Det er blevet køligere, dagene er blevet kortere, og det er i den grad begyndt at regne igen. Det kan ses og mærkes, at det er blevet efterår. For nogen er det en skøn tid, men for andre er det trist, at de skal sige farvel til sommeren.


TEKST & FOTO: JEANNETT
Med lidt planlægning behøver haven dog slet ikke at se kedelig ud endnu. Der er rigtig mange planter, der er skønne at se på langt ind i efteråret enten med blomster eller med smukke frøstande. Jeg vil gerne dele nogle af mine favoritter inden for sentblomstrende stauder med jer i dag. Måske kan jeg inspirere til lidt flere blomster ind i efteråret.
Den første, jeg vil nævne, og nok også den første, der bliver lang mærke til, når man kommer ind i haven, er hjortetrøst. Her hos mig bliver den høj, og den er utrolig smuk, når den blander sig med de store græsser, som fx Miscanthus. Den er lidt følsom over for vestenvinden, når den bliver så høj, så jeg mister nogle stykker hvert forår, men da den villigt selvsår sig, er det ikke noget problem.
En anden af de rigtig skønne, som jeg glæder mig til hvert år, er Echinacea. Jeg har den i forskellige udgaver rundt omkring i haven, men ‘Magnus’ er den, der giver færrest problemer. Her er den i selskab med Perovskia ‘Little Spire’, som jeg heller ikke vil undvære på denne årstid.
Hvis vi taler om sentblomstrende stauder, kan vi ikke komme uden om Helenium – solbrud. Her er det ‘Rubinzwerg’, men der er så mange dejlige, og nogle blomstrer senere end andre.
Herover er en hel samling af de skønneste sentblomstrende stauder – lige til at plukke til en smuk buket: forskellige HeleniumPersicaria (pileurt), Helianthus (staudesolsikke), Solidago (gyldenris) og Sanguisorba (kvæsurt).
Helianthus ‘Carina’
I alléen har jeg samlet en del gule blomster og selvfølgelig også nogle sentblomstrende. Der flere forskellige Rudbeckia (solhat) sammen med græsser og Hortensia ‘Annebelle’, som jo også er rigtig fine om efteråret.
SedumEchinacea, og Persicaria i det lilla bed. Selv efter de har mistet farverne, og der kun er frøstande tilbage, er denne samling stadig skøn hele vinteren.
Persicaria igen. Den er ikke til at komme udenom her om efteråret. De sammen med mørkbladede planter i det lilla bed. Fx Rosa glausa (kobberrose), som står med små mørke hyben.
Eryngium (mandstro) er også en plante, der ikke bare er smuk om efteråret, den holder sin form og struktur hele vinteren.

Til sidst vil jeg lige nævne Stachys byzantina (lammeøre), som jeg ikke har på grund af dens blomster, selv om de er fine i buketter. Det er mere på grund af bladene, som her danner en kant rundt om det hvide bed. De ser stort set sådan ud hele året, og det har en stor prydværdi her sidst på året, hvor der ellers ikke er så meget farve i netop dette bed. Billedet er taget slut august, hvor jeg stadig har blomstrende floks, fordi jeg i år klippede halvdelen ca. halvt ned i starten af juni for at udsætte blomstringen.

Planteliste:
Eupatorium ‘Atropurpureum’ eller ‘Chocolate’, som har helt mørke blade og ikke er så høj
Echinacea ‘Magnus’ eller ‘White Swan’
Helenium ‘Rubinzwerg’, ‘Potter’s Wheel’ eller ‘Flammenrad’
Persicaria ‘Orange Field’, ‘Fat Domino’, ‘Blackfield’ eller ‘Pink Elephant’ – alle er gode
Helianthus ‘Carine’ er min yndling
Solidago ‘Dennis Strange’ eller den lille ‘Loysder Crown’
Sanguisorba – her er der mange forskellige både høje og lave
Rudbeckia ‘Goldsturm’, ‘Henry Eilers’ eller ‘Herbstsonne’
Sedum – mange forskellige
Eryngium planum – russisk mandstro er skøn, eller den hvide Eryngium ‘Yuccifolium’
Stachys byzantina ‘Big Ear’