søndag den 24. februar 2019

FEBRUAR OG VINTERFRI HOS CHARLOTTA

VINTERHAVEN

Det er februar, og der er fred og ro i Charlottas haveunivers. De hviler - begge to. Haven får et pusterum, og det samme gør Charlotta. En vinterpause, hvor der bliver ladet op til en ny sæson. Læs med her.



TEKST & FOTO: CHARLOTTA JÖRGENSEN




Hele min have hviler. Det behøver den, lige så vel som jeg gør. Det er som om, vi er lidt trætte af hinanden. Respekten er gensidig, vi lytter og tager en pause. Der er sat skik på haven inden 'lukningen' i november - det er her, at jeg altid lader den være for en stund.

Jeg er ikke den, der bekymrer mig om, at nogle planter kan dø om vinteren. Jeg lader alt undtagen mit citrontræ blive stående ude, og det meste plejer at klare sig. Det lunefulde vejr med flere minusgrader og sne kommer sjældent før i januar, så det er de kommende måneder, der er afgørende for, hvordan det går. Imens smider jeg lidt granris på, hvis det bliver for slemt, men tænker altid, at det bliver, som det bliver. Og det går som regel godt. Er man vældig bekymret, kan man gøre det på en anden måde, men det er netop det, jeg elsker ved min have - den er ikke så sart. Jeg er for doven til at slæbe krukker og vinterbeskytte, jeg lader det bare være og lukker døren.



I år har jeg selv været så doven, at jeg har ladet hængekøjen blive ude. I drivhuset er der flere puder tilbage, og de vil nok være mugne om foråret, men det betyder ikke så meget. Min kærlighed og lyst til haven er sådan, at den ind imellem er væk, og det er jeg ligeglad med. Min lille krydderurtehave uden for drivhuset leverer stadigvæk, og jeg må sige, at den i år - i forhold til arbejdsindsatsen - er den mest loyale og opmuntrende ven, jeg har i haven. På dette sted er der flere krydderurter, som har stået godt indtil nu. Salvien reddede min rødvinssovs til nytår! At den desuden dufter vidunderligt og er et mesterligt kunstværk med rimfrost på bladene, er bare et plus. Nå ja, man kan tørre den, men det er sørme værd at tage chancen for at kunne anvende den frisk. Sådan tænker jeg altid.

Jeg tror meget på at lade tingene passe sig selv. Ikke forstyrre for meget, ikke rydde for meget op og lade det passe sig selv så vidt muligt. Bregnernes forfald giver røde, varme toner, hvis man lader bladene være i fred, og nedenunder sover narcisser og vintergækker deres dejlige vintersøvn. Det er fantastisk, hvordan det fungerer udmærket helt af sig selv. Næsten alle mine havemøbler står også ude hele året, hvilket efter mange år giver dem den patina, jeg elsker. Måske synes nogen, at det er sløseri ikke at passe bedre på ens ting, men jeg er fuldt ud tilfreds med stadigvæk at have de bænke, stole og borde, jeg har haft i 10-15 år.






Jeg foretrækker en fast struktur i haven. For mig er det vigtigt, at den ikke bliver flad og tynd om vinteren. Mit valg af planter der derfor så vidt muligt de, som trods dårligt vejr kan være fine i deres nøgenhed. Rævehalespireaen - Spiraea × billardii - er formklippet og danner skønne runde kugler, der passer fint til de stramme ligusterhække. De rosa blomster, som kommer om sommeren, klippes ganske enkelt af. Og er de ikke fine selv om vinteren?




Og så til almindelig vedbend. Med det kan man skabe præcist, hvad man ønsker: vægge, gulv, tag, læhegn og frem for alt den struktur om vinteren, der er så vigtig for mig. De klatrer villigt, hvor jeg end sætter dem, og får som regel en omgang med havesaksen, når de vil for meget. En absolut favorit.



Bag ved den lille ligusterhæk spejler himlen sig i mit spejlbassin. Det tømmer jeg heller ikke om vinteren. Pumpen arbejder og laver krusninger i vandet. Jeg nyder det utroligt meget, og det bedste er, at jeg kan se det inde fra vores stue med glasfacade. Er bassinet rigtig snavset, tømmes det længere hen på foråret - når jeg har lyst.





Jeg har en hel del forskellige græsser. De står hele vinteren og giver fine kontraster med deres gyldengule farver. Når frosten glitrer i aksene, takker jeg igen - lad det være så naturligt, som det kan. Det triste ved græs er, at man om foråret må klippe dem ned til små stubbe - så er de ikke fine. Men lige nu viser de sig i al deres glans.


Jeg har en del belysning i haven, men langtfra så meget, som jeg kunne ønske. Jeg bliver ligesom aldrig færdig til det. Derimod kan jeg rigtig godt lide lyskæder. Ikke for mange, det bliver let lidt tivoli. Men nogen her og nogen der giver præcist det, jeg er ude efter. Jeg har blandt andet valgt denne type, som nu har fungeret i flere år, og som giver lidt mere lys end andre lyskæder. Og man kan anvende alle mulige steder. Perfekte til at hænge i luften, og de giver en forbavsende god rumlighed. Og lyset - det kommer nu af sig selv lidt mere for hver dag. Det er netop det, der hvert år starter kærligheden til haven. Så gå ud og nap lidt af det hver dag - jeg lover, du får lyst.

Om en måned ses vi igen - hav det rigtig godt så længe!
/ Charlotta



Måske kender du allerede Charlotta fra hendes Instagramprofil? Ellers kan du se meget mere om hendes hjem og have på @inspirationordinarydays.

4 kommentarer:

  1. Lige efter mit hjerte!!!! jeg er heller ikke supervaks til at rense og pussenutte i haven. og den ser dejlig ud alligevel, efter min mening. Bare gangene er rene så ser det fint ud.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Trädgård måste vara lust för mig!☘️☘️☘️

    SvarSlet
  3. Sikke en fantastisk beskrivelse. Lige sådan jeg selv har det men ikke helt har kunne definere.
    Tusind tak for du satte ord på mine tanker om vores have.

    Charlotte

    SvarSlet

ANNONCE