Igen i år fik vi en juli måned med regn og især blæsevejr med vindstød, der minder om en vinterstorm. Det er hård kost for havens planter og ikke mindst for de planter, som vi kalder urteagtige. Her er der ikke noget skelet til at holde blade og stængler på plads, hvilket skal til for at holde blomsterhovederne oppe.


TEKST & FOTO: MARIANNE B . ANDERSEN

I denne artikel vil jeg fremhæve syv opretvoksende stauder, som med stor sandsynlighed står helt uden støtte og som klarer de vildeste storme i vores ofte drilske sommervejr.

Staudesalvie

Salvia nemorosa findes i mange forskellige sorter, og den højeste er vel sagtens ’Caradonna’ med de smukke mørke stængler og dybt blå blomster. Trods regn og rusk står de stadig fuldstændigt standhaftige og vajer kun let for vinden. Her i haven er det langt fra alle steder, at staudesalvie har de bedste voksebetingelser. Fugtig lerjord er ikke lige dens yndlingsjord, så på terrassen har den sået sig selv i stor stil – og det får den lov til.

Stjerneskærm

Der er ingen tvivl om, at Astrantia major hører til de meget robuste stauder. Ikke desto mindre har de særdeles smukke blomster, som kan være hvide, svagt rosa, rosa eller røde. De beholder deres blomster længe, og klipper du de visne af, så vil de fortsætte blomstringen hele sensommeren. Stjerneskærm kan med fordel bruges i buketter, og blomsterne kan også tørres. Min favoritsort er helt klart den rosa ’Roma’, men de mørkerøde sorter ’Star of Beauty’ og den ”gamle” sort ’Hadspen Blood’ er bestemt også smukke. ’Buckland’ er svagt rosa, mens ’Star of Billion’ er rent hvid.

Mælkeklokke

Høje stauder giver et mikset staudebed fine dimensioner. I et af havens staudebede, har mælkeklokke stået i snart 15 år og er aldrig væltet. Det er de to sorter ’Prichard’s Variety’ og ’Loddon Anne’, som med deres næsten en meter høje blomsterstande fint pryder bedet seks–syv uger hele sommeren. De er begge rigtig gode i buketter, hvor blomsterne holder længe og minder lidt om sommerengens vilde blomster.


Lakridsrod

Er blikket vendt mod Piet Oudolf og de høje stauder, så er lakridsrod, Glycyrrhiza glabra, værd at jagte. Min plante har jeg haft i snart 20 år, og hvert år nyder jeg de anderledes snitdelte blade og de smukke hvide blomster. Planten er ca. 80 cm høj og dukker mirakuløst op hvert eneste år uden at brede sig vildt og voldsomt. Jeg har endnu ikke forsøgt mig med at grave knoldene op og tørre dem til lakridsrødder – men måske et fremtidigt projekt?

Prydtidsler

Tidselkugle, Echinops, og mandstro, Eryngium, vokser med stive tidsellignende stængler og er derfor vildt robuste i en vindomsust have. Tidselkugle bliver over en meter høj, og når planten har lidt alder, så fylder den godt i bedet og producerer et væld af fine blomsterkugler, der er blålige. Blomstringstiden er juli – august, men langt ind i efteråret står de så smukke og venter på, at fuglene får øje på frøene, som de med velbehag går ombord i.

Mandstro er lidt mere eksotisk. Vilde blomsterformationer som nærmest ser helt kunstige ud. Sidste år besøgte jeg Hampton Court i London og blev benovet over sorten ’Big Blue’ – den står med den sygeste blå farve i min have. Glæder mig til planten får godt fat og vokser sig større, for lige nu har den kun formået at danne denne ene blomst.

Dagliljer

Hemerocallis kan blive et helt samleobjekt, hvis man ikke passer på. Der findes så mange skønne sorter, planten er sjældent angrebet af snegle, og blomstringen varer hele sommeren – også selvom hver enkelt blomst kun har en kort levetid. Dagliljer kan godt efter nogle år miste blomstringsevnen – så skal de graves op og deles, så de får mere plads. Dagliljer er eminente bunddækkende stauder, som skygger massivt for eventuelt ukrudt.

Både knopper og blomster er spiselige, og der er stor forskel på sorternes individuelle smag.


Storkenæb

Vi kommer ikke udenom storkenæb, når sommerens robuste stauder skal nævnes. De er langt mere urteagtige, end de fleste stauder, og klarer vind og regn helt uden besvær. Dog vil jeg sige, at én af mine yndlinge ’Rozanne’ med de blå blomster lige bliver lidt klemt af al regnen. Derfor kan jeg godt finde på at give den en beskæring først på sommeren, så den lange løse vækst kommer væk og ny mere kompakt tilvækst kan komme til.

’Rozanne’

Forårets 60 cm høje bøglekronet storkenæb står lige nu med frøstande og er helt ligeglad med, at den danske sommer er lidt voldsom.

Læs mere fra Marianne på haveglæder.dk og følg hende endelig på instagramprofilen @haveglæder.