fredag den 14. december 2018

ESTHERS STJERNELAGKAGE

OPSKRIFTER

Esthers jul er fyldt med stjerner. Både i dekorationer - som vi har set tidligere på måneden - men også, når hun går i køkkenet og bager til familien. 

TEKST: ESTHER, @ESTHERSHAVE
FOTO: VIVIANE RODRIGUES RAMOS



I dag skal vi med Esther og hendes søster Viviane i køkkenet, og du får her opskriften på en lækker brasiliansk inspireret stjernekage.



Over spisebordet hænger grene pyntet med eukalyptusgrene, dekorationslys og små stjernekager.


Ingredienser:

200 gr. hvedemel
150 gr. sukker
3 æg
1 tsk. bagepulver
1 dl  sødmælk
1 dåse kondenserede mælk (kan købes i de fleste supermarkeder)
100 gr. sveskeblommer
100 gr. kokosmel
Piskefløde (til at dække kagen med )

Sådan gør du: 

Kagebunde:
  1. Tænd oven på 220 grader.
  2. Pisk en æggehvide stiv og sæt det til side.
  3. Rør æggeblommerne sammen med sukkeret. Hvedemel og bagepulver røres i dejen til en ensartet masse.
  4. Blend de tørre ingredienser sammen med æggeblommerne og sukkeret, og vend derefter forsigtigt den piskede æggehvide i.
  5. Dejen hældes i en firkantet bradepande og bages i en forvarmet ovn i ca. 35 minutter.
Karamelcreme/Dulce de Leche:

Kog dåsen med kondenseret mælk i en trykkoger eller i ovnen (kan gøres nogle dage i forvejen). Eller kog dåsen i en gryde, som beskrevet herunder:
  1. Læg dåsen kondenseret mælk i en gryde, og dæk den helt med vand.
  2. Bring vandet i kog, og lad det småkoge/simre under låg i ca. 3 timer. 
  3. Tjek, at dåsen er dækket med vand hele tiden. 
  4. Når tiden er gået, tages dåsen op, og den skal herefter køle af i ca. 1 time, inden den kan åbnes.
Sveskeblommecreme:
  1. Hak blommerne i små stykker, og kom dem i en lille gryde sammen med 30 g sukker og en smule vand.
  2. Lade det simre i ca. 1 time, indtil blommerne er blevet bløde. Tag gryden af kogepladen, kom indholdet i en lille blender, og bland det til en lækker og ensartet creme.
Og så skal kagen samles:

Tegn en stjerne i det ønskede format på et stykke bagepapir, og skær derefter den bagte kage ud i ca. tre stjerner. Smør skiftevis kondenseret mælk og sveskecreme på kagebundene.

Pisk fløden til flødeskum, og smør den på hele kagen. Drys derefter kokosmel på toppen af kagen, og pynt den evt. med hjemmelavede stjerneformede kiks.

Rigtig god fornøjelse!


Du kan se meget mere fra Esthers have på instagramprofilen @esthershave.  


3 kommentarer:

  1. Hold da op, den lyder godt nok lækker! Overvejer om den skal indgå i nytårsmenuen....

    SvarSlet
  2. Ser himmelsk ud den vil jeg prøve næste weekend knus

    SvarSlet
  3. Glædelig 14.december!
    Dejlig kage, den skal jeg prøve og flot som stjerneformet:-)
    Aften jule hilsner!

    SvarSlet

ANNONCE