I slutningen af september fyldte HAVEFOLKET seks år! Vores mission er den samme, som dengang vi startede det hele i 2012: At sprede haveglæde og inspirere til, at du får mere glæde af din have.


REDAKTIONEN

Magasinet har været en del igennem i den tid, det har eksisteret, og vi har fundet ud af, at en redaktion i konstant bevægelse er det rigtige for vores havemagasin og er med til at skabe den inspirationsflade, som vi ønsker. Der har været mange havemennesker med til at forme magasinet i årenes løb, og hvis du ind imellem tager dig tid til at bladre lidt rundt, vil du se, at der er meget læsestof gemt rundt omkring i de mange artikler, der ligger på sitet. Uanset om du er romantiker, minimalist, urban gartner eller plantesamler, så har vi garanteret skrevet noget til dig. Du kan altid søge i søgefeltet øverst i højre side, eller brug stikordsregisteret i bunden af siden. Så skal du nok finde det, du søger.

 

DINE KOMMENTARER ER VORES LØN
Vores glæde ved at sidde og arbejde med udgivelse af den ene artikel efter den anden er at kunne se bag om sitet og erkende, at der er rigtig mange, der har lyst til at læse med. Det er vi dybt taknemmelige for. Når der en gang imellem er nogen, der tager sig tid til at lægge en kommentar til en artikel, er det til stor glæde for skribenten. Så – kære læser – tøv endelig ikke med at give dine besyv med. Det er ALTID dejligt at høre fra dig, som læser med.
ENDNU ET ÅR SIGER VI: HURRA FOR HAVERNE, HAVELIVET OG HAVEFOLKET
Tillykke med os. Og tillykke med dig, der læser med. Vi glæder os meget til at dele endnu flere af vores haveglæder med dig og håber, at endnu et år – ja, forhåbentligt flere – vil mangedoble haveglæden rundt om i vindueskarme, baggårde, altaner, haver, naturgrunde, parker, og hvad der ellers findes af grønne, skønne områder lige midt imellem kultur og natur.

Rigtig dejlig dag til dig!

Grønne hilsner, 
redaktionen

Pst. Har du set, at der er kommet nye HAVEFOLKET-bannere? Støt os ved at lægge et på din hjemmeside, blog, facebook eller instagram – det kan nemlig lige præcis deles i to kvadrater til brug på instagram.