ANNONCE

KONKURRENCER

På HAVEFOLKET finder du ind imellem konkurrencer eller lodtrækninger, hvor du kan vinde skønne havepræmier, der doneres af venlige sponsorer. Herunder kan du læse om hvem der kan deltage og hvordan. Konkurrencerne er nemlig kun for HAVEFOLKETs kundeklub. Til gengæld er det helt gratis at være med og samtidig får du HAVEFOLKETs månedlige nyhedsbrev tilsendt med masser af haveglæde mellem linjerne.

Hvem kan deltage?

Alle der er med i HAVEFOLKETs kundeklub og samtidig modtager nyhedsbrev fra HAVEFOLKET kan som udgangspunkt deltage. Du kan til hver en tilmelde og framelde dig HAVEFOLKETs kundeklub - og det er selvfølgelig gratis. Både at være med og melde fra igen.

Redaktionen samt personer, der bor på samme adresse som redaktionen, kan ikke deltage.

Hvor sendes gaverne hen?

Som udgangspunkt sender vi helt kvit og frit til vindere i Skandinavien. Bor du udenfor Skandinavien, kan vi sende din præmie til en leveringsadresse i Skandinavien eller du kan - mod betaling for den ekstra fragt - få gaven sendt til din egen adresse. Eneste krav er at du betaler tillægget, før vi sender pakken.

Hvordan deltager man?

For nogle konkurrencer er det nok bare at svare i kommentarfeltet på konkurrenceindlægget (i disse tilfælde vil det stå tydeligt i artiklen vedr. konkurrencen). Såfremt konkurrencen er en fotokonkurrence skal du sende os en mail på info.havefolket(a)gmail.com med besvarelse af opgaven (skriv venligst "Konkurrence" i emnefeltet). Så sørger vi i redaktionen for, at billederne løbende bliver lagt her på konkurrencesiden, så alle kan se dem. Det skal være et billede, du selv har taget eller som du har rettighederne til. Hvis der er genkendelige personer på billedet, skal du lige sikre dig, at de er indforstået. Du kan, med mindre andet er nævnt i artiklen, kun deltage med ét billede.

Hvis deltagelse er via en besvarelse pr. mail, skal du venligst altid oplyse fornavn, efternavn og adresse for at kunne deltage - det vil dog kun være dit fornavn og din by, der bliver oplyst her på sitet.

Hvad er deadlinen for deltagelse?

Fristen for deltagelse vil altid være oplyst i indlægget om konkurrencen.

Hvad er præmien?

Præmien er oplyst i indlægget om konkurrencen, og det vil som udgangspunkt altid være sponsoren, der fremsender præmien direkte til vinderen. Det er ikke muligt at veksle gaven til kontanter. Men det står dig altid frit for fx. at bruge din præmie til at glæde en anden, hvis den ikke falder i din egen smag.

ANNONCE