I to artikler vil Helle fra Troensehaven vise sine mange roser frem og ikke mindst dele ud af tips til pasning, og til, hvordan de indgår i de forskellige bede.


TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN
HØJDER OG FARVERNE

I denne artikel vil jeg introducere jer for roserne i Troensehaven og samtidig give nogle tip til pasning. Jeg er nemlig særlig glad for de længeblomstrende roser, så jeg kan få glæde af dem langt ind i efteråret. Jeg har en særlig kærlighed til buskroser, der kan blive mægtig høje i Troensehaven. Jeg bruger nemlig busk- og klatreroser som overstandere i bede, hvor jeg planter tæt med stauder og buske under roserne.I prydhaven har jeg farvekoordinere bede.  Her spiller rosernes farver og størrelse en stor rolle i bedenes udtryk.

Rosen ‘Pegasus’

 

”TØSEBEDET”
Midt i haven er ”Tøsebedet” anlagt. Her oser det af romantik med planter i rosa og pastelfarver, og hist og pist mellem roserne er plantet høje hvid/rosa brudeslør. Midt i bedet står en rødbladet ahorn, som har selskab af buskrosen ‘A Shropshire Lad’.

 

Rosen ‘A Shropshire Lad’
De nye skud på rosen og farvetonerne i rosens knop og blomst er så fin sammen med ahornens bladfarver. Rosen er ca. tre meter høj og vokser i et rosenstativ, som jeg har fået lavet af en smed.
I bedet står også buskrosen ‘Herkules’ med den dejligste duft. Farven på rosen er lidt ubestemmelig,
en mellemting mellem cremehvid, rosa og med en snert af lilla. Denne rose burde kun blive ca. en meter høj, men hos mig bliver den to meter høj.

Rosen ‘Herkules’

 

Det samme gælder for buskrosen ‘The Pilgrim’, som også er over to meter høj.

Rosen ‘The Pilgrim’

 

I bedet står desuden rosen ‘Leonardo da Vinci’, som blomstrer næsten uafbrudt fra medio juni, til frosten tager livet af den i november/december. Den er meget modstandsdygtig mod svampesygdomme, som ofte angriber roser. Og den yndige fyldige rose ‘Evelyn’, som er lidt sart, står i læ af den robuste rose ‘Herkules’.

Roserne ‘Leonardo da Vinci’ og ‘Evelyn’

 

‘Ferdinand Pichard’ har jeg plantet i bedet som et alternativ til den populære bolchestribede Rosa Mundi. Lige overfor i grøftekantsbedet står den noget vulgære rose (efter min smag) med det mærkeligste navn ‘Oh Wow’. Den tiltrækker meget opmærksomhed fra besøgende i haven, og når jeg spørger dem, om de kan lide rosen, så svarer de fleste: ”Nej, den er en tand for voldsom efter min smag”. Men den er sund, kraftig og glad for at være i haven, så den skal blive stående.

Roserne ‘Oh Wow’ og ‘Ferdinand Pichard’

 


HØJDE PÅ ROSERNE
At få dem så høje og kraftige handler om en god start, beskæring og den rette tilførsel af næring og vand.
Når jeg planter roser, graver jeg et stort plantehul, minimum 40 x 40 cm, og løsner jorden godt i bunden af plantehullet. Jeg blander ca. halvdelen af jorden med velomsat kompost fremstillet af dyregødning og grønt planteaffald, vander grundigt og planter rosen 10 cm under podestedet. Jeg er omhyggelig med at holde jorden fugtig i den første periode.
Gennem hele vækstsæsonen gøder jeg regelmæssigt og vander roserne med drypvanding fra en spand, hvor jeg har lavet to små huller i siden af bunden. Den placerer jeg så tæt på basis af planten som muligt og lader vandet sive langsomt ud. Det gør, at rosens rødder vokser nedad – helt ned, hvor jorden er fugtig og næringsrig. Det sætter fut i væksten. Overfladisk sjatvanding giver overfladiske rødder, og roserne vil hurtigt mangle vand og næring.
På Dronning Margrethes fødselsdag beskærer jeg roserne. Dem, jeg gerne vil have til at blive til rosentræer, beskærer jeg let, det vil sige, at jeg beskærer dem 1/3 del ned i forhold til højden. Og på grund af, at den trives, vokser rosen i vejret. Året efter beskærer jeg igen 1/3 del ned, indtil rosen har den rette højde.
Ca. hvert tredie år giver jeg roserne en foryngelseskur. Jeg skærer de kraftigste stammer af helt nede ved jorden, og så bygger rosen videre på de nye skud. Det giver dog en mindre blomstring det pågældende år.
Om vinteren sørger jeg for, at bedene får et vinterdække af visne blade og andet plantemateriale, som nedbrydes gennem vinteren. Det giver ormene noget at leve af, og samtidig øges humusindholdet i jorden.
DET HVIDE BED
I det hvide bed står slyngrosen ‘White Nights’ i et rosenstativ. Den har de vildeste cremehvide blomsterhoveder så store som desserttallerkener. Men når det blæser eller regner kraftigt, bliver blomsterhovederne hurtigt skrammede.

Det hvide bed med rosen ‘White nights’
Rosen ‘White Nights’

I kanten af det hvide bed har jeg plantet en sart rosa buskrose med navnet ‘Queen of Sweden’. Den har en fantastisk busket form, og de enkelte blomsterhoveder er kopformede. Rosen er ikke hvid som de andre blomster i bedet, men den sart rosa farve klæder hvidt særdeles godt.

Rosen ‘Queen of Sweden’

 



DET VARME, PURPURFARVEDE BED

Dette bed er domineret af planter med varme, purpur farver. Her står den japanske løn Acer palmatum ‘Purpureum’, og det har været en udfordring at finde roser, der matcher dette træs løv.

Rosen ‘Rose de Recht’ sammen med purpur kranslilje.

Her har jeg plantet roserne ‘Heidi Klum’ og ‘Blue for You’ sammen med ‘Rose de Recht’.

Rosen ‘Heidi Klum’ under den japanske løn.

Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.