”Tænk hvor meget smukkere Danmark kunne blive, hvis nogle flere valgte at investere i en professionel havearkitekt”. Sådan cirka lød en kommentar, jeg hørte til et havearrangement for nogen tid siden, og som trods sin åbenlyse sandhedsværdi alligevel provokerede mig voldsomt.


UGENS LEDER: SIGNE

Der er jo slet ingen tvivl om at der rundt omkring i det ganske land findes mange forsømte eller kedelige haver, der utvivlsomt ville vinde ved mødet med en professionel havearkitekt. Alligevel blev jeg af en eller anden grund virkelig provokeret af kommentaren.Det gav selvfølgelig anledning til at få tænkt lidt over, hvad det egentlig var der virkede så provokerende på mig. På en måde er det jo sundt nok at blive provokeret ind imellem, så man bliver tvunget til at reflektere, og jeg tror det skyldtes flere ting.

En del af forklaringen var nok, at jeg følte at alle os, der ikke er professionelle, men bare er entusiastiske haveamatører, indirekte blev stemplet som nogen, der ikke var gode nok, og som ikke kunne frembringe smukke haver.

Det er selvfølgelig en voldsom overfortolkning, for det var egentlig slet ikke det, der blev sagt. Men sådan er det jo nogle gange, når man bliver provokeret.Man hører også noget, der ikke bliver sagt. Og måske er man også mere ømfindtlig, fordi man netop godt ved, at man ikke er professionel, at man laver masser af fejl og fortsat har rigtig meget at lære – og det skal der jo også være plads til.

En anden del af forklaringen på min reaktion hænger nok sammen med endnu en overfortolkning af kommentaren, nemlig at jeg følte, at haven blev reduceret til noget, der alene havde sin berettigelse i kraft af sin æstetik – at det var det, at den var smuk, eller gjorde Danmark smukkere, der var det væsentlige.

Jeg vil tro, at de fleste havefolk kan blive enige om, at æstetik er rigtig vigtigt. Vi vil gerne frembringe smukke haver, men for rigtig mange af os er processen en mindst lige så vigtig del af det at være havemenneske som selve resultatet. Drømmene om hvordan haven kan komme til at se ud, og den løbende justering af den, efterhånden som nye ideer kommer til og trænger sig på. Tilfredsstillelsen ved selv, lidt efter lidt, at få drømmene ført ud i livet. Glæden ved at så små frø og se dem spire og vokse til, for til sidst at blive til de smukke blomster eller lækre grøntsager, man har gået og set frem til. Eller den plante man har fået forærende af en kær ven, og som man glæder sig over, selvom den måske ikke helt passer ind i stilen. Den beroligende jordforbindelse ved at stikke fingrene i mulden, når man har brug for et pusterum fra hverdagens stress og jag, og muligheden for at følge årstidernes skiften på sin egen lille plet jord her på denne klode.

Haveglæden er, ligesom f.eks. danseglæden, så meget mere end æstetik.Og lige så vel som det ville være trist, hvis dansen alene var forbeholdt de professionelle dansere, der pyntede på dansegulvet, således ville det også være trist, hvis indretningen af de danske haver alene skulle være forbeholdt havearkitekter.

Og jeg tror faktisk også, at jeg ville blive provokeret, hvis jeg kom glad og forpustet tilbage fra dansegulvet og hørte kommentaren: ”Tænk hvor meget smukkere de danske dansegulve kunne blive, hvis der var nogle flere professionelle dansere”. Måske kunne det endda få mig til at afstå fra at kaste mig ud i endnu en uprofessionel dans, og det ville da være trist.

Der er så mange områder her i livet, hvor vi skal præstere og bevise at vi er gode nok. Det ville bare være så sørgeligt, hvis haven også blev reduceret til sådan et sted. For rigtig mange af os er den netop et frirum, hvor der også skal være plads til at man af og til kommer ud af takt.

Det var forklaringen på, at jeg blev så provokeret at noget, der formentlig slet ikke blev sagt i den mening. For jeg er jo enig i, at mange haver helt sikkert kunne blive smukkere, hvis ejerne fik hjælp af en dygtig havearkitekt, eller måske bare selv begyndte at tænke lidt mere som en havearkitekt og prøvede at aflure nogle af deres tricks.

Nu tillader min egen økonomi desværre ikke at jeg selv investerer i en dygtig havearkitekt, der kunne give mig nogle gode råd til, hvordan jeg kunne forbedre indretningen af min egen have. Men jeg ville synes det var fantastisk, hvis jeg havde. Jeg ville nok ikke overlade hele planlægningen i hans eller hendes hænder – dertil synes jeg det er alt for sjovt selv at planlægge – men gode råd og professionel sparring ville da være guld værd.Heldigvis kan man også komme langt ved at se, hvad andre har gjort og tænkt i forbindelse med indretningen af deres haver, og der er rigtig mange gode og kloge råd at hente rundt omkring i bøger, haveblade og blogs.

Denne uges tema her på HAVEFOLKET handler om havens indretning, og vi håber at det også kan være med til at give inspiration til indretningen af din have.

Rigtig god fornøjelse!

Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.