torsdag den 21. februar 2019

GÆSTESKRIBENT 2019: VELKOMMEN TIL STEFAN TROLLE

GÆSTESKRIBENTER 2019

Næsten poetisk præsenterede Stefan en svensk frossen vinterhave for HAVEFOLKETs læsere et par dage før jul. I dag byder vi ham velkommen som den nordligstboende gæsteskribent 2019 og ser frem til at følge et haveliv uden for Stockholm. 

TEKST & FOTO: HAVEFOLKET & STEFAN TROLLE LINDROS

Stefan Trolle Lindros er 49 år og bor i et sort hus fra 2008 lige uden for Stockholm i Mellemsverige. I byen Tyresö i området Gimmersta bor han sammen med sin kone Maria og deres tre børn Melker, Ulf, Viola og familiekatten Lotus. Det lille område Gimmersta er beliggende midt i nogle naturreservater. En sø er inden for behagelig badekåbeafstand, og på den nærliggende gård har jorden været dyrket siden middelalderen. Det giver Gimmersta en særlig atmosfære, og her finder vi haven, Trolles have, der har udviklet sig i etaper siden 2009.

Stefan har gjort, hvad mange haveelskere drømmer om. For nogle år siden følte han, at det var på tide at lade sin havepassion optage mere plads i livet. Mere plads end bare i familiens egen have.

Stefan længtes efter mindre relationer, meningsfulde samarbejder og jord under neglene. Han blev mere og mere interesseret i det åndelige aspekt af haven. Havens evne til at skabe dybere mening og genoprette forbindelse til naturen samtidig med, at den giver en skønhedsoplevelse. Denne evne er helt unik i dagens samfund.

Dette ønske førte ikke kun til, at han for tre år siden startede et designstudio, der tilbyder havedesign og brandudvikling, men også, at han tog en uddannelse som biodynamisk gartner.

I løbet af året vil vi kunne følge Trolles have. En meget personlig haveverden, hvor blomstrende rosenportaler, drivhusliv og alt for store træer er forbundet med nyoprettede rabatter, zucchinier, der skal bindes op, og sommerens første gulerod. En historie, der følger året gennem en konstant skiftende grøn verden fanget af kameralinsen.

Vi glæder os meget til inspiration fra Trolles have og Stefans tanker om have og design, og vi håber, at du har lyst til at læse med.

Måske kender du allerede Stefan fra Instagram? Ellers kan du se meget mere fra Trolles have på @trollesgarden.

1 kommentar:

  1. det bliver spændende at høre om de anderledes udfordringer havefolk har deroppe. Der er trods alt noget anderledes klima.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE