I slutningen af september fyldte HAVEFOLKET seks år! Vores mission er den samme, som dengang vi startede det hele i 2012: At sprede haveglæde og inspirere til, at du får mere glæde af din have.
REDAKTIONEN
Magasinet har været en del igennem i den tid, det har eksisteret, og vi har fundet ud af, at en redaktion i konstant bevægelse er det rigtige for vores havemagasin og er med til at skabe den inspirationsflade, som vi ønsker. Der har været mange havemennesker med til at forme magasinet i årenes løb, og hvis du ind imellem tager dig tid til at bladre lidt rundt, vil du se, at der er meget læsestof gemt rundt omkring i de mange artikler, der ligger på sitet. Uanset om du er romantiker, minimalist, urban gartner eller plantesamler, så har vi garanteret skrevet noget til dig. Du kan altid søge i søgefeltet øverst i højre side, eller brug stikordsregisteret i bunden af siden. Så skal du nok finde det, du søger.
Vores glæde ved at sidde og arbejde med udgivelse af den ene artikel efter den anden er at kunne se bag om sitet og erkende, at der er rigtig mange, der har lyst til at læse med. Det er vi dybt taknemmelige for. Når der en gang imellem er nogen, der tager sig tid til at lægge en kommentar til en artikel, er det til stor glæde for skribenten. Så – kære læser – tøv endelig ikke med at give dine besyv med. Det er ALTID dejligt at høre fra dig, som læser med.
ENDNU ET ÅR SIGER VI: HURRA FOR HAVERNE, HAVELIVET OG HAVEFOLKET
Tillykke med os. Og tillykke med dig, der læser med. Vi glæder os meget til at dele endnu flere af vores haveglæder med dig og håber, at endnu et år – ja, forhåbentligt flere – vil mangedoble haveglæden rundt om i vindueskarme, baggårde, altaner, haver, naturgrunde, parker, og hvad der ellers findes af grønne, skønne områder lige midt imellem kultur og natur.
Rigtig dejlig dag til dig!
Grønne hilsner,
redaktionen
Pst. Har du set, at der er kommet nye HAVEFOLKET-bannere? Støt os ved at lægge et på din hjemmeside, blog, facebook eller instagram – det kan nemlig lige præcis deles i to kvadrater til brug på instagram.
Jamen tillykke til jer og alle os som nyder artiklerne! Initiativet ser ud til at have luft under vingerne, og jeg nyder de mange flotte billeder, selvom de måske er en smule for perfekte i forhold til min virkelighed i jordniveau. Men sådan er det jo med magasiner…
Hilsner fra Ulla
Kære Ulla.
Jeg er glad for at du nyder at læse med. Også
selvom du synes, at billederne er lidt for polerede 🙂 Håber det inspirerer lidt alligevel.
Tusind tak for din søde hilsen,
Lone
Tilstorthavelykke…… Håber I vil stadig komme med inspirende glædegivende haveideer de næste mange år.
Min havedagbog er fyldt med sedler med fif og plantenavne, jeg har læst her, og liige skal huske en dag ved lejlighed.
Hilsne Gunvor
Kære Gunvor
Tak for din hilsen, Vi hr nydt at skrive og skrive disse mange år. Nu må vi se om der er mere krudt i bøssen :-))
kh.
Stort tillykke med de seks år til HAVEFOLKET 🙂
Tak søde Esther 🙂
Tusind tak for jeres kæmpe indsats, de mange inspirerende artikler der virkelig kommer vidt omkring, og ikke mindst de mange smukke fotos, som man bliver helt blød om hjertet af! Mange hilsener Signe
Kære Signe
Tak for din søde hilsen – den varmer 🙂
Kh. Lone
Stort tillykke med fødselsdagen og god vind fremover!
Jeres havemagasin giver glæde og inspiration. Jeg har fulgt jer gennem alle årene, og jeg bliver trofast ved – kan slet ikke lade være.
Hilsen Elna
Kære Elna
Hvor er det dejligt at du stadigvæk følger med. Det er en fornøjelse, at vi har trofaste læsere som dig, som følger os uge efter uge. Tusind tak.
Kh. Lone
Hjertelig tillykke…det er så flot og godt gået.
Nyder så meget jeres inspiration og smukke billeder.
Tusind tak for I bliver ved….
Kære Birgitte
Tusind tak for din hilsen og tak for dine søde ord. Det er dejligt at høre at du nyder at læse med.
Så er det jo det hele værd 🙂
Kh. Lone