UGENS LEDER


I denne uges tema ser vi på planten, der har lært at leve med en skråstreg. Den tåler faktisk meget. Og her kalder vi den så både georgine og dahlia. Det tror vi, både du og den vil trives fint med. 

Har du nogensinde prøvet at stå i en georginemark en sensommerdag omgivet af vibrerende, lysende, farverig frodighed? Hvis du har, så ved du nøjagtigt, hvordan det føles at stå for foden af regnbuen. Du ved, lige der, hvor guldet og hemmeligheden ligger begravet. 


Suzanne Brøgger siger det egentlig så rammende i “Georginer – Skønhed og Forfald”: “At forvandle sig fra en kedelig jordklump og springe ud som georgine! Hårdt arbejde!”. Det kan hun have meget ret i.

Georginen minder mig om ungdommens skrigende papirblomster, som man stolt gik rundt med  på cowboyjakken ved siden af stålbørsten, fordi ens kæreste havde vundet den i et skydetelt i det omrejsende cirkus. Men samtidig er det som om georginen rummer al den magi og forvandling, som en plante i det hele taget kan rumme.

Her i de nordeuropæiske lande skal den simpelthen nå “det hele” på én sæson og for nogens vedkommende har knoldene (eller aflæggere af dem) været i familiens eje i generationer.

Rigtig meget passioneret havesnak er der taget om disse dahlia/georginer gennem tiderne. Hen over stakittet – i det ganske, danske land og i diverse medier og blogs. Jeg tænker, at den nok ikke er så langt fra den snak, man har kunnet høre i årene lige efter georginen var bragt til Europa i 1570. Den gang så man sikkert heller ikke helt ens på sagerne.

Georginen blev jo fundet i Aztekernes rige, og den gang brugte man den – og særligt knoldene – som en spiselig grøntsag på linje med yams og kartoffel. Men hvis man ser bort fra, at vi ikke længere spiser den, så forandrer verden sig måske ikke så meget, som vi går og tror.

Men det kan da være, det kommer. At vi igen finder på at spise den? Der findes opskrifter på nettet. Så hvis man er til genanvendelse og ikke vil gemme de besværlige knolde, kan man jo vælge at at spise dem. Eller man kan vælge at give dem videre til én, der vil blive glad for dem. Det kan have sin helt egen pointe.

Derfor: Om du vil gemme eller smide væk, blander vi os ikke i. Det ved du bedst selv – det er jo din have. Spise den, nyde synet – eller helt lade være. Det er også dit suveræne valg. Om du overhovedet ikke kan lide dem, eller om du er faldet pladask for de barnlige og samtidigt forfinede kroner med farver, der nærmest rammer samtlige afkroge i regnbuens farveskala i de næsten 1000 forskellige krydsninger og sorter, der findes, er jo også noget, du afgør. Og om du vil sætte dem sammen i et farveorgie, eller om du vil passe dem ind tone i tone med dine øvrige bedes beboere? Det er din egen gode smag og sag.

Og den vil vi gerne høre om. Vi glæder os til at dele alle de gode erfaringer og tanker, du har. Hvad er din yndlingsdahlia? Læg gerne link til din blog, så vi kan se den. Gemmer du knoldene, eller køber du nye hvert år. Har du måske prøvet at overvintre dem ude i jorden? Har du prøvet at stiklingeformere eller så den? Hvordan gik det? Kender du et godt sted, hvor man kan få gode og måske billige eller helt specielle knolde? Fortæl fortæl. På den måde får vi spredt viften ud og får øje på det hele. 

I HAVEFOLKET hylder vi nemlig lige præcis havefolkets mangfoldighed.
Derfor tager vi dig med ud og stå i en fantastisk georginemark, som ligger i Østjylland, i Boes tæt på Skanderborg. Desuden har vi i dette tema valgt at lave en trin for trin-opskrift på vinteropbevaring af de meget omtalte knolde. Her kommer der i øvrigt en god pointe eller to. Og endelig er der ugens boganmeldelse af en meget usædvanlig havebog, der sjovt nok handler om…. georginer.

Rigtig god fornøjelse!

Ugens artikler om GEORGINER:

GEORGINERNE I BOES

Tag med i georginemarken

EN BOGANMELDELSE

Om georginer og forfald


VINTEROPBEVARING AF KNOLDE

Tips til dig der gerne vil gemme til næste år

KNALD PÅ FARVERNE
Inspiration til anvendelse af georginer i haven

Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger