fredag den 19. oktober 2018

EN FÆLLESHAVE BRINGER MENNESKER SAMMEN OM DET AT DYRKE GRØNT

BYHAVER

I TagTomat er en af vores hjertesager at hjælpe med at skabe grønne fællesskaber i byen til glæde for byens beboere. Læs mere om, hvad der skal til for at få succes med fælleshaven.

TEKST & FOTO: MADS BOSERUP LAURITSEN, TAGTOMAT


I min optik kan man inddele fælleshaver i to-tre kategorier, som fungerer lidt forskelligt, men alle har fælles træk.

Den første kategori er dér, hvor du i din baggård eller på græsplænen foran din opgang i boligområdet dyrker grønt, for det meste spiseligt, sammen med dine naboer.

Den anden kategori er dér, hvor folk går sammen om at have individuelle bede i et større sammenhængende område, måske et nedlagt baneterræn eller en gammel losseplads - det, som man måske kan kalde for klassiske nyttehaver.

Den tredje kategori er hvor byens borgere går sammen om at låne et stykke af en park eller en bred rabat i byen for at lave fælles eller individuelle højbede i eksempelvis pallerammer eller lærketræ. Typisk er der en eller anden form for foreningsstruktur bag havefællesskabet. Det kan være en ‘klassisk’ forening, som lejer et areal af eksempelvis kommunen, eller enkelte beboere, som går sammen i et dyrkningslaug og så har en uformel brugsaftale med eksempelvis gårdlaug eller bestyrelsen i boligforeningen.



Når TagTomat er med til at etablere fælleshaver, afhænger engagementet meget af, hvor meget fællesskabet vil gøre selv og hvor meget hjælp, de har brug for. Der er en del, som “bare” køber råvarerne af os, altså højbede og jord, og så samler det hele selv på en arbejdsdag i efteråret eller det tidligere forår. Det gælder både større fælleshaver med 20-30 højbede eller de små fællesskaber på to eller fire højbede i en baggård eller foran en opgang. I de sidste par år har vi dog oplevet en stor interesse for, at vi er med til at hjælpe med selve opbygningen af fælleshaven, fordi beboerne er mere interesserede i selve dyrkningen af grøntsagerne. Her vil vi som udgangspunkt sørge for at få afklaret behov og ønsker hos den enkelte brugergruppe. I flere og flere boligforeninger er der ansatte, hvis formål er at skabe fællesskab, og der går vi ind og støtter kernepersonerne med at få skabt grønne rammer. Så de laver den lokale forankring, og TagTomat leverer knowhow og hardware til fælleshaverne.


Fælleshaver kan først og fremmest få folk til at samtale om det at dyrke grøntsager. Det er altid skægt at se, hvad naboen dyrker i år og lure tricks af, så man kan få lige så stort udbytte på sine 12 m2 som de andre fik sidste år - fordi de eksempelvis huskede at sprede hestemøg ud i september/oktober måned. Vi oplever i TagTomat, at en solidt funderet fælleshave, hvor der er en god tradition for at dele alle sine dyrknings-hemmeligheder med sine naboer, overlever længere end de steder, hvor folk går og gemmer sig og ikke vil dele deres viden og eller glæde ved at dyrke grønt. Det at dyrke grønt formår at samle folk på kryds og tværs af alder og samfundslag, og det ser vi ofte ske i fælleshaverne. Det betyder ikke så meget, hvor du kommer fra, så længe du har lyst til at dyrke grønt og dele oplevelserne, gode som dårlige, med dine naboer.

Velegnede afgrøder
Vi plejer at anbefale, at man laver et sædskifte med 4-6 bede, så man undgår at sygdomme vandrer fra samme grøntsag år efter år, samt at jorden udpines. Det sikrer en god og bred variation af høsttidspunkter, og der findes op til flere “rigtige” måder at gøre det på. Den korte udgave er, at man skal have fire bede, som kartoflerne roterer imellem, og så kan man eksempelvis have rækker af løg og gulerødder blandet sammen, så duften fra løgene skræmmer gulerodsfluen væk. En god idé er desuden at bruge hestebønner og andre kvælstofbindende planter, så jorden kan få tilføjet et skud energi. Endelig skal man huske masser af god lokal hestemøg i efteråret, eventuelt kombineret med en vinterafgrøde som fx. vinterrug, der forhindrer udvaskning af næring i vintermånederne. Og har man fælles højbede i fælleshaven, anbefaler vi, at det er her, man har jordskokker, mynte, peberrod og andre grøntsager/urter, som har det med at sprede sig og udkonkurrere de andre planter.





I bund og grund passer alt, hvad der kan spises, i en fælleshave, men det kan være spændende at prøve sig frem med de lidt mere utraditionelle planter, hvor man sammen med naboerne kan teste forskellige ting og lære - frem for at gå og have den samme række og bedinddeling år efter år.

Tre gode tip til fælleshaven
Sørg for, at der er plads til folks individuelle behov. Eksempelvis kan det være en idé at lade folk have private bede, de selv bestemmer over, suppleret med fællesbede, hvor man kan høste sammen.



Der skal være plads til, at fællesskabet og fælleshaven kan vokse i takt med den popularitet, den får. Eksempelvis anbefaler vi, at man starter med 60-80% af drømmene og gemmer et budget til udbygning. Det sker ofte, at man får lyst til at ændre i udformningen af haven eller tilføje nye elementer efter en eller to sæsoner, og så er det ærgerligt, at det fælles budget er brugt det første år.

For TagTomat handler fælleshaven meget om at se mulighederne i at mødes - og skabe noget i fællesskab, som bygger sociale relationer op. Sørg for, at der er opholdsmuligheder, plads til fælles opbevaring af værktøj og måske et lille overdække, hvor man kan samles i tilfælde af regn. Få lavet en vandingskalender for sommeren eller en kageordning for den faste havedag i sæsonen. Og byg videre på fællesskabet uden for sæsonen ved fx. at mødes en gang om måneden og planlægge næste sæson, lave fondsansøgninger til udvidelse af haven og evt. holde åben have en gang om året, når andre havefællesskaber, som eksempelvis foreningen Praktisk Økologi, holder åben havelåge i efteråret.

Har du lyst til at læse mere om fælleshaver? I bogen “TagTomat - Vejen til grønne fællesskaber” gennemgår vi, udover konkrete værktøjer til at skabe grønne fællesskaber, også hvordan forskellige fælleshaver i det ganske land er skabt, hvad udfordringerne har været, og hvad drivkraften bag er. Du kan du læse mere om i bogen på dit lokale bibliotek eller finde bogen på vores webshop her.

Du kan læse mere konkret om nogle af de projekter, vi har lavet, via disse links:




Champost og TagTomat har i 2018 sammen produktudviklet en helt ny spagnumfri så- og priklejord. I den forbindelse kan du finde flere tips til forspiring ved at følge dette links til Tagtomat.dk eller se meget mere til TagTomat på instagramprofilen @Tagtomat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE