke kæmpestore, formklippede kegler af taks er det eneste, der bryder rummet


VILLAENS RUM (forhaven) er i dag også et "tomt" rum med en grøn plæne. Boligen blev revet ned i 1967 og er i dag markeret med et omrids af betonsten. Det samme er et flisebelagt område, som var husets terrasse. Kun ganske lidt af havens areal har ligget i umiddelbar forbindelse med huset.

OPHOLDSHAVEN. Fra forhaven fører en sti til det næste haverum. Ved indgangen er der placeret et lysthus, som her ses med aftensolen lysende mellem tremmevæggene. Herfra kan man nyde havens æbletræer, som giver rummet den lette, romantiske stemning. Her har man siddet i æbletræernes skygge og slappet af - som et supplement til den mere formelle terrasse ved huset.

GRØFTEHAVEN er det mest specielle rum. Det første blikfang, der trækker dig ind i haven, er en stor skulptur, Leda med Svanen, af Kai Nielsen. På vej hen til den passerer man en grøft med stående vand og frodige kanter med blandt andet iris. I virkeligheden er det et bassin udformet med en kunstig, muret rørføring, som man kender fra netop grøfter. Tricket giver illusionen af, at vandet løber ud og forsætter på den anden side af hækken. Man får også uvilkårligt fornemmelsen af at gå på en slags bro eller viadukt - men det er altså en helt almindelig havesti.

Grøften virker tilgroet og bedene vilde med bregner og slangeurt, og det er helt bevidst. Planterne er valgt, så de giver indtrykket af en naturlig bevoksning, som man kunne finde ved kanten af en skovsø. Azaleaerne afviger lidt fra den naturlige stil, men giver til gengæld et tilskud af farve her i foråret.





SKOVHAVEN udgør den bagerste del af haven. I dag er træerne store og ret overvældende i det relativt lille rum, men effekten af skyggefuld skovbund er blot så meget stærkere. På denne tid blomstrer ramsløgene, og de dækker jorden med hvide blomster. En smal sti snor sig mellem stammerne og leder dig til den såkaldte FILOSOFGANG, som er et smalt rum/gang mellem to hække i hele havens længde. Herfra er der også adgang til kirkegården lige bagved.

Man siger, at man skal passe på med at møde sine helte - man kan blive slemt skuffet. Det samme gælder haver. Dette er en have, som på mange måder er det oprindelige udgangspunkt for rigtig mange af de haver og haveanlæg, vi kender og elsker i dag. Derfor kan det undre og ærgre, at haven har været ved at forfalde helt. Det blev stoppet i tide, ikke mindst takket været lokale frivillige kræfter, men det har sat sine spor, og det kniber stadig med at holde ukrudtet væk. Det kræver en stor indsats at holde en have fast i en tidslomme, for vi har med levende materiale at gøre - det er ikke nok at slå græsset og klippe hækken.

Den bedste måde at bevare sådan en have på er ved at vise den interesse - så kig forbi den, når du er i hovedstadsområdet. 


Her er vi:
G.N. Brandts Have
Indgang fra Ørnekulsvej ved Ordrup Kirkegård
2920 Charlottenlund


Lyst til at se en anden af G.N. Brandts haver? 

SENSOMMER I PARTERREHAVEN
En dejlig dag i starten af august er der gang i de sentblomstrende stauder i Tivolis parterrehave. Vi aflagde haven en lille visit, og kameraet var med, så de skønne motiver kunne indfanges.
Læs mere >>

2 kommentarer:

  1. 1000-tak for det Henrik.'

    Kan stærkt anbefale Lulu Salto Stephensens afhandling TRADITION OG FORNYELSE I DANSK HAVEKUNST. Den er også god at læse både før og efter et besøg i Brandts have.

    bh
    Kjeld

    SvarSlet
  2. Velbekomme! Og tak for tippet :)

    SvarSlet

ANNONCE