Gode sommerplanter og tips til plantesøgning. Er det ikke lige det, du har brug for nu, hvor du har tid til at få gjort noget ved haven? Så kan du måske endda få glæde af blomsterne allerede i år.


REDAKTIONEN

 

Det er lige nu, at blomstringen er på sit højeste i mange haver. Så nu kan du se, om de drømme, du havde om årets blomsterflor, gik i opfyldelse, eller om der skal justeres lidt rundt omkring. Det er jo et evighedsprojekt, men også det, der gør havelivet sjovt og udfordrende. Nogen gange kan man dog have brug for lidt inspiration, for det er ikke altid, at planterne tager sig ud fra sin bedste side, når de står i potterne på planteskolen, og slet ikke når man trawler gennem den ene webshop efter den anden. Hvor høj og hvor tæt bliver den egentlig? Hvordan er farven i dagslys? Men ikke mindst: hvordan kan den indgå i sammenhæng med andre planter? Så er det godt at kigge lidt i havebøger, hvor man får lov at se, hvordan andre har gjort. Eller tage på åben have-besøg og komme helt om på den anden side af havelågen.

Vi har lavet en buket af artikler fra HAVEFOLKET, som på forskellig vis kan give lidt input til at forny din have med sommerens blomster. Du kommer med på havebesøg i nogle haver, som virkelig er sommerhaver, fordi væksterne trives med sol og varme, hvilket vi nogle gange glemmer at tage hensyn til, når vi laver plantelister om vinteren. Desuden besøger vi en have, som viser, hvad stedsegrønt kan om sommeren som ramme og baggrund for sæsonens blomster.

Skulle du så have fået lyst til at gå på planteshopping, så får du også et par guides med i købet. Dels til hvordan du kan finde informationer om alverdens planter, der er tilgængelige og trives i Danmark, og dels til hvordan du kan gribe dit plantekøb an, så du kommer hjem med de rigtige planter – planter, som der er sandsynlighed for bliver til sunde, levedygtige eksemplarer i din have.

Rigtig god plantejagt!

MARIANNE FOLLINGS HAVE
Senere på året vil havedesigner Marianne Folling skrive med på Havefolket om gode stauder og græsser i den vilde naturlige have og fortælle om nogle af sine designprincipper.
Se Mariannes have gennem Ulrikas linse lige her >>

 

LIANNE’S SIERGARDEN
Lianne’s Siergrassen er en lille planteskole i Holland med speciale i prydgræsser. Ejeren af planteskolen hedder Lianne Pot. Lianne er oprindelig uddannet læge, men hendes hjerte banker for prydgræsser og præriehaver.
Læs om Jeannets besøg i haven her >>

REN HARMONI
I bogen ‘Nordiske haver’ fra Claus Dalby portrætterer han fra sine rejser gennem Norden, fra syd til nord og helt op til polarcirklen, en perlerække af nordiske haver. Tag med her, hvor vi er på besøg på Fyn. Læs om haven her >>
 

FIND HAVEPLANTER
Har du overtaget en gammel have og er i tvivl om, hvad det er for nogle planter, du har. Eller er du på udkig efter en busk i en vis højde med violette blomster til det tørre bed, så er der hjælp at hente her. Læs mere om ‘Find haveplanter’ >> 

på planteskole

UNDGÅ FIASKO, NÅR DU KØBER PLANTER
Redaktionen sendte Karina og Marianne på planteskole for at drøfte, hvad der er vigtigt at huske, når du køber planter.