Når man har stor glæde af haveprojekter, er der sjældent et år uden. Men i haven her var år 2109 tænkt som et år helt uden forandringer i haven. Det kom dog ikke til at holde stik, for pludselig opstod modet til at rette linjer ud.


TEKST & FOTO: LONE

Kære havefolk

Hermed en lille julehilsen fra det østjyske. Året 2019 blev i haveregi her i Skanderborg noget helt andet, end jeg havde forventet. Min intention var at sætte fokus på at få styr på ukrudt og uvorne græskanter. Måske få klippet alle træer efter forholdene og få rykket lidt rundt på stauder, så bedene kom helt i topform. Men helt uden de store revolutioner. Sagen var bare den, at jeg længe har gået med en lille lyst til at få ændret på de buer og skævheder, der tegnede havens store staudebede. Den eksakte formel var bare ikke helt fundet frem – eller måske manglende modet.

Den ene ende af haven danner udsigten fra store vinduer i vores stue, og en idé om, at det kunne være flot med en stor bred tegltrappe mellem havens to niveauer på netop dette sted, har ulmet et stykke tid. Men jeg har ikke gennemtænkt, hvordan den skulle lægges ind i skråningen, eller også har jeg bare ikke helt turde tage beslutningen, der også indeholdt et indkøb af teglsten til en formue.

Men så var det, at jeg til stort held havde besøg af en haveven med talenter i den retning. Og uden nogen form for filter – på den gode måde! Jeg fik talt og påskrevet om elementer fra tidligere tider (en mange årig passion for haven ved Sissinghurst, som havde fået sig flettet ind i min ellers meget danske og nutidige have). Og udsagnene måtte jeg indrømme mig enig i. Hurtigt efter vores gode snak fik jeg tegnet, han kom med input, jeg tegnede igen, og snart lå planen klar. Alle sider af staudebedene skulle rettes til, der skulle flyttes en hulens masse jord, en trappe skulle bygges, og alle vores buksbomplanter skulle flyttes – både hæk og kugler, der ikke længere passede ind i. Det så let ud på papiret, og mange gæster kan måske ikke se den store ændring, men det kan jeg. Og jeg glæder mig over det hver eneste dag. Tænk, at en ændring i haven kan give så meget.

Af gode haveoplevelser i året, der er gået, er det nok mit besøg i to hollandske haver tegnet af Piet Oudolf, der har gjort det største indtryk. Haverne – Vlinderhof og Voorlinden – er to vidt forskellige haver. Den ene ligger gemt hen i et stor park nær Utrect, og man skal trække sig selv over parkens kanaler med en lille trækfærge for at komme frem til haverummet designet af Oudolf. Den anden ligger som et modspil til en signifikant, moderne bygning som farvefelter på store åbne græsflader – lige uden for museets store vinduer. Begge byder på en imponerende disciplin udi plantekombinationer, og jeg mistede fornemmelse for tid i begge haver. Blev opslugt af at opleve, lære og nyde.

Nu står julen for døren, og jeg glæder mig til familiedage med larm, latter og tid til både at give og modtage – og ikke mindst tid til at nyde traditionernes julerier: Duften af appelsiner og nelliker, levende lys i stuerne, julebag og  julemad og et juletræ, der samler os alle. Alt det, der tilsammen skaber vores årlige julefest midt i den allermørkeste tid, mens vi venter på, at lyset i haven vender tilbage.

Med ønsket om en glædelig jul til dig og din familie,

Kh. Lone

@havedagbogen