”Tænk hvor meget smukkere Danmark kunne blive, hvis nogle flere valgte at investere i en professionel havearkitekt”. Sådan cirka lød en kommentar, jeg hørte til et havearrangement for nogen tid siden, og som trods sin åbenlyse sandhedsværdi alligevel provokerede mig voldsomt.
UGENS LEDER: SIGNE
Der er jo slet ingen tvivl om at der rundt omkring i det ganske land findes mange forsømte eller kedelige haver, der utvivlsomt ville vinde ved mødet med en professionel havearkitekt. Alligevel blev jeg af en eller anden grund virkelig provokeret af kommentaren.Det gav selvfølgelig anledning til at få tænkt lidt over, hvad det egentlig var der virkede så provokerende på mig. På en måde er det jo sundt nok at blive provokeret ind imellem, så man bliver tvunget til at reflektere, og jeg tror det skyldtes flere ting.
En del af forklaringen var nok, at jeg følte at alle os, der ikke er professionelle, men bare er entusiastiske haveamatører, indirekte blev stemplet som nogen, der ikke var gode nok, og som ikke kunne frembringe smukke haver.
Det er selvfølgelig en voldsom overfortolkning, for det var egentlig slet ikke det, der blev sagt. Men sådan er det jo nogle gange, når man bliver provokeret.Man hører også noget, der ikke bliver sagt. Og måske er man også mere ømfindtlig, fordi man netop godt ved, at man ikke er professionel, at man laver masser af fejl og fortsat har rigtig meget at lære – og det skal der jo også være plads til.
En anden del af forklaringen på min reaktion hænger nok sammen med endnu en overfortolkning af kommentaren, nemlig at jeg følte, at haven blev reduceret til noget, der alene havde sin berettigelse i kraft af sin æstetik – at det var det, at den var smuk, eller gjorde Danmark smukkere, der var det væsentlige.
Jeg vil tro, at de fleste havefolk kan blive enige om, at æstetik er rigtig vigtigt. Vi vil gerne frembringe smukke haver, men for rigtig mange af os er processen en mindst lige så vigtig del af det at være havemenneske som selve resultatet. Drømmene om hvordan haven kan komme til at se ud, og den løbende justering af den, efterhånden som nye ideer kommer til og trænger sig på. Tilfredsstillelsen ved selv, lidt efter lidt, at få drømmene ført ud i livet. Glæden ved at så små frø og se dem spire og vokse til, for til sidst at blive til de smukke blomster eller lækre grøntsager, man har gået og set frem til. Eller den plante man har fået forærende af en kær ven, og som man glæder sig over, selvom den måske ikke helt passer ind i stilen. Den beroligende jordforbindelse ved at stikke fingrene i mulden, når man har brug for et pusterum fra hverdagens stress og jag, og muligheden for at følge årstidernes skiften på sin egen lille plet jord her på denne klode.
Haveglæden er, ligesom f.eks. danseglæden, så meget mere end æstetik.Og lige så vel som det ville være trist, hvis dansen alene var forbeholdt de professionelle dansere, der pyntede på dansegulvet, således ville det også være trist, hvis indretningen af de danske haver alene skulle være forbeholdt havearkitekter.
Og jeg tror faktisk også, at jeg ville blive provokeret, hvis jeg kom glad og forpustet tilbage fra dansegulvet og hørte kommentaren: ”Tænk hvor meget smukkere de danske dansegulve kunne blive, hvis der var nogle flere professionelle dansere”. Måske kunne det endda få mig til at afstå fra at kaste mig ud i endnu en uprofessionel dans, og det ville da være trist.
Der er så mange områder her i livet, hvor vi skal præstere og bevise at vi er gode nok. Det ville bare være så sørgeligt, hvis haven også blev reduceret til sådan et sted. For rigtig mange af os er den netop et frirum, hvor der også skal være plads til at man af og til kommer ud af takt.
Det var forklaringen på, at jeg blev så provokeret at noget, der formentlig slet ikke blev sagt i den mening. For jeg er jo enig i, at mange haver helt sikkert kunne blive smukkere, hvis ejerne fik hjælp af en dygtig havearkitekt, eller måske bare selv begyndte at tænke lidt mere som en havearkitekt og prøvede at aflure nogle af deres tricks.
Denne uges tema her på HAVEFOLKET handler om havens indretning, og vi håber at det også kan være med til at give inspiration til indretningen af din have.
Rigtig god fornøjelse!
Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.
Jeg synes at livet med en have handler meget om drømme. Når vi sår, lægger løg og planter, drømmer vi om resultatet. Når vi sidder om vinteren og tænker på vores sommerhave, drømmer vi. Og det er netop det der gør havelivet så rigt. Jeg har slet ikke lyst til at have en færdiganlagt have. Og da slet ikke én der er udtænkt af en anden. Som du siger, kunne professionel sparring da være sjov og udbytterig, men jeg vil gerne have mine havedrømme i fred. Så jeg bliver også provokeret af det udsagn du citerer.
Når det er sagt synes jeg (men det er jo bare min mening …) at Danmark ville blive smukkere hvis der ikke var så mange forhaver der var belagt med fliser, brosten, skærver. Jeg vil helst have frodighed – og den behøver ikke være nøje planlagt, den skal bare være … frodig. Og tak for en tankevækkende leder 🙂
Vel talt Signe, et rigtig godt indlæg. Jeg vil ikke have anden havearkitekt (og det er hun ikke) end min haveveninde ind i min have, vi kan selv. Det kan du også, bare se hvor det går for dig, du er kommet langt i din lille have. Lad dem tage havearkitekter, som har råd til det, vi andre VIL selv 🙂 Sammenligningen med dans er rigtig god.
Knus
Kan godt forstå at du lod dig provokere. Jeg er helt enig. Men det kunne være dejligt at få smittet lidt flere med havenørdvirus. Der er heldigvis hverken rigtige eller forkerte haver, med forskellig smag og det er det der gør haver så spændende. Ideudveksling med andre er jo vældigt givende og ganske gratis.
Vi må snart ud og sprede noget havenørdvirus 🙂
K.H. Anette fra Fru Pedersens have
Gad egentlig vide, hvorfor det hedder en glad amatør…. 🙂 Man hører ikke så tit om en glad professionel, og det er da egentlig lidt trist i denne sammenhæng.
Det vigtigste med ens have er at den passer til dem, der bor der – uanset om jeg så synes det er skønt/kønt eller ej. Når det så er sagt, er der stadig rigtig mange, der kunne have brug for en hjælpende have(h)ånd: de har måske nok en idé om at de gerne vil forskønne deres egen have, men ved ikke hvor de skal starte og tager så måske en tur på planteskole eller i havecenteret og hold da op, hvor har jeg tit haft lyst til at blande mig, når jeg kan høre at de efterspørger så meget mere hjælp end der lige er tid (eller lyst /vilje) til at give dem.. og når de så kommer hjem med deres indkøb og det ikke bliver som den drøm, de havde i hovedet inden – så er det let at give op.
Tænker på om man skulle "tilbyde sig" på planteskolen et par timer nogle weekender… sådan som "glad amatør" – en ny form for have-aktion. Man kunne have billeder med fra sin egen have – måske arrangere en lille opstilling med nogle af sine lette ynglingsplanter – og så tilbyd sig. Tror I der er nogen, der kunne blive inspireret? Måske endda også de professionelle?
Det skal være lysten der driver værket – ellers bliver det ligegyldig og upersonligt – også i haven.
Det lyder som en rigtig god idé Trine V. Klø på med den, for du har jo ret i, at nogen gerne vil have det smukt, men virkelig har brug for en hjælpende hånd. Og det kan jo sagtens være fra en glad amatør 🙂
Tænk at komme hjem med en masse dyre planter, og så får man ikke lavet noget smuk alligevel, det er da en skam.
Hilsen til dig
fra Lisbeth
Høneballehaven Samsø
Er vi sikre på at Hagene blir forskjønnet med arkitekter….hva er skjønnhet? Hva med mangfoldet, det personlige tilsnittet? Hva med alt det som Signe nevner. Skal hagene uniformeres? Juhu så spennende det hadde blitt. Hva med den kreative utfoldelse, hva med hagearbeidets terapeutiske og livsgledelige prosesser. Nei jeg skjønner godt at Signe lar seg provosere. Beklager ,jeg tror faktisk ikke utsagnet en gang gir mer avkastning i kassen til arkitektene da det vitner om lite forståelse og respekt for den enkelte hageeier som menneske…..
Rigtig godt skrevet ,Signe.
Din sammenligning med dansere er lige i øjet.
Hvis jeg prioriterede en havearkitekt kunne jeg nok godt finde pengene…men jeg vil altså hellere bruge pengene på planter, frø, haveblade og -bøger, potter, krukker, jord, fliser/sten, træ, maling og hvad man nu ellers kan bruge penge på i en have…. og så få min have lige præcis som JEG ønsker den, inkl. de fejltagelser jeg garanteret laver – men som jeg lærer meget af.
Jeg er helt enig i at der findes mange forsømte og direkte grimme haver rundt omkring – men jeg synes faktisk bedre om en forsømt vildhave" end de matrikler, hvor alt er plastret til med fliser/sten og så 3-4 ens krukker med ens planter i.
Her i min lille by er der på hovedgaden faktisk flere forsømte haver – og ja, det ser ikke så pænt ud – men jeg synes nu det er sjovere at forestille mig, hvad jeg ville gøre, hvis det var min have – det er helt vildt, hvor mange muligheder, der er i sådanne tilgroede haver, synes jeg – end at blive trist over synet…. og så glædes jeg jo endnu mere, når jeg kommer hjem til min egen have, som indtil videre udvikler sig sådan som jeg har forestillet mig det. Inkl. fejltagelserne 😉
Glemte lige: Jeg HAR faktisk overvejet en havearkitekt til min problematiske forhave, som jeg synes er rigtig svær at holde pæn, medmindre jeg kravler rundt inde i selve bedet.
Men – jeg er nået frem til en anden løsning: Nu skal jeg først have klaret resten af haven, så når jeg en gang er klar til at gøre noget alvorligt ved forhaven, så smider jeg da bare nogle billeder op på min blog og spørger ud i blogland om ideer 😉
Blogland er jo fyldt med meget vidende, iderige og dygtige havefolk 🙂
Vel talt Signe, det provokerer osse mig sådan en udtalelse.
Jeg skal ikke ha en proff inden for min matrikel, dels har jeg ikke råd, og dels er den halve glæde at drømme og planlægge selv. Og lave fejl, og kunne lave om uden at "spørge om lov" . Og man risikerer at ens have blir en arkitekt dittenellerdatten have dvs ensartet med andres haver, oh skræk.
Jeg har set nyanlagte "haver", fliser, sort garnit, og et par krukker, meget korrekt, uha, ikke mig.
Og så undrer ejerene sig over regnvandet ikke kan komme væk!!! undskyld , det er en af mine kæpheste, det med "stenørkner" Jeg foretrækker så faktisk en vildhave, der der da noget der er grønt selvom det kan være rodet.
Men indrømmet, en haveproff. kan være en hjælp for nybegynderen eller den usikre, tilat få startet rigtigt.
Din sammenligning med dansen er liige i øjet, det er glæden ved haven eller dansen der det vigtige.
tøvejrshilsner Gunvor
Ja den ville også provokere mig, og det er jo sundt med lidt eftertanke. Jeg har ofte selv spekuleret på at hyre professionel hjælp til haveplanen, men er bange for at det dels bliver økonomisk uoverkommeligt, dels for "upersonligt" – jeg har jo så mange idéer selv, gode som dårlige. Så jeg klør på, og læser en masse bøger her i vintersæsonen!
For et års tid siden var der i engelske medier en større diskussion om, hvem der skulle lave haveudsendelser på TV. De proff havefolk eller de glade amatører? Der var ingen vindere i den ret hårde diskussion. Udover de ikke-haveuddannede mennesker, der i stigende antal er værter på engelske haveprogrammer. De er gode, de ved en masse og så kan de inspirere. Det er ikke alt i livet, der kræver et eksamensbevis!
Vi lever i en tid hvor alt har været poleret og perfekt.Nu er tiden med kriser af forskellige arter kommet så mon ikke haveejer tænker sig om inden håndklædet bliver kastet i ringen og havearkitekten kommer på banen.Godt der findes glade have amatører. Man lærer som bekendt af sine fejl.Tænk engang vores pragtfulde Anne Just som desværre døde i altfor tidlig alder havde ingen erfaring med have da hun startede, men lysten der drev værket. Jeg syntes værket blev flot..
Hvis en havearkitekt fik lov blev det upersonligt….
jeg prøver mig frem og det giver den største glæde.
Bare kil på have amatører..hilsen Grethe
Hvor er det skønt med en god provokation ind imellem, hvor pulsen stiger og man mærker man er i live! Som oftest sker det jo, når det som betyder noget kommer i spil og man bliver tvunget til at mærke efter hvad man selv mener og står for! Ligesom jeg for mange år siden gik på danseskole og lærte grundtrinene i både vals og cha-cha-cha, har jeg også haft besøg af en havearkitekt, hvor jeg fik en hurtig indføring i havens "danserytme". Jeg var helt ung og uerfaren iforhold til havelivet, og havde brug for lidt støtte i forhold de overordnede rammer og ideer for haven. Vi gennemgik haven med en inspirerende havearkitekt, som var meget lydhør over for vores ideer og tanker, og som gav et godt – og lidt provokerende modspil indimellem. Vi fik efterfølgende nogle oversigtsplaner over det vi havde talt om, og det var så op til os at føre det ud i livet. Tiden gik, børn kom til og der var brug for god plads til at løbe rundt på. Nu 20 år senere ligger planerne stadig i baghovedet, men min inspiration og viden finder jeg i udstrakt grad blandet alle de kloge haveblogs og gode bøger, og jeg synes det er fantastisk selv at planlægge, afprøve ideerne, og indtage bider af græsplænen til spændende blomster kombinationer.
Jeg er sikker på, at mange synes ligesom dig: "- gode råd og professionel sparring ville da være guld værd."
Uden visionære havearkitekter herhjemme og rundt omkring i verden ville både havebøger og blogs ikke nå samme niveau. Anna Just var jo også gift med en arkitekt, der i allerhøjeste grad var med til at udtænke haven i Hune.
Det er nok ordet SMUKKERE, der provokerer dig, og der har du fat i noget, for hvad er smukkere end ens egen have, når man har moslet rundt i den en hel dag og står og kigger på resultatet, selv om den rose og sågar det træ nok skulle have stået et andet sted.
Men et godt grundlag gør havearbejdet lettere og mere tilfredsstillende. Så er det vel lige meget, om det er veninden, en arkitekt eller tante Oda, der har tænkt tankerne.
Jeg kan da godt beundre en have hvor en prof. har indrettet en have. Det er da tydeligt at de ved hvad de laver. Men SKAL alt da være perekt? Min have er stadig på begynder stade, men det er der hvor jeg slapper af, får klaret hovedet og gør at problemer bliver lidt nemmere at håndtere.
Tak for dit indlæg. Jeg er enig med dig Signe. Det er helt klart vigtigt at haven først og fremmest er et sted, hvor man kan udfolde sin livsglæde. Det skal ikke være et sted, der absolut følger alle havearkitektoniske regler. Der er da ikke noget, der kan glæde mig mere end at se en have, som jeg slet ikke selv havde forestillet mig. Tænk, hvor forskellige vi mennesker er og hvor forskelligt vi indretter os. Ofte ser jeg hjem, som jeg synes er smukke, selvom jeg ikke selv ville indrette mig på samme måde. Det samme gælder haven. Jeg hører til en af dem, der er skeptisk overfor havearkitekter, da jeg synes min barndom og ungdom's havearkitekter har skadet havemiljøet rigtig meget. Alt skulle være så strømlinet at der ikke var plads til de planter, der tiltrak alle de gavnlige insekter. Fra 60'erne til 90'erne har man mest lagt vægt på linjer med stedsegrønne planter og alle de gamle frugttræer forsvandt fra haverne. De skønne sommerblomster ligeså. Det har haft negativ indvirkning på bl.a. bibestanden og sommerfuglene. Når det er sagt, vil jeg da sige at jeg gerne vil benytte mig af en havearkitekt, men jeg tror man skal have en fælles filosofi omkring haveindretning og formålet med haven. Lidt kaos skal der være plads til i haven, det genfinder vi jo også i naturen. Jeg er også rigtig træt af den såkaldt gode havesmag. Så er den plante moderne og en anden ikke, og så skal alt farveafstemmes. Det kan godt blive for meget kontrol og for lidt frihed. Lad os nyde vores haver og udvikle dem i hver vores stil, det er det der gør det spændende.
Rose
Havearkitekter er for dem der ikke selv har visionen eller drømmen og anlægsgartnere er for dem der ikke har tiden eller ressourcerne til at udleve den i praksis 🙂