Frugten kommer bogstaveligt talt dumpende ned fra himlen i øjeblikket. Jeg har det dårligt med at lade noget gå til spilde, så det er altid lidt af en udfordring, når æblerne modnes, og haven bliver et overflødighedshorn af søde frugter. Vi spiser ikke meget marmelade, så der er stadig glas fra sidste år i skabet. Det samme gælder æblemos i fryseren. Vi spiser selvfølgelig også æblerne, som de er, eller lader dem indgå i diverse gryderetter. Et par tærter er det også blevet til. Alligevel er det, som om det ikke rigtigt batter noget.


TEKST & FOTO: HENRIK

Det er naturligvis et luksusproblem, og havde jeg en større have, var jeg nok også mere ligeglad. Men jeg kender jo nærmest hver enkelt frugt og har fulgt den fra rosa blomst, til den nu sidder rød og flot på træet. Jeg kan simpelthen ikke bære, hvis den bare skal rådne eller blive snegleføde, så i år er de i stor stil lavet til saft. Det holder godt, har været nemt at lave i svigermors tutti-frutti, og det er noget, vi rent faktisk får brugt. Det smager for eksempel skønt i en gin og tonic…

Da jeg købte de træer, der danner vores æbleespalier, var jeg ikke opmærksom på, hvornår sorterne ville modnes. Set i bakspejlet havde det været mere hensigtsmæssigt, at der ikke var så mange sommeræbler (primært rød ananas). Godt nok er det skønt med et æble, inden efteråret sætter ind, men de holder meget dårligt og skal helst spises inden for et par uger, efter de er blevet plukket. Selv hvis de ikke rådner, bliver de melede og triste, hvis de gemmes for længe.

Det store gamle træ er et ingridmarie, og de kan heldigvis gemmes, og de plejer at kunne holde, så de kan spises og bruges i julen. I år er de særligt flotte og store, så jeg har gået og beundret dem i månedsvis. Helt fine og perfekte.

Men så kom Knud! Ih altså! Stormvejr over landet med regn og rusk. Og ned er det regnet med æbler, knap nok modne endnu, men et enormt spildt potentiale. Lørdagen er gået med at samle de faldne æbler sammen. De fleste af dem har ramt belægningen og er slået til smadder. Selv de, der ramte ned i bedet under træet, er stødte – de store og tunge frugter falder åbenbart hårdt.

Så nu er disse æbler rykket frem i køen foran de plukkede sommeræbler. For når først de er blevet stødt og revnet, er holdbarheden begrænset. De bliver nok omsat til mere saft, og så må vi drikke ekstra gin og tonic for at komme igennem høstens velsignelser. Jeg håber til gengæld, at de sidste ingridmarie får lov at blive klar på træet, så de nænsomt kan hentes ned og forsigtigt lægges i bakker på loftet. Skatte til vintertiden.

Rigtig dejlig sensommerdag til dig,