fredag den 3. august 2018

SELSKABSPLANTER TIL FLAMMEBEDET

PLANTER

I dag skal vi igen kigge ind i Claus Dalbys farveunivers. Nu med fokus på selskabsplanter til flammebedet, der består af blandt andet orange og røde farver.

TEKST & FOTO: CLAUS DALBY







Som det fremgår af store del af bogen 'Selsskabsplanter', anvender jeg mange lidt afdæmpede, romantiske toner i haven. Og det var da også dem, jeg i starten af mit haveliv først og fremmest koncentrerede mig om. Efter nogle år begyndte jeg ligefrem at ‘tørste’ efter de varme toner, især orange, men også rødt. Heldigt var det, at jeg bag huset havde et uudnyttet jordstykke. På det sted besluttede jeg mig for at anlægge et bed, der helt naturligt fik navnet Flammebedet. Her kan man opleve orange stauder og sommerblomster tillige med røde og purpurfarvede. Sidstnævnte farver ses dog især hos løvet i mindre buske og træer, for eksempel japansk løn og blodhassel. Det er sjovt at opleve gæsters reaktion, når de kommer om bag huset og ser dette festfyrværkeri. Det er vigtigt for den samlede oplevelse af haven, at de først ser dette bed til sidst.

Det er rigtig interessant med en farve som orange. Tidligere dømte mange den ude af det gode selskab på bekostning af de mere bløde toner og betegnede den ligefrem som halv-
fjerdseragtig. Sådan er det heldigvis ikke mere. Orange er blevet hip!




HER FÅR DU NOGLE AF CLAUS DALBYS BEDSTE ANBEFALINGER 
TIL FLAMMEBEDET

1
BLODHASSEL
Det er svært at se sig mæt på et motiv som dette herover. Sådan et koloristisk farvespark får i den grad mit humør til at stige. Bemærk, hvorledes de lave træer med deres rødlige bladværk bidrager til oplevelsen. I forgrunden er det blodhassel, Corylus maxima ‘Purpurea’, og indimellem japansk løn, Acer palmatum ‘Shaina’. På billedet herover ses det, hvorledes blodhassel, Corylus maxima ‘Purpurea’, tager sig ud i modlys. Herunder ses løvet i medlys, og så fremstår det purpurfarvet. Begge toner gør sig godt.


2
VORTEMÆLK
Ildvortemælk, Euphorbia grif­ fithii ‘Fireglow’, er helt uundværlig i Flammebedet. Det mørke løv indpasser sig perfekt, og helt sublimt bliver det, når de orange blomster åbenbares. Når man ser dem, giver det danske navn i den grad mening. Der findes rigtig mange andre vortemælk, og fælles for dem er, at de alle har limefarvede blomster, der næsten lyser. Det varer et par år, før ildvortemælk rigtigt etablerer sig. Med tiden vil den danne en stor gruppe, men den breder sig aldrig uhæmmet.



3
LILJER
Der findes flere forskellige former for liljer, og jeg holder især af dem med turbanformede hængende blomster som for eksempel den lakrøde Lilium martagon ‘Claude Shride’ (foto herunder t.h.). Kært barn har mange navne; på dansk kaldes denne lilje både for martagonlilje, kranslilje og turbanlilje. Den trives virkelig i Flammebedet, hvor løgene gennem årene har delt sig og er blevet til flere.



Lilium martagon ‘Arabian Knight’ (foto herover t.v.) så jeg – ligesom ‘Claude Shride’ – på et hollandsk haveshow for mange år siden. Dengang havde jeg ikke set dem før, og jeg mener også, at de på det tidspunkt lige var blevet introduceret.

4
SOLBRUD 
Solbrud, Helenium, fås i et utal af sorter, hvoraf mange er orange eller rødbrune. En sort, som jeg vil slå et slag for, er ‘Rubinzwerg’ (foto herunder t.h.). Det er en forholdsvis lav sort, der ikke vælter. Det er desværre et problem med mange solbrudsorter. T.h. ses lilje ‘Tiny Moon’ og solbrud, Helenium ‘Moerheim Beauty’, i perfekt partnerskab. 



5
MONTBRETHIA
Da jeg første gang så montbretia, Crocosmia, i England for mange år siden, tænkte jeg, at den sikkert ikke ville være hårdfør under vore himmelstrøg. Det var før internettets tid, og før vi kendte til at google. Men ved at konsultere mine havebøger, da jeg kom hjem, fandt jeg ud af, at en lav orange art, Crocosmia crocosmiiflora, tidligere var helt almindelig i danske landbohaver.


Den sort, jeg faldt pladask for på min rejse, hed ‘Lucifer’. Den var lysende rød og omkring halvanden meter høj. Jeg sendte bud efter knolde i England, og heldigvis skulle det vise sig, at den trivedes fantastisk i min have. Og jeg har haft den lige siden.

6
ROSER
‘En rose er en rose er en rose’, skrev den amerikanske forfatter Gertrude Stein. Jeg må indrømme, at jeg aldrig helt har forstået betydningen, men kan blot sige, at en rose ikke bare er en rose. Der findes tusindvis af sorter, og det er utroligt, hvor mange forskellige udtryk en rose kan have. Når man ser en rose som ‘Lady of Shalott’ (foto herunder t.v.), er det svært ikke at blive begejstret. Jeg så den første gang for en lille halv snes år siden, helt præcist i 2009, i David Austins rosenhave. Det var det år, denne skønhed blev introduceret, og desværre var den udsolgt på planteskolen. Men om  efteråret bestilte jeg den hos Austin og fik tre styk sendt som barrodede med posten.

Crown Princess Margaret’ er en af de mest populære roser, David Austin har frembragt (foto herover t.h.). Den blev introduceret  i 1999, og med sine rosetformede abrikosfarvede blomster vakte den stor opmærksomhed. Det gør den også her i haven, og hvert år går jeg og glæder mig ekstra til, at den springer ud.

David Austin har bragt rigtig mange smukke orange roser på markedet. Endnu en af dem er ‘Summer Song’, der med sin orangerøde farve er noget for sig (foto herunder t.h.). Den har en farvetone som få orange roser. Nærmest som en blodappelsin, tænker jeg ofte.




‘Westerland’ (herover t.v.) var en af de første roser, jeg plantede i Flammebedet, og den har jeg et helt særligt forhold til. Det skyldes, at jeg så den på min første havetur til England for godt og vel tyve år siden. Den står midt i bedet og bliver temmelig høj, men den er også fin som slyngrose.

7
DAGLILJER
Jeg elsker et udtryk som dette, hvor Flammebedet mest af alt ligner en gryde, der er ved at koge over. I forgrunden er det røllike, Achillea millefolium ‘Terracotta’, og bagved daglilje, Hemerocallis fulva. Det er en vildart, der er meget robust og blomsterrig. Når det gælder de orange, røde og mørkere dagliljer, behøver man ikke at fjerne de visne blomster. De tørrer simpelthen ind. Derimod er der mere arbejde med de hvide, cremefarvede og lysegule sorter. Hos dem bliver blomsterne slimede og virker skæmmende. Underligt …


Herunder ses daglilje, Hemerocallis fulva, i charmerende selskab med Tagetes linnaeus og lægekvæsurt, Sanguisorba offi­ cinalis ‘Tanna’.








Har du lyst til at læse mere om Claus Dalbys plantekombinationer, kan vi varmt anbefale bogen 'Selskabsplanter', der på bedste Claus Dalby-vis er et overflødighedshorn af smukke fotos og detaljeret viden.


Forlaget om bogen: 
Dette er Claus Dalbys fortælling om haven i Risskov ved Aarhus. Her har han gennem mange år skabt en levende og frodig have opdelt i farveafstemte rum, der bugner af blomstrende vækster. Bogen er med forfatterens egne ord et svendestykke. Måned for måned følges et haveår, og hvert haverum portrætteres med særlige kendetegn – sol, skygge, stemninger, farveholdninger og design. Alle havens overdådige bede fremstår som en symbiose af løgvækster, stauder, sommerblomster, buske og små træer. De skiftende plantekombinationer er nøje beskrevet med plantenavne og karakteristika. En guldgrube for havefolk, der ønsker ideer til frodighed i egen have året rundt

TITEL: Selskabsplanter, 
Plantekombinationer gennem et haveår
FORFATTER: Claus Dalby
FOTOS: Claus Dalby
UDGIVELSE: 2018
SIDER: 400
SPROG: Dansk
FORLAG: Forlaget Klematis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE