For et par år tilbage besøgte jeg Piet Oudolfs private have i juni måned. Haven peaker i sensommeren, når prydgræsser er på det højeste, men juni er bestemt også en smuk måned i haven.


TEKST & FOTO; LONE

Herunder ser du indkørslen til haven. En sort trælåge står åben og byder indenfor.

Piet var desværre på forretningsrejse til NYC, da vi var på besøg, men hans søde kone Anja var hjemme, og vi havde stor fornøjelse af hendes selskab. Hun fortalte levende om deres have og deres planer om at flytte fra hovedhuset, som ses herunder, til en nyopført bygning på grunden, der på daværende tidspunkt udelukkende var taget i brug til tegnestue.


Mellem landevejen og hovedhuset ligger en stor del af haven. Et aflangt haverum, hvor øverste del er med klippet græs og en stor cirkelformet taks.
Bagerst i samme haverum ligger et stort område med et væld af prydgræsser og stauder.

Når man kommer tæt på, kan man nyde de mange smukke plantevalg.


Blandt andet de smukke himmelblå amsonia og orange brandvortemælk.

 

 

Her ses samme haverum fra havens bund.

På den anden side af husets anes rester af den tidligere planteskole. Nogle af arealerne er tilsået som blomstereng, som en del stauder gror op igennem. Alt er udført utroligt smagfuldt, og stedet emmer af ro og fordragelighed, hvor det grønne leger med de sorte eller umalede bygningsværker af træ.

 

 

Midt i arealet står den nyopførte bygning, som på dette tidspunkt huser tegnestuen.

Uanset, hvorfra man kigger, er der fine løsninger med kontraster mellem klippet og uklippet græs og udsøgte valg af træer, buske og klatreplanter.

 

 

 

 

 

Her et kig ind i en af sidebygningerne, hvor der er indrettet et lille opholdsrum.

 

Besøget gjorde stort indtryk på mig. Den frodighed, der herskede, og som umiddelbart virkede tilfældig og løssluppen – og dog var der kontrol og harmoni – var befriende. En levende have, der får lov at ånde.