Man skal virkelig ha’ argumenterne i orden, når man fjerner græsplænen i en have med børn. Overvejelserne var mange, men beslutningen blev truffet, og i dag har vi en have helt uden græs. Det betyder selvfølgelig at vi har skullet gøre os ekstra megen umage for at holde på vores søns interesse for haven.
TEKST & FOTO : KARINA
I vores have går vi ikke så meget ind for færdigfabrikeret legeudstyr. Vi vil meget hellere lave tingene selv. På den måde kan vi også tilpasse elementerne, så de indgår i samklang med havens øvrige stil.
Vi får afløb for kreativiteten, brugt hænderne og nyder samværet omkring alle de store og små projekter. Løbende opstår nye ønsker og behov i den lille have på blot 200 m2, men det gør ikke noget, for dem forsøger vi med stor glæde at løse.
Størrelsen på vores have gør det svært at lave en decideret legeafdeling, og så må man være opfindsom. Her er ikke meget plads. Alligevel er her alt hvad vi skal bruge.
Rundt om de mange bede kan den mindste cykle ubesværet rundt. Måske afbrudt af en velduftende blomst, indtil turen igen går videre.
I baghaven har vi en stor træterrasse. Under terrassedækket gemmer sig en lille sandkasse med låg, hvilket forhindrer katten i at gå i den. På rækværket har vi lavet en stor tavle. Her kan man tegne og fortælle, hvis legen i sandkassen bliver for triviel. Tavlen har indtil videre været til stor fornøjelse, så vi har gentaget successen i et af de øvrige haverum. Den ene tavle har vi lavet på en vejrbestandig cementplade og den anden på et stykke vandfast krydsfinér. Begge virker efter hensigten.
I spiseafdelingen kan man i de lune sommeraftener fordybe sig over den glødende ild fra udepejsen. Skal det være ekstra hyggeligt foregår det med snobrød og saftevand.
Hvor end man befinder sig i haven er der en aktivitet. Det betyder at børn og voksne kan være sammen og finde fornøjelse i rummet hver især.I forhaven har vi en lille vandsten. Ønsket har længe været et spejlbassin, men med helt små børn må man ta’ sine forholdsregler. Her er en vandsten et godt alternativ.
I legehuset er der plads til både høje som lave, ligesom der også er plads til fordybelse. I virkeligheden er legehuset en del af det store redskabsskur, hvor en simpel skillevæg adskiller afdelingerne. På enden af gavlen har vi monteret et gammelt vindue, som er så stort at det også fungerer som indgang til rummet. Da vi tog en bid af redskabsskuret tog vi også en bid af brændepladsen. Det løste vi ved at lave en reol og en briks i legerummet, hvor brændet ligger tørt og godt. Vand, ild og en masse jord – krydret med lidt opfindsomhed – det er vores recept på en velfungerende have til børn.
Ingen tvivl om at Vilfred har det godt i den have, der er tænkt på det hele 🙂
Fint og indfølende indlæg – netop en refleksion over hvilke rammer vi tilbyder vores små.
Tror de små får vidunderlige oplevelser af at se tingene blive til, se forældrerne skabe og knokle – søge den rigtige og ikke nødvendigvis den hurtige løsning! Sikker på det er givende, øjenåbende og lærerigt for de små (selvom deres utålmodighed med tempoet til tider kan være lettere blodtryksstigende – i hvert fald hos mig)!
Og mht vand i haven, ja så er det et nødvendigt savn, hvis ikke mine nerver skal rives over hundrede steder. Jeg har klukkende dejlige drømme om at indføre lave vandbassiner i haven, men tør ikke føre dem ud i livet endnu – men jeg kan da altid tænke, tegne og planlægge hvordan de skal kobles til havens nuværende plan…
God søndag fra Katinka
Hej Karina
jeg har ikke børn og er i en alder, hvor det bal er lukket. Alligevel hygger jeg mig med at læse dine indlæg om en have, hvor der også er plads til børn og, hvor charmen er bevaret. Flotte løsninger og velgennemtænkt.
Ha' en god søndag
Rose
Det er nogle skønne løsninger I har lavet i jeres lille have Karina og ingen tvivl om at det er rigtig dejligt at lege der.