onsdag den 27. juni 2018

DRYPVANDING

GODT GREJ

Sommertid er også vandingstid. Langt de fleste haver har brug for lidt hjælp til at få suppleret de vandmængder, der kommer fra oven - eller måske netop ikke kommer. Dagens emne er drypvandingsanlæg.

TEKST & FOTO: HENRIK


Det har sin egen charme at vande sin have ved at fylde vandkanden og omhyggeligt gå og dosere en passende sjat vand til hver enkelt plante. Men hånden på hjertet: det kan godt give lidt lange arme indimellem. Det er også ret hyggeligt at se en vandspreder stå og vippe frem og tilbage. Det er næsten som at have eget private regnvejr, og det kan da også hurtigt ende som en badedag, hvis der er små børn til stede. Men hvis man bare vil have vandet, nemt og med en tilpas mængde, så kan det være, man skulle overveje et drypvandingsanlæg. Det kan være mere eller mindre avanceret, men fælles for alle løsninger er, at man skruer op for vandet - og det er det!

Der er flere mærker på markedet, og der er mange typer drypvanding. Vi starter med det mest gængse: siveslangen. Strengt taget drypper den jo ikke, men princippet er det samme. Der sendes vand gennem slangen, og det fordeles stille og roligt ved, at vandet siver fra små huller i slangens overflade. Siveslangen giver lige meget vand i slangens længde i ca 30 cm bredde og er derfor mest velegnet til lange rækker eller et helt bed ad gangen. Har du plantet hæk, er det et oplagt valg til at sikre, at du får vandet hele rækken igennem, og lader du slangen zig-zagge gennem et bed, kan den dække et ret stort areal. Ulempen kan være, at den kun kan vande på én måde - enten vander den, eller også gør den ikke. Der kan også være områder, der ikke bliver vandet, hvis slangen ikke lige kan nå derhen. Den er ikke specielt køn, men skal den ligge permanent et sted, kan du overveje at grave den ned. Du skal jo så være forsigtig med spaden fremover!


Et egentlig drypvandingssystem er mere præcist. Det er oplagt i drivhuset, hvor du typisk har et vist antal planter, som skal yde optimalt. Den slags kræver vand, masser af vand. Men selv om du sikkert vander oftere og længere, end hvis du vander med kande eller slange, så vandes der meget præcist, så vandforbruget vil formentlig være det samme. Og så vander du lige ved planten og i et tempo, så den kan nå at få gavn af vandet - i stedet for bare at vande bar jord.

Et drypvandingssystem består typisk af en hovedslange og en lidt mindre, som fører vandet frem til stedet, der skal vandes. Slangerne er ret stive i det, så de er ikke helt nemme at skjule. De vil selv bestemme, hvordan de skal ligge. De kan også være lidt svære at få de forskellige koblingsstykker sat i, men et tip er at lade slangen ligge i solen eller varme den med en hårtørrer, så bliver den lidt mere medgørlig.


Der er et hav af forskellige typer af dyser, så her viser vi bare nogle enkelte. Den første er en lille spreder. Vandet spredes rundt om dysen i en radius på op til 40 cm, og trykket kan reguleres ved at skrue på dysen. Denne dyse er lavet til at blive koblet i serier, altså i en række efter hinanden. Derfor også det lille "prop-stykke" i enden: Vandet skal jo stoppes på et tidspunkt.


Typen nedenunder er også serieforbundet. Denne dyse afgiver en bestemt mængde vand og kan ikke reguleres (i dette tilfælde giver den 2 liter i timen). Man kan eventuelt sætte flere til at vande samme plante, hvis der skal mere vand til. Man skal i den forbindelse også overveje, hvor længe man vil vande. Vander man kun i 30 minutter, giver det selvsagt kun den halve mængde vand. Det er jo indlysende, men alligevel kan den vinkel smutte, når man skal forsøge at finde ud af, hvor mange dyser, man skal bruge. Typen bruges tit til plantekasser og altankasser.


Næste dyse er beregnet til vanding af en enkelt plante. Den sidder for enden af slangen, så den skal forbindes med en gennemgående slange med et T-stykke. Der kan justeres på vandmængden, den afgiver, og det er vældigt praktisk især til at stikke i potter og krukker. Slangen er som sagt lidt genstridig og næsten umulig at skjule, indtil planten dækker potten helt. Og selv da er der jo slangen hen til potten. Alligevel vil jeg anbefale, at du laver slangerne godt lange, så der er lidt at give af, hvis krukkerne skal om-arrangeres, eller de skal flyttes, så man kan feje og luge omkring dem. Har du mod på det, og er du sikker på, hvordan dit system skal bruges i haven, så kan du grave hovedslangen ned.


Uanset hvilket mærke du vælger, så bliver det hurtigt til mange stumper. Desværre kan flere af delene af de gængse mærker ikke umiddelbart kombineres, så bordet fanger lidt. Jeg har hørt både godt og skidt om de typer, der er tilgængelige for almindelige haveejere. Der er nogen forskel i prisen, ligesom der er forskel på, hvor stort sortimentet er. Skulle jeg starte forfra i dag, ville jeg nok prioritere tilgængelighed: Hvad sælger din lokale planteskole/plantecenter/byggemarked? Det kan hurtigt blive både dyrt og besværligt at skulle bestille småting på nettet igen og igen.


Men det hele afhænger jo af, hvor kompliceret et system du vil sætte op. En siveslange er i hvert fald en enkel start. Her opsummerer vi lige nogle af fordelene og ulemperne:

ULEMPER:
  • I lukkede systemer, hvor der vandes fra en beholder (en type, der typisk bruges i drivhuse) kan man tilsætte gødning til vandet. Men ellers må du gøde på anden vis. 
  • Det kan være svært at overskue præcis, hvor mange dimser og slanger du skal bruge, så der bliver nok lidt fejlkøb og indkøb ad flere omgange. Hvis du har mulighed for det, så besøg en have, hvor du kan se et system i funktion.
  • Et drypvandingssystem kræver et vist tryk på vandet for at fungere. Det sætter en begrænsning på hvor lange afstande, der kan vandes over, og hvor mange dyser du kan sætte på. Du kan eventuelt opdele dit system i flere sektioner. 
FORDELE:
  • Meget nemt at vande, også krukker og potter, hvor planterne er vokset til og dækker det hele. Du skal have vandet ind under bladene, og det gør et drypvandingssystem så fint.
  • Det er en god måde at begrænse sit vandforbrug på: der ødsles ikke så meget med vandet, og planterne har en chance for at suge vandet til sig, inden det løber væk.
  • Genialt til ferievanding eller til sommerhuset. Har du nogen til at vande for dig, skal de blot åbne for hanen. Eller du har måske endda investeret i en vandingscomputer, som selv sørger for at tænde og slukke for vandet.

Hvad er dine erfaringer? Og har du tips og tricks, du vil dele med os?

4 kommentarer:

  1. -jeg har overvejet drypvanding eller lign. i drivhuset. Men det er alligevel ret upraktisk. Dels fordi der er ret langt til den faste vandhane, og jeg rykker ofte rundt for at udnytte pladsen optimalt. Normalt er det nu heller ikke så besværligt at hente vand fra tønderne omkring drivhuset, men de er jo blevet tomme i år. En fordel efter at have rendt frem og tilbage med kander kan jo osse være at man så kan "tillade" sig en ekstra is eller glas vin på terressen. hi hi
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er god havefitness i at gå med kander!

      Slet
  2. God artikel - tak for den, Henrik - vi prøvede for en 14 dages tid at lægge en siveslange ud i et staudebed, da vi havde én liggende. Det fungerede SÅ godt, langt bedre end at stå med vandslangen. Kunne mærke at vandet virkelig trængte langt ned til rødderne. Så til næste år vil jeg købe nogle flere siveslanger, og jeg gik også og tænkte på om de egentligt kunne graves ned, det svar fik jeg her ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre! Siveslanger er gode at have i beredskab - også til ferievanding, hvis man er væk fra haven i flere uger.

      Slet

ANNONCE