fredag den 7. december 2018

HAVENS VINTERSØVN

VINTERHAVEN

Camilla og Staffan bor på Gotland i Sverige. Om vinteren tager de stilheden til sig i deres have, tager havearbejdet med ro og nyder bare de indtryk, som vinterhaven byder på. Velkommen til den årlige vinterdvale.

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: CAMILLA KNEKTA, @C.KNEKTA






Man kunne rive blade sammen, klippe gamle blomsterstængler og frøkapsler ned. Rense og rydde. Det ville have set rent og ryddeligt ud. Men man kan også bare lade det være, som det er. Lade årstidens forgængelighed og stilhed få lov at fylde og minde én om, at man går ind til den årlige vinterhvile.


Man kan dukke sig og forsøge at haste gennem vinteren eller lade som om, den ikke fandtes. Men det lykkes ikke. For den er her alligevel. Vi snyder i stedet os selv for det levende liv, når vi går glip af oplevelsen af frostbidte øjeblikke og dufte af fugt, kulde og rådnende blade. Som om vi kunne hindre os selv i at være en del af naturen, haven og selve livets processer. Inviter årstidernes skiften indenfor til at være spejlet for det levende.



Vores vinterhave er enkel med en tydelig struktur og en kerne af stedsegrønt, selv om det stadig er en ung have.Vedbend, avnbøg, taks, stedsegrønt, græs, formklippede silhouetter. En del af havemøblerne står ude hele året, og sådan er det også med visse krukker. Hjortetaktræer får begrænset deres vilde vækst i egefade, og grønne fyr står i betonkrukker og får nogle gange får en lyskæde. Inviter alle årstider ind i din have!



Fra drivhusets vinduer lyser en stjerne for oliven, silkerosentræ og laurbær. De står der beskyttet for vinterens isnende vinde og hviler sig i det svage lys. Smukke sten fra fremmede lande ligger i et stort keramikfad og bringer minder. Efterårets glemte kastanjer ligger stadig i en gammel skål. Sommerkrukkerne er gemt væk og næste glemte i et hjørne. Uden for døren til drivhuset hænger en orientalsk lygte og minder om sensommerens fester. Lad det utvungne få plads.



Ved plusgrader holdes fuglebadene rene til glade vinterbadende fugle, og fuglehuse byder på natlogi. Fuglehuse, nøddeposer og æbler hænges op i træer. I den lune kompost arbejder milliarder af små liv med vores køkkenaffald. Indbyd havens venner til en herlig vinterfest!




Du kan se meget mere fra Camilla og Staffans have på instagramprofilen @c.knekta

2 kommentarer:

  1. Glædelig 7.december!
    Meget smuk vinterhave:-)
    Jeg har også alt godt til havens dyr med ekstra forkælelse i vinteren.
    Jule hilsner og en god weekend!

    SvarSlet
  2. Så smuk en vinterhave.. Det lyder lige som mig. Nok er der procekter der gerne skulle nås, men vinteren er lang og der skal osse nydes årstidernes skiften,,
    Hilsen Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE