Vi lærer fra barnsben, at man ikke skal stille store forventninger til november. Den har et ry, som ualmindelig grå og kedelig. Men er det nu helt rigtigt? Vi ser efter i haven, og opdager en skøn palet af røde toner.


TEKST & FOTO:  HENRIK
Lige som sommeren 2018 vil gå over i historien som en af de særligt gode, så tyder det lidt på, at dette års november også kan gå hen og blive ret god. I hvert fald af en november at være. Pæne høje temperaturer og en del solskinstimer, er det blevet til allerede. Selvfølgelig også regnvejrs dage, af den slags hvor alt bare bliver vådt og klamt. Men vi er trods alt også i en vintermåned. Men til gengæld, er vi indtil nu sluppet for nogle af de novemberstorme, som har ramt nationen andre år. Orkanstyrke, som lægger træer ned og får drivhuse til at kolapse. Så heldigvis har mange træer og buske stadig deres blade, og får lov at stå med de skønne efterårsfarver lidt endnu.

Men der er jo også andet end blade. Hvad med blomster? Sankthansurten Sedum hybrid ‘Herbstferude’ er en klar efterårsklassiker, som efterhånden fås i flere varianter. Den er vinterhårdfør, og er smuk når den her i november stadig står med friske blomster, som dog stille og roligt er ved at tørre ind. De kan stå rustrøde vinteren igennem og pynte i bedene. Eller de kan såmænd også trives i vinterens krukkearrangementer.

Sensommeren igennem har Persicaria amplexicaulis ‘Speciosa’ stået med sine røde spir. Pileurten er blevet en af mine favoritter, for jeg kan godt lide bladenes grønne frodighed. Men højdepunktet er når blomsterstandene får lov at skyde i vejret, og danner en skov af røde spidser. De visner væk nu, men der er stadig en del tilbage, der giver farve i bedet.

Græsser er selvfølgelig noget af det, der fanger øjet på denne tid. De er flotte det meste af året, men vi sætter måske særligt pris på dem, når der ikke er så meget andet i haven, der kan konkurrere. Her er det Imperata cylindrica ‘Red baron’, der lyser op med sine røde bladspidser.

 

Cotonaester horizontalis overrasker altid med sit skift til intenst ildrøde blade inden de falder af, og efterlader de højrøde bær. Da jeg var ny haveejer var jeg sikker på, at NU var den død, for med den farve, måtte den da være færdig. Men heldigvis er det ikke gået sådan.

Så er der jo også jordbærene. Ofte er de jo placeret i køkkenhaven, så man ser den måske ikke så meget. Sorten Fragraria ‘Ostara’ er remonterende, det vil sige at den sætter nye blomster og dermed danner bær, fra juli og helt til frosten sætter ind. Udbyttet er væsentligt mindre end hos mange andre sorter, men her skal den også kun være “hyggebær”, som man lige kan nappe et enkelt af i forbifarten. Så er der jo også farven her i november, hvor bladene længe holder den rustrøde tone, og kan bruges til de første dekorationer og kranse.

Dejligt med farve i haven om vinteren – hvad har du i din have?