Lisbeth fra bloggen Countryliv er uddannet gartner, men selv om hun ikke arbejder i faget længere, ligger den gamle lærdom på rygmarven. Her giver hun nogle gode råd om beskæring.


TEKST & FOTO: LISBETH, GÆSTEBLOGGER, INTRO: LENE

Først vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke evig og altid marcherer rundt i min have med sav og saks og beskærer alt, hvad der stritter forkert. Men jeg har holdninger til, og et billede inde i hovedet af,  hvordan jeg ønsker mine buske og træer skal se ud i forhold til deres art, placering, omgivelser o.lign.

 
Hvor nogle af mine buske skal være stramt formklippede, skal andre være bløde og bamseagtige. Nogle forynges hvert år, andre med års mellemrum. For nogle af træernes vedkommende, f.eks. magnolia, nøjes jeg med at “løfte” træet ved at fjerne de grene, der med tiden hænger alt for langt nedad og er i vejen, når man passerer dem om sommeren. Andre, f.eks. prydpære, er ny og her studser jeg den lidt i februar for at give tæthed i kronen.
Når det gælder frugttræer og -buske beskærer man dem som regel for at optimere udbyttet, og dette er ikke min spidskompetence. Jeg er ikke ekspert i fremvisning af et stort frugtudbytte. Teorien kender jeg, men frugtavler bliver jeg aldrig.
HVORDAN?
Når jeg beskærer holder jeg mig til nogle generelle regler. Jeg beskærer for at skabe luft mellem grenene i busken eller i trækronen. Jeg er altid påpasselig med beskæring i trækroner, for der skal ikke mange klip med ørnenæbbet til før en form er ødelagt. Så jeg fordeler hellere en beskæring over et par år, frem for at gå voldsomt til værks.
For at skabe luft i en trækrone fjernes grene, der vokser på tværs ind i kronen eller vokser tæt opad andre grene. De grene der vokser udad bruges til at styre formen.
Jeg fjerner enten en hel gren, eller jeg skærer grenen tilbage over en udadvendt knop. Der klippes eller saves så tæt ved stammen, eller grenen den udspringer fra, som muligt uden at beskadige denne, og med så lille en skæreflade som muligt. De snit man laver, skal være rene og cirkelrunde.
VÆRKTØJET ER DET HALVE ARBEJDE
Både min saks og min sav har jeg haft i 34 år, og med mindre de bliver stjålet, tror jeg de følger mig resten af livet.
Jeg har aldrig kunnet save med en grensav, men har en lille bøjlesav – som jeg kender under navnet ”en Jacksav” – den har udskiftelig savklinge. Fordelen ved den er at savklingen kan løsnes og drejes, så den kan save vinkelret ind på grenen. Den er nem at save med, og den arbejder sig stille og roligt gennem grenen.
Min beskærersaks er en Felco af den mest almindelige slags, hvor skæret og fjederen er blevet udskiftet et par gange gennem tiden. Skæret sliber jeg løbende med fil og slibesten.
Derudover har jeg et ørnenæb, som måske rettere kaldes en grensaks. For tiden er det mærket Fiskars, der er mit foretrukne. Det vejer ikke ret meget og klipper som en drøm i ret tykke grene i skarpe snit – her kan skæret også slibes med en flad fil og en slibesten. Jeg har aldrig haft kræfter til at bruge et ørnenæb der ”bider” grene over.
Generelt er værktøj en temperamentssag. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – brug det der ligger bedst til dig.
HVORNÅR?
Januar er et glimrende tidspunkt til at vurdere hvilke grene der skal fjernes, men hvor man tidligere troede at visse løvfældende træer og buske skulle beskæres om vinteren, når der ikke er saftspænding, har det vist sig at sårhelingen sker hurtigere ved beskæring om sommeren. Hvis det drejer sig om en løvfældende hæk, som skal beskæres hårdt for at stramme formen op, vil jeg gøre det om vinteren, så den får en chance for at blive grøn til sommeren.
Nogle af mine buske, som trænger til foryngelsesbeskæring, skærer jeg helt eller delvist ned i januar-marts. Det er nemmere at overskue når der ikke er blade på grenene og mængden af affald er mindre.
Ligesom der er forskellige former for beskæring, er der også forskellige tidspunkter på året for, hvornår det er fornuftigt at beskære de forskellige træer, buske og slyngplanter. Jeg vil her blot nævne de hovedregler, som jeg selv holder mig til.
BLØDERE
Visse træer er såkaldte blødere og må ikke beskæres om vinteren. Dette gælder bl.a. kirsebær, blommer, kastanje, ahorn, birk, valnød og tulipantræ. Beskær mens træet har blade, og senest inden løvfald i oktober.
BLOMSTRENDE BUSKE
Udtynding i blomstrende prydbuske, som viburnum, spirea, forsythia o.lign. foretages efter busken har blomstret. Hvis de skæres helt i bund i vintermånederne går det ud over blomstringen den kommende sommer.
Buske som sommerfuglebusk (Buddleja), mamelukærmebusk (Lavatera) og de nye sorter af hortensia, som blomstrer på årets skud, kan tåle at skæres ned til 15-20 cm over jorden i april-maj. På den måde bliver de ikke så voldsomt store og begår sig godt i blomsterbedene sammen med stauder og roser.
SLYNGPLANTER
Slyngplanter som blåregn og vin har godt af beskæring 2 gange om året.
Vinter: I januar-februar tyndes ud ved at klippe de lange, viltre ranker fra sommeren tilbage til 2-3 knopper.
Sommer: På vin nippes sommerskuddene til 6-7 blade over den afsatte klase. Efter hvad jeg har læst er det fotosyntesen der giver sødmen til vindruerne (modningen), og derfor siger vinbonden at man skal bevare 6-7 blade, selvom der står noget helt andet i diverse lærebøger.
Blåregnens nye ranker klippes ind efter planten har blomstret.
Klematis klippes afhængigt af om de er gruppe I, II eller III.
Hvis man synes at udtynding er nødvendig kan gruppe I og gruppe II beskæres/udtyndes efter de har blomstret. Gruppe III klematis tåler nedskæring til 15-20 cm over jorden i januar-februar.
STEDSEGRØNNE
Stedsegrønne træer og buske, som formklippes, kan klippes fra maj til september. Min buksbomhæk klipper jeg i hånden med beskærersaksen for at bevare det bløde udtryk.
Af stedsegrønne vil jeg fremhæve laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus) som er blevet meget moderne som hækplante. Jeg har dog endnu ikke set en flot klippet hæk af denne art. Alt tyder på, at folk ikke tør klippe dem – måske fordi man ikke så godt kan bruge en hæksaks på de store blade, og det er enormt brede og uformelige hække i ujævne højder, jeg ser i mit nabolag.
Planten tåler kraftig beskæring i marts, og når den er klippet i sin rette form, skal den i fremtiden trimmes 2 gange om sommeren, dels i juni og endnu engang i september.

Læs evt. mere om Lisbeth på hendes haveblog: Contryliv.