Det er vintersolhverv i dag, og en ny begyndelse er lige om hjørnet. Fra nu af bliver dagene længere. I mange årtusinder før vores tidsregning har Nordens folk fejret at lysets søn fødtes denne nat. I dag er det lysfest!


TEKST & FOTO: MARIANNE

Lyset svinder ved vintertide, og når vi har passeret oktober kan det mærkes i sjæl og sind at det bliver mørkere og mørkere. Til alle tider har Nordens folk tændt fakler, kærter og tællelys indendørs, når det blev vinter. Man kunne ikke se ordentligt, og man trængte til lys. Naturligvis også udenfor, for hvis man boede i en by med respekt for sig selv, blev der tændt lys på hovedgaden, så de handlende kunne se hvad de lavede og kunne komme i den rette stemning.

 

Det
er heller ikke så mærkeligt at vi havefolk, som er så bevidste om, hvad
stemninger og skønhed kan gøre, går rundt og tænder så mange lanterner,
julestjerner, lyskæder og stearinlys. Og det både inde og ude, så alle kan komme hjem i hus og holde fri med sjælen i behold efter en lang og travl dag.

Den 21/12 2012 er det vintersolhverv. Det er i dag.

Aztekernes
mangetusindårige kalender slutter denne dato. Mange har fortolket på
det faktum, og nogle har moret sig med at forudsige at verden skulle gå
under netop i dag. Af alle. Men sådan tænkte aztekerne slet, slet ikke.
De var orienterede mod et nyt vendepunkt, mod den cykliske tankegang,
hvor alt afløste hinanden. Verdens gang var et hjul, rundt og evigt. Af
jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jord skal du igen opstå.
Det hele hænger sammen. Yule, det nordiske (og keltiske) ord for
hjul, er blevet erstattet af “jul” (og ikke christmas) og vi, her i
norden, fastholder det stædigt, fordi hjulet har en grundlæggende
betydning for os. Alting vender tilbage. Det ved vi. Vi har set det
selv.

At
vintersolhverv har været det nordiske folks nytår er gammel viden, som
historisk orienterede og Vicca-folket stadig hylder. Frigg og Odins søn;
Balder er lysets barn – han fødtes, så årets hjul kunne dreje og lyset
atter genopstå. Denne skik er så med kristendommens indtog slået sammen
med kristmessen
(Christmas), fejringen af Jesus fødsel. Vældig smart. Alt er et. Lysets
engel går med glans.

Jeg selv fejrer også at mørket svinder dag for dag, og at lysets komme er på vej. Derfor tænder jeg kun levende lys over alt inde og ude denne aften.
Vi samles i min nære familie. De seneste år er det blevet alle tre børn
og deres kærester, og så juler vi igennem – nogle klipper og klistrer
og andre laver konfekt. Vi griner, synger, fjoller – samles – fordi det
er hyggeligt og fordi mor nu så gerne vil. Vi fejrer den opadgående sol
og det nye, kommende år. Vi drikker vin og spiser æbler, hygger os
sammen og glæder os. Nogle gange pynter vi juletræet, hvis vi når det for alt det andet juleri. Vi nyder at nu er julen lige om hjørnet og det nye år er på vej.

Uanset
hvad vi hælder til af tro og overbevisninger, så er mørkets magter
brudt og lyset fødes på ny og vokser dag for dag. Vintersolhverv er,
modsat sommersolhverv til Sankt Hans, årets korteste dag og den længste
nat. Og fra den 22. december vinder dagens lys minut for minut, time for
time, dag for dag og bliver til forår, sol og sommer. Summende bier og
varmedis. Lange lyse nætter.

En af årets allervigtigste fester er begyndt. Mens hjulet drejer, synger vi en stille sang:

Melodi:Enskelsa/Skåne

Tekst: Misja Kelding

Når vintergrå er den korte dag,
da er natten så stor under stjernernes tag.
Når vinterbleg er din kolde kind,
er i stuerne solkuglens ild båret ind.

Og hver en tid er den bedste på sin egen måde,

Alting skifter, og tiden går i ring 😐

Mens jorden nu er helt kold og hård,

Er den hi for det frø, der vil spire i år.
Når spiren vokser, og blomsten dør,
Kan det hele begynde, hvor det sluttede før.

|: Og hver en tid er den bedste på sin egen måde,

Alting skifter, og tiden går i ring 😐

Mens solen ruller på himlens vej,

Vil den tænde en fakkel for dig og for mig.
Og pas din ild, så den brænder smukt.
Du skal vide, at det jo er NU den bliver brugt.

|: Og hver en tid er den bedste på sin egen måde,

Alting skifter, og tiden går i ring 😐

Bloggen “Badut”, som i øvrigt har mange dejlige gør det selv (DIY) idéer til årets fester, skriver:
Til vintersolhverv læser jeg ”Solhvervssang”
af Johannes V. Jensen. Den er fuld af sære ord og smukke vendinger og
selvom jeg ikke tror børnene forstår så meget, så synes de at digtet
hører med til solhvervsfesten. Jeg læser de første strofer med dyster
sort stemme for at sætte en dramatisk stemning. Herefter slår jeg over i
glæde og begejstring fra strofen ”men nu er nedgang endt og håbet
tændt”. I tredje vers brænder vi små grene fra juletræet eller anden
gran. Det er nødvendigt med ret friske kviste for hvis de er for tørre
futter de bare af og det er ikke meningen at vi skal starte en brand.
“Nedenfor er den samlede tekst skrevet af fra Folkehøjskolens sangbog (16. udgave, side 371). Er den ikke smuk? Den er af Johannes V. Jensen (Trykt første gang i Politiken 2/12 1917).

 

Solhvervssang
Vor sol er blevet kold,
vi er i vinter vold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt
— ja håbet tændt,

for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.Det grønne, skønne træ

forjætter sommerlæ
og søde skove.
I julelysets skær
som stjerners hær,
ja, stjerners hær,
er solens under nær
og alle gule blomstresole små, som sove.
I granens brændte duft


får svundne somre luft
og de, der kommer.
Det danske, svale år
i ringgang går,
ja ringgang går,
omkring en evig vår.
Syng alle sjæle med

om Danmarks fagre sommer.