onsdag den 20. juni 2018

HAVEN ER ET SPISEKAMMER

KØKKENHAVEN

Noget af det mest fantastiske ved at være haveejer er, at man kan supplere indkøbene i supermarkedet med råvarer af egen avl. Frugt og grønt fra haven har en helt anden kaliber end det, man kan købe sig til. Friskheden er i top, man kan høste ved perfekt modenhed, og så spiller det med garanti også psykologisk ind, at man selv har frembragt lækkerierne og ved præcist, hvordan de er blevet til.

TEKST & FOTO: LOTTE BJARKE




Selvforsyning er et stort ord, men intet er som at kunne høste lidt af hvert og især af det, familien holder mest af, og som er sværest at købe helt friskt og nyhøstet. De første strå af kraftfulde purløg får lov at bestemme menuen i det tidlige forår, og det trøster gevaldigt at bringe høsten af rodfrugter i hus, når haveåret lukker ned.

Køkkenhave kræver lugning
Du skal ikke anlægge en køkkenhave, hvis du ikke gider at luge. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en køkkenhave er et af de mest arbejdskrævende elementer i haven. Der er meget bar jord i en køkkenhave, der virker som en magnet på frøukrudt, der fyger over hegnet i en uendelighed.

I køkkenhaven er det nødvendigt at have en temmelig lav tolerancetærskel over for ukrudtet, der hurtigt kan udkonkurrere grønsagerne især i den første tid. Til gengæld er en køkkenhave langt den mest effektive måde at dyrke grønsager på og belønningen i form af friske, hjemmeavlede grønsager er kun til at blive glad af.


Vand og gødning nødvendigt
Hvis du vil have noget ud af dine anstrengelser i køkkenhaven, er der heller ingen vej uden om at vande og gøde. Uanset om man sår eller planter sine grønsager ud, er de sarte i etableringsfasen, hvor rødderne jo kun har det allerøverste jordlag at finde vand i. Og det jordlag er i sagens natur meget udsat for udtørring. Derfor er det helt nødvendigt at vande i de første uger.

Også længere hen på sæsonen er det en god ide at holde øje med køkkenhaven og vande, når der bliver tørt. Mange grønsager bremses i væksten, hvis de tørrer ud, og de kan tilmed få en bitter smag. Det gælder for eksempel salat og radiser.

Da køkkenhaven er det sted i haven, hvor der fjernes mest plantemateriale og dermed ikke føres næringsstoffer tilbage til det naturlige kredsløb, er det også nødvendigt at gøde sin køkkenhave, hvis man vil høste sine egne flotte og lækre grønsager.

For og imod højbede
Mange tyer til højbede i jagten på en nemmere køkkenhave. Gevinsten ved højbede er, udover at de er dekorative elementer i haven, at jorden tidligt bliver lun, så man kan komme i gang, at jorden kan bevares lækker og luftig, fordi man ikke færdes på den, at man ikke skal bukke sig så meget, når man luger. Og måske især, at projektet bliver mere overskueligt.

Til gengæld skal man være vaksere med vandkanden, når planternes rodzone er hævet i forhold til undergrunden. Jeg foretrækker klart at dyrke grønsager i jorden i en køkkenhave uden højbede, men jeg kan også godt lide at luge.

Husk altid, at et højbed skal placeres oven på et stykke gennemgravet jord. Det er vigtigt, at der er god kontakt mellem den jord, der fyldes i højbedet og jorden nedenunder.

Nytteplanter i prydhaven
Køkkenhaven eller dertil indrettede højbede er på ingen måde en forudsætning for at nyde egen høst. Frugt, bær, grønsager og krydderurter kan i princippet dyrkes hvor som helst, og mange af planterne er lige så dekorative som stauder og sommerblomster.

Opdelingen i pryd- og nytteplanter og den deraf følgende opdeling i pryd- og nyttehave kan man sagtens tillade sig at se stort på. Selv i krukker kan man dyrke masser af lækre sager til middagsbordet.

Et eksperiment her i haven har bevist, at man uden problemer kan etablere et lækkert staudebed, der kun indeholder spiselige planter. Mange krydderurter er i princippet stauder med smuk vækst og dejlige blomster. De burde kaldes krydderstauder… At de også kan bruges i madlavningen, er en rar sidegevinst.



Sæsonstart i køkkenhaven
Allerede i marts begynder køkkenhaven at kalde. Der er behov for oprydning efter vinteren. De sidste sørgelige rester af sidste års afgrøder skal på komposten, hvis ikke de nåede det før vinteren. Her i haven tilføres normalt kompost til køkkenhavejorden om efteråret, så formuldningen kommer hurtigt i gang, når foråret kommer, men man kan også gøre det, når årets grønsager er kommet op og er i god vækst. Når komposten dækker jorden, får ukrudtet samtidig mindre chance for at få fat.

Frøukrudt holder ikke meget fri, selvom det er vinter, så der er altid noget at luge, når sæsonen begynder. Det er smart at luge og rive køkkenhaven to-tre gange med en uges mellemrum, før den sås og plantes til. Det er nemt at gå til, så længe der ikke er sået grønsager, og det lokker mange ukrudtsfrø til at spire, så de kan tages i opløbet. Herefter gælder det om ikke at rive for dybt, for det løfter bare nye ukrudtsfrø op i lyset, hvor de kan spire.

Frø kontra udplantning
Du kan vælge at så alle dine grønsager selv enten ved at så tidligt i bakker, der sættes til forspiring i vindueskarmen og plantes ud, når det bliver varmt nok, eller ved at så direkte i jorden i køkkenhaven.

Du kan også snuppe en genvej og købe dig til bakker med små grønsagsplanter, der er spiret under optimale betingelser i et gartneri. Det sparer arbejde, og gør det nemt og hurtigt at komme i gang, og grønsagsplanterne får automatisk et godt forspring for ukrudtet, men det er selvfølgelig også lidt dyrere i længden. En forskel der dog betyder uendeligt lidt i en lille køkkenhave, hvor man alligevel aldrig kan bruge en hel pose frø.



Jeg bruger gerne en kombination. Sår det meste, men køber planter af de grønsager og krydderurter, der erfaringsmæssigt er sværest at få i gang. Persille, der er meget længe om at spire, planter jeg for eksempel altid ud. Det giver også den fordel, at der hurtigt tegner sig et billede af, hvordan køkkenhaven kommer til at se ud, når der med det samme er fine, grønne planter i nogle af rækkerne.



Så lidt, men tit
Når forårssolen skinner, og det kribler i de grønne fingre, er det nemt at gå amok i køkkenhaven og så det ene brev frø efter det andet i lange rækker. Det er også en god ide med de grønsager, der kræver en hel sæson for at udvikle sig som for eksempel kål og rodfrugter. Men der er andre grønsager, der er væsentligt hurtigere i optrækket. Spinat, salat, rucola og radiser er nogle af dem. Med dem er det en god ide at så korte rækker dimensioneret efter, hvad familien kan spise, før planterne bliver for store og kedelige.

Samtidig kan man så reservere plads til flere hold, der sås eller plantes med nogle ugers mellemrum. Ad den vej kan man holde sig velforsynet med friske, sprøde bladgrønsager i en meget længere periode.


Har du fået lyst til at læse mere fra Lotte Bjarke om havetips og tricks, kan vi varmt anbefale dig at læse videre i bogen 'Slip Haveglæden Løs', som er udgivet ved Forlaget Linnea.

TITEL: SLIP HAVEGLÆDEN LØS
FORFATTER: LOTTE BJARKE
FOTOS: LOTTE BJARKE M.FL.
UDGIVELSE: 2018
SIDER: 220
SPROG: Dansk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE