søndag den 25. november 2018

NY BOG FRA CAMILLA PLUM: HØST

ØKOLOGI
GÆSTESKRIBENT

Hvad skal der ligge under juletræet fra dig til dine kære? Måske en bog, der taler til længslen, øjnene, hjertet og maven. Den bog findes, og den har oven i købet en søster. 


TEKST: MARIANNE SELVIG
FOTO: 
ANN-LI ENGSTRØM, VENLISGT UDLÅNT AF FORLAGET






Camilla Plum har skrevet så meget om så meget, at man tænker: "Jamen kan der da være mere nyt under solen?" Men det kan der, kan jeg godt forsikre dig om. For ikke alene fouragerer Camilla på ubefærdede landeveje, i skovene og langs stranden, foruden i sin egen store køkkenhave: Hun rejser også i land og rige rundt. Dér opsnapper hun krydderier, tilberedningsmåder, bearbejdningsformer, opbevaringsmetoder og måltider, som kæler for ethvert smagsløg, enhver nysgerrighed og fortagsomhed indenfor det kulinariske. Det ved alle, som er noget ved musikken. Også hele den nye generation, som beskæftiger sig med den forjættede verden, der findes mellem jord og bord: De holder et vågent øje med fru Plum.

I "Høst" (Forlaget Turbine), som er det seneste skud på stammen af den lange stribe af bøger, hun har udgivet, fører hun os langs hegnet, på et inferno af et marked i Makedonien, til en kø hos hendes yndlingsinvandrergrønthandler, ud i fadeburet og rundt i skovene med sankekurvene. Vi kommer også med ned at sidde ved bålet, og så går vi naturligvis i køkkenet. Tidligt og silde. For det er jo her, forvandlingen sker. På din nethinde kører samtidig en film med både syn, lugt og smag. Sådan føles det i hvert fald. Sundt, siger de kloge; selv at skabe filmen.




Dette er en regulær sjældenhed inden for bøger om mad, og dem skrives der jo immervæk en hel del af for tiden. Og når de er rigtig gode som denne her, så virker det, som om det har taget et et par liv at tilegne sig den viden. Det har det måske også, magien og indsigten taget i betragtning.







GAVER OG OPGAVER
I "Høst" kommer du i nærkontakt med både græskar, hyben, havtorn, konservering i olie, fremstilling af pølser og andet, som ægte nørder går i gang med. Men for en havedame som mig må det desværre vente til det næste liv. Og lad det bare være sagt: Indholdsfortegnelsen er insisterende og lang, men ikke for lang. Der er kun få gengangere, og så pirrer den ens nysgerrighed, det er ikke ringe, når man står i julevrimlen i boghandleren og hurtigt skal orientere sig. At hun fastholder sin metodik med at skrive om hver grøntsag for sig, gør så, at man rent faktisk finder frem til det, man har brug for. Både når man overvejer at ville dyrke det i sin have, og når man vil til at tilberede det. Ikke tosset.



Hvis du tror, du har købt en simpel og hip kogebog, så må du tro om igen. For sådan er Camilla nemlig ikke og har aldrig rigtig været det. Den er dog hip på den nærværende og inststerende måde, og det er noget af det, der udgør tryllestøvet ved hendes bøger. Jeg ved det, for jeg ejer mange, mange hyldemeter have- og madbøger, og jeg må indrømme, at jeg har læst stort set alt, hvad der er udkommet fra hendes hånd. Så en almindelig sådan-gør-du-kogebog er det ikke. Snarere er det en poetisk indføring i alt vedrørende høstens gaver og opgaver - med opskrifter.

FLITTIGE HÆNDER
Ved siden af det store selvforsynende landbrug, virksomheden og sin Aladdins hule - Camilla Plums’ Blandede Landhandel i Jægersborggade i København - og ved siden af den ualmindeligt velforsynede internetbutik, hun bestyrer, så lever og ånder Camilla Plum med og af den mad, hun og hendes sår, dyrker, høster, sanker, plukker, nedslagter, forarbejder og indtager.



Og hun uddeler ødselt idéer til alt muligt. Tag nu fx tilbehør til vildt. Det er en udfordring, som jeg selv har bakset med i irritation over den sædvanlige, kedsommelige waldorfsalat. Så kan man ved s. 306 sidde og blive helt og aldeles stakåndet af alle de mageløst gode idéer, der lige kommer dryssende i en lang sætning. Og sådan er det gennem hele bogen, hun er bare så gavmild.



Du finder også i afsnittene om de forskellige råvarer en overflod af anekdoter, holdninger til æblerov, forbrugersamfundet og skærmtid, til efterårets langsomme komme og til tilberedning over bål. Til at forberede jul i tide og naturligvis til at høste. I tide.

BRUG SANSERNE
Hvis man ikke kender Camilla Plums bøger, skal man skal lige indstille sig på, at opskrifterne er skrevet på Camilla-måden. Det betyder: ingen punktopstilling og ingen fuldstændigt knivskarpe tids- og mængdeangivelser (samgsløg, ovne, bål, pander og gryder er jo forskellige). Til gengæld får du udførlige beskrivelser af, hvordan de enkelte ingredienser opfører sig undervejs fra start til slut, og når de er færdige. Også når tingene ikke helt lykkes i den gasovn, du ikke har. Men det kommer hun også med en løsning på. Tusind tak, siger vi. Det er jo faktisk dét, man har brug for.

Det hele er sanseligt og vidende, inspirerende og som altid flere steder kop-skvulpende morsomt. Men sådan er hun jo. Ikke kun den person, som medierne vil gøre hende til, men menneskelig, poetisk med kant og interesse.




INTERESSE
Og her må vi lige dvæle lidt: Interesse. Det er altså et godt ord. Her har jeg gået og troet, at det handlede om noget, man kunne gå til om onsdagen mellem 19.30 og 21.30. Men i madsammenhæng får dette ord en helt ny dimension. For det første betyder det jo noget, man befinder sig i, fra latin; inter esse. For det andet - og det er her, Camilla tager læserne nænsomt ved hånden og fører os ind i en verden af sanselighed - er det noget, man kan tilføre en ret. Noget, der udvikler sig. Noget, man kan fremme, forfine og hengive sig til. Det har alt sammen noget med rettens smagsudvikling at gøre. Noget at gøre med det, vi henter ind udefra og står og tilbereder, så englene synger. Det er den hemmelighed, hun indvier os i. Man føler sig udvalgt!




SOMMER
Ja, her må søsteren til "Høst" på bordet i et enkelt lille afsnit, skønt den også i sig selv kunne begejstre i en hel anmeldelse. For bogen "Sommer",  fra Gads Forlag handler jo også om alt det, vi kan hente ind fra haverne og hegnene. Her begiver hun sig ud i både fermentering, fremstilling af kombucha (fermenteret te), salater af spiselige blomster fra haverne, tilberedning af hjemmefangede fisk og ualmindelig meget andet. Og hun skriver det, så man kan forstå det og ikke løber sur i det. Det gør, at man får lyst til at afprøve det og især til at smage det. Både bregneskuddene, vejbredskernerne, hostabladene, lindeblomsterne, fignerne og alt det andet helt, helt vidunderlige grønne derude.

I bogen "Sommer" lader Camilla to af sine børn skrive om hver deres specialer, hvilket både er modigt og velvalgt. Det giver afveksling, og samtidig giver det næring til håbet om, at hele den store skatkiste af viden, nysgerrighed og virkelyst, som Camilla Plum sidder inde med, vil leve videre i mange, mange år endnu.

Bogens fotos taler for sig selv, men jeg må endnu en gang tage havehatten af for de sanselige og smukke fotos taget af Anne-Lie Engstrøm. Hun har med det ypperste øje indfanget og afspejlet, hvad Camillas visdom handler om.



Marianne har i mange år været en del af redaktionen på HAVEFOLKET. Efter nogle års pause er hun nu tilbage som gæsteskribent på magasinet, hvor hun vil skrive praktiske indlæg om arbejdet med haven, byde på reportager fra unikke haver samt øse ud af sin brede viden om økologisk og bæredygtig havedyrkning. Du kan se meget mere fra Mariannes haveliv på instagramprofilen @stjernevrimmel samt på havebloggen Den Helbredende Have.

2 kommentarer:

  1. Ja, det er nemlig nogle helt fantastisk indsigtsfulde, anderledes, smukke og sjove bøger, Camilla Plum (igen) har begået. Her i huset må vi igen og igen læse højt for hinanden, når en særligt skarp eller sjov formulering får os til at grine. KH Signe

    SvarSlet
  2. OH,, den lyder som den flux skal på juleønskeseddelen. Camilla Plum skiver og snakker så dejligt jordnært og herligt..
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE