HAVEN KLARGØRES TIL VINTER – DET HANDLER OM JORD

Forberedelsen til næste års havesæson startede i forsommeren. Her hentede jeg et stort læs hestemøg, som jeg lagde til kompostering. I bunden lagde jeg groft plantemateriale – kviste, grene, stængler fra stauder og lavendler, der blev klippet ned i foråret. Så kan der nemlig trænge ilt ind i bunden af bunken, og derved sættes der fut i forbrændingen. I lag lagde jeg friske brændenælder og lidt hønsemøg. Efter kort tid steg temperaturen i møgbunken gevaldigt – den røg helt op på 65 grader. På den måde blev sygdomskim og ukrudtsfrø nedbrudt.

Nu er temperaturen faldet, orme, skolopendre, bænkebidere og andre småkravl er flyttet ind og er i fuld gang med at omsætte komposten. Når bladene er faldet af træerne, vil jeg åbne for bunken igen og smide lag af visne blade i, så der er mere mad for ormene at omsætte gennem vinteren og mere kompost til at smide ud i køkkenhaven til foråret.
Det handler nemlig nu om at fodre småkravl i jorden, så de kan arbejde for dig gennem vinteren.

I køkkenhaven er jeg også i fuld gang med at forberede næste års sæson. I weekenden var jeg ved vandet og hente blæretang, som jeg skal bruge til at vinterdække asparges- og kålbedet. Først blev det lagt ud på gårdspladsen for at blive skyllet godt igennem for saltvand og sand. Bedene blev luget, og der blev lagt et tykt lag tang på. Nu kan det ligge der og langsomt blive omsat. Tang indeholder mineraler, der er særlig gode til kål og asparges.

Hvert år i starten af oktober lægger jeg hvidløg mellem rækker af jordbær. Inden de lægges, fylder jeg godt med halvomsat kompost fra møgbunken på, så både jordbær og hvidløg får et skud gødning at vokse på inden vinter. Komposten er helt levende, når den lægges ud, og der er ikke en orm tilbage, når hønsene først har fået færden af friske orm.

Efterhånden som grøntsagerne høstes, og køkkenhaven tømmes, sørger jeg for at dække jorden med plantemateriale. Når jeg høster rodfrugter, river jeg toppen af og lader den ligge på jorden for så at blive omsat af ormene i jorden gennem vinteren.

Efter den første nattefrost, som nok kommer her i løbet af oktober, graver jeg georgineknolde op. Georginetoppe lægger jeg på køkkenhavens bede og i georginebedet. Det er med at holde jorden dækket for at undgå, at den bliver udvasket, men også for at holde på orme og kriblekrablekravl, så de har noget at spise gennem vinteren.

Jeg har ommøbleret en del i staudebedene, for jeg vil afprøve nye sammensætninger af planter. Der er derfor blevet tyndet godt ud særligt i de stauder, der har tendens til at brede sig for meget. For at give de nyplantede stauder en god start har jeg givet dem et lag halvomsat kompost, for de skulle gerne udvikle et robust rodnet til vinteren.
Efterhånden som bladene falder af træerne, river jeg dem sammen og smider dem ind i staudebedene.

I efterårsferien har jeg haft som tradition at flytte planteskolen ind i drivhuset. De pottede planter har bedst af at stå beskyttet mod for meget fugt, der kan få dem til at rådne i potterne. I år prøver jeg at lade dem stå udenfor dækket til med fiberdug. Det er mere af nød end fornuft. Jeg har efterhånden så mange store planter, der skal stå i drivhuset, og de fylder det hele. Og så har jeg en plan om at skifte den kedelige flisebelægning ud med tegl. Et dejligt vinterprojekt!