Forhaven har i mange år været mit smertensbarn. Den er nordvendt og i dag belagt med herregårdssten. For nogle år siden fik vi lagt en pigstensbelægning langs huset og plantet nogle dejlige lavendler. Det pyntede, men tilbage står stadig, hvordan vi får lavet en god overgang mellem arealet foran huset og fortovet.
TEKST & FOTO: HENRIK
Nu har jeg fået taget lidt hul på bylden og som et sensommerprojekt fået etableret en skærm, der både afgrænser forhaven mod indkørslen, tager lidt af suset om hushjørnet og ikke mindst delvist camouflerer de på alle måder afskyelige affaldscontainere. De skal stå ved skel, ellers bliver de ikke tømt, og det med at køre dem frem og tilbage på tømningsdagen fungerer bare ikke i vores husholdning. Så nu har de fået en permanent plads, hvor de forhåbentlig også kan blive stående, når vestenvinden farer ned igennem gaden. Et andet formål med skærmen har været at få postkassen væk fra facaden, og det har allerede pyntet gevaldigt på huset at slippe for den.
Rummet foran huset har været lidt udflydende, og det har nogle gange gjort, at turister kommer lidt for tæt på. Ja, faktisk stiller de sig nogle gange op ved vinduerne og kigger ind. Skærmen markerer en grænse ved fortovet, og det fungerer efter hensigten. Byens gæster holder nu en diskret afstand.
Skærmen er lavet af lægter og får lov at stå ubehandlet, i hvert fald til en start. Jeg kan godt lide, når træet får den vejrbidte gråbrune farve, og jeg synes, den passer godt til huset. Måske kommer der til at klatre en klematis op ad den.
Projektet var egentlig beregnet til blot at tage en dags tid eller to. Men som det ofte går med gør det selv-projekter, så endte det med at tage noget længere tid. Lægterne var så grove, at de lige måtte have en afpudsning, inden de blev monteret. Men den største tidsrøver lå under jorden. Terrænet er blevet hævet, da den nye vej blev etableret, så neden under den nuværende belægning ramte jeg den oprindelige brostensbelægning, granitkantsten og opfyld af murbrokker. Det er jo ikke optimalt, når man skal grave dybe huller til stolper, men det lykkedes da med møje og besvær at få fisket stenene op.
Med det på plads er tiden så kommet til resten af forhaven. Jeg har tøvet længe, for jeg synes ikke, at jeg har fundet den rette løsning endnu. Jeg vil ikke have stakit, for det ser underligt ud på sådan et dobbelthus, hvis kun den ene halvdel har det. En overgang var jeg inde på at anlægge højbede af herregårdssten på samme måde, som jeg har i “baghaven”. Men jeg har været bange for, at de ville danne en trist mur ud mod fortovet. De ville nok også gøre det svært for vandet fra stråtaget at komme væk og ned i kloaken.
Men nu tror jeg, at løsningen er fundet! I denne sommer har jeg været på en dagstur til Husum i Tyskland, og der var jeg inde i gården på Husum Slot. Der ligger en hyggelig café, og deres område med udeservering er afgrænset på en måde, som jeg finder meget inspirerende.
Store terrakottakrukker giver en privat zone, afgrænset fra resten af slotsgården. I krukkerne er der plantet store formklippede buksbom, og det giver en dejlig frodighed, selv om der er belægning over det hele.
Jeg vil mægtig gerne have noget stedsegrønt, for det er lidt trist at se ud på alt den beton og asfalt om vinteren. Med sådanne krukker – eller måske kummer – vil synet kunne nydes inde fra huset akkurat som her på slottet. Også i de mørke vinterdage.
Vi må se, hvad det bliver til. Jeg har nok ikke råd til at købe buksbom i den størrelse, og jeg tør nok heller ikke investere i dem, så længe buksbomsygen florerer, men jeg er helt klart blevet inspireret. Jeg tror, noget i denne retning vil klæde huset rigtig godt.
Rigtig dejlig dag til dig,
Det ville da ellers være flot med buskbom. Men der jo alternativer, heldigvis. Ideen med store krukker som afgrænsning ved smalle steder er smart for de er ikke så tillukkede som en hæk eller lignende.
Hilsner Gunvor
Ja, det er nemlig lige det – at beholde noget åbenhed!
Det kan være du skal lave havtorn, som i Ulrikas have. De ville være flotte i farven til jeres smukke røde hus. Og hvis du skal have terrakottakrukker, kender jeg en, der har nogle fine eksemplarer 🙂
Det var et rigtigt godt forslag! De vil bestemt klæde huset og Hikul har en passende størrelse til en krukke. De er så godt nok ikke stedsegrønnne… Ja, jeg ved det – jeg er KRÆVENDE!
Det ville virkelig være flot med store krukker med buksbom eller noget, der ligner, foran jeres smukke hus.
Og i anledning af din omtale af grimt design et stort suk. Danmark er berømt ude i den store verden for vort design ….. og så har vi sååååå meget grimt både i erhvervslivet og hos det offentlige! Jeg fatter ikke, hvorfor man der er så tilbageholdende med at benytte dygtige FAGFOLK, så vi kan slippe for hæslige farver (hidsig grønt fx i haven) og uigennemtænkt og slap formgivning (min offentlige skraldespand fx, som har et stort rum til grønt affald og et så ekstremt smalt og dybt rum til kød-og fiskeaffald, at poserne ikke falder ud, når renovationsarbejderen tipper spanden op i den store vogn). Suk! Hvis jeg var tres år yngre, ville jeg starte en protestbevægelse mod grimt design i det offentlige rum! Men m¨ske kunne havebloggerne harcelere udbredt og regelmæssigt om det, så protesten til sidst n år frem til det rette bord???
Hej Jytte. Det mest triste er næsten, at den slags byinventar som fx affaldscontainere (som det hedder på nudansk) skam er designet af fagfolk, og at der er arbejdet meget med formgivningen. Det æstetiske vægter bare ganske lidt i forhold til ergonomi, økonomi osv. Det må være det vi må tale for: At det OGSÅ betyder noget hvordan ting SER UD! 🙂
Buksbom ville pynte rigtig flot, men jeg kan godt forstå du venter med at købe. Det er træls at komme hjem med syge planter.
Det er smart med dit hegn til affaldsspande. Vi har hele 7 stk her på matriklen og de står på en lang række bag huset. Så det sted bliver kun brugt til cykler og brænde, fordi det er så grimt at se på alle de plastikcontainere.
Hej Therese. Har mistet nogle buskbom til denne dårligdom allerede, så jeg er blevet uber forsigtig.
Nej, kønne er de ikke de affaldscontainere. Og så svære at finde hvis man skal knibe øjnene sammen hele tiden for at undgå at se dem 🙂