torsdag den 31. januar 2019

CHARLOTTA JÖRGENSEN ER GÆSTESKRIBENT I 2019

GÆSTESKRIBENTER 2019

I december fik vi et indblik i Charlottas grønne univers, da vi så, hvordan hun fejrer julen i sit moderne drivhus. I 2019 fortsætter hun med at være gæsteskribent på HAVEFOLKET, og vi får mulighed for at følge Charlotta og hendes have i et helt år. Charlotta er lidenskabeligt optaget af formen og strukturen af haven, men vil i 2019 delagtiggøre os i sin rejse for at skabe et vildt haverum. 



REDAKTIONEN

Charlotta Jörgensen er 56 år og driver sammen med sin mand ejendomsmæglerbureau og en lille indretningsbutik i Malmø. Charlotta bor i et funkishus fra 1939 med en forlængelse i glas fra 2006.


Vi finder Charlottas hus og have på den anden side af Øresund i en lille by kaldet Lomma. Haven er omkring 1000 kvadratmeter stor og bestod oprindeligt af græsplæne, tre æbletræer, et pæretræ, et stort krægetræ og en køkkenhave med kartofler.


I 1994 begyndte arbejdet med at omdanne græsplænen til dagens grønne og stille have opdelt i syv rum. Charlotta er tiltrukket af form og struktur og har gennem årene skabt sin egen have baseret på lyst og følelse.


I 2019 følger vi den forandring, der finder sted i Charlottas have i løbet af året. Vi er inviteret ind i hendes forskellige grønne haverum og får at vide, hvordan hun ser på plantevalg, struktur og harmoni. Hvis alt går efter planen, vil vi også følge hendes kommende projekt for at skabe en lund-lignende del under krægetræet. "Det er det vilde rum, jeg savner i min have," fortæller Charlotta.


Vi hilser Charlotta hjertelig velkommen og glæder os meget til at dykke ind i hendes have.

Kærlig hilsen,
redaktionen



Måske kender du allerede Charlotta fra hendes Instagramprofil? Ellers kan du se meget mere om hendes hjem og have på @inspirationordinarydays.

4 kommentarer:

  1. Det vil jeg glæde mig til. Det lyder spændende.
    hilsne Gunvor

    SvarSlet
  2. Godt begyndt! Jeg glæder mig til at følge din have og dens udvikling.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  3. Det bliver spændende at følge.

    SvarSlet
  4. Det glæder jeg mig meget til at følge med i!

    SvarSlet

ANNONCE