At komme til at luge de toårige planter bort, der kunne have været yndige indslag i dine bede, er jo synd! Se her, hvordan nogle af dem ser ud før du “går til makronerne”.


TEKST OG FOTO: MARIANNE

Hvis du har overtaget en have, eller hvis du støder på planter, som du er i tvivl om hvad mon bliver til, så er det godt at kunne genkende dem. Måske er det nogle af de dejlige toårige, der blot er kommet til første år. Det vil jo være synd at fjerne dem. De er eminente i dine bede og kan skabe yndige samspil i både bede og i krukkesamlingerne.

Se her om du har nogle af dem, før du er for hurtig med lugejernet.

STUDENTERNELLIKER
Studenternelliker (Dianthus barbatus) bliver ofte brugt som kantplante, fordi de busker sig så smukt sammen – dvs. at de danner en tæt hæk. Her i billedet kan du dels se nogle små, nytilplantede førsteårsrosetter og nogle førsteårsrosetter, der har stået i 3-4 måneder. Begge dele vil blomstre til sommer og give de yndigste brokadelignende buketblomster. Se evt. her, hvor smukke sådan nogle kan være!

 

HAVEKLINTE

Haveklinten (Lychnis coronaria), der også kaldes fiksernellike, kan minde om lammeøre med sine isgrønne, matte, lodne blade. Den laver også rosetter, og ofte – hvis den har smidt frøene selv – kommer den til at vokse meget tæt. Flyt evt. lidt rundt på den – og brug den som “hul-i-bed-udfylder”, det er den rigtig god til. Mange med de blide farver i deres bede vil opdage, hvor glade de bliver, når de opdager haveklintens gennemsyrede, næsten psykedeliske og med lilla toner, pink/cyklamen farvespil. Sen den i blomst nederst i artiklen.

FINGERBØL
Fingerbøl (Digitalis) danner en lille, mangebladet, rund roset og har fligede, lidt tykke og lidt lodne blade med tydelige “nerver”. I frost klapper de sammen, men de rejser sig fint og frisker op, når sol og varme vender tilbage. De er nemme at flytte og det kan gøres hele året – bare ikke for sent i forhold til deres blomstring i maj/juni. De skal lige vandes indtil de tager fat, men så ordner de selv resten. Plant dem i grupper af 3 – 7, sådan gør de sig rigtig godt. En enkelt her og der er også smukt, og ligegyldigt hvor de vokser har de sans for at stå og være poetiske sammen med det, de nu vokser sammen med. En “drømmemedarbejder” i dine bede!

PRYDKONGELYS
Prydkongelys (Verbascum), som er noget mindre og mere spinkle end kæmpekongelys, minder usigeligt meget om fingerbøls roset. De synes dog noget løsere i rosetten (de enkelte blade har længere stilk) og mere grove og ru/hårede i bladene.

Hvis du vil flytte dem til andre steder i dine bede, så gælder det samme for kongelys som for fingerbøl. Sørg for at vande dem i den periode de etablerer sig efter flytningen, men derefter har de ingen specielle plejekrav i vækstperioden. Se den i blomst nederst i artiklen.

 

NATVIOL

Natviolen (Hesperis matronalis) selvsår sig lige så lystigt som de andre toårige, og er som roset nem at adskille fra judaspenge, som den ellers ligner meget i blomst.

Bladene i rosetten er lange og smalle med tydelig midternerve og de største nederst. Ofte er flere planter sået oven i hinanden, men det synes ikke at hæmme den og den busker sig fint til en større, relativt høj gruppe derved.

JUDASPENGE

Judaspenge (Lunaria) har små, hjerteformede blade for enden af lange stive stilke og rosetten er ofte løs i det. Den du kan se på dette foto har lidt den tort, at den har stået lige lovligt længe i en udplantningspotte, så rodnettet var vokset rundt i bunden af potten. Jeg er sikker på at den vil komme fint og uden mén af den stedmoderlige behandling, men det kan muligvis have indflydelse på, hvordan selve rosetten ser ud. Som det fremgår er den betydeligt anderledes end natviolens og derfor nem at kende fra den. Du kan med stor fordel plante natvioler og judaspenge nogenlunde samme sted, da de som sagt minder meget om hinanden. Det er også så smart at deres blomstring afløser hinanden, og derved vil du have fornemmelsen af at de blomstrer over et par måneder. Judaspengene får nydelige “papirspenge”, som først bliver rødlige og dekorative i bedet, dernæst næsten “glasagtige” og minder lidt om 70’erne. Det er her dine frø til næste år ligger og gemmer sig.

Kan man sætte dyb cyklamenrød (haveklinten th.), rød (lupinen bagerst tv. ), blålilla (smalbladet klokke tv.) og dusksalvie (etårig, bagerst th.) sammen?  Ja, det er en smagssag, men her kan du se, hvordan de toårige fylder i et bed. Du ser desuden prydkongelyset som tre høje, cremefarvede spir tv. bagerst i bedet.