Der er mange fordele ved at dele sin have op i flere rum. For det første kan man ikke kan se hele haven i ét kig – det pirrer nysgerrigheden og opdagelseslysten. Endvidere giver ruminddelingerne dig også mulighed for at lege med forskellige stilarter.


TEKST OG FOTO: KARINA
DEN VARME VELKOMST
Allerede ved havelågen giver omgivelserne indtryk af, hvilken have man træder ind i. Derfor er det vigtigt at miljøet virker både lokkende og indbydende. Man kan jo forføre med mange forskellige virkemidler. En allé med opstammede træer, en rosenbue, en bræmme af stauder på hver side af stiforløbet, eller måske noget helt andet!

 

 

I haven her er det en pergola der byder gæsten indenfor. Pergolaen starter ved havelågen og stopper et par meter før hoveddøren. Med en sti mod venstre sektion af forhaven forsøger jeg ligeledes at fortælle gæsten at der er oplevelser i vente, når han eller hun går gennem pergolaen. 

DE FASTE ELEMENTER 
I bund og grund så begynder opdelingen af haven jo allerede med husets placering. Står de faste elementer, som f.eks carporte, drivhuse eller redskabsskure, centralt i haven, opdeler de også haven i flere regulære haverum.

I vores have står redskabsskuret ikke centralt, men er nu alligevel en ret så vigtig statist, da det huser flere funktioner end blot at være et sted hvor vi opbevarer ting.

Redskabsskurets ene hjørne stopper hvor hovedhusets ender, og gennem åbningen kommer man ind i et nyt haveafsnit.

 

Med få virkemidler kan man skabe tillokkende fokuspunkter – eller “point de vue”, som det så fint hedder. Jeg har stillet noget så simpelt som en gyngestol op for enden af redskabsskuret for at få området til at virke venligt og beboet. Det gør at man får lyst til at gå i denne retning, og sådan ledes man også videre mod det næste haverum.

LIDT HAR OGSÅ RET
Foran det kombinerede legerum og brændely har vi bygget en pergola. Den markerer at pladsen også her er et selvstændigt afsnit. Godt nok er området ikke stort, men lidt har også ret – i en lille have især.

Når humlen vokser op og danner tag på pergolaen kommer redskabsskuret til at virke knapt så voldsomt, når man står i niveauet forneden. Planterne blødgør overgangen fra haven til de faste elementer, og pergolaen er her mægleren, der forbinder dem.


HVAD KAN DU OVERSKUE?    
Når man opdeler haven i flere afsnit, gør man det ikke alene nemmere for sig selv at overskue havearbejdet, man gør også målet overkommeligt. Måske er det selvindbildning når man nu sidder der i haverummet og nyder. Måske ER man klar over at resten af haven “flyder”, men det er da rart at kunne se resultater undervejs. Jo mindre man kan overskue med øjet, des mere kan man overskue, når arbejdet kalder, kan man vel sige.

Haven som I ser her er lang og smal. I stedet for at lade haven fortsætte kontinuerligt fra den ene ende til den anden, har jeg opdelt den i tre rum.

Første rum består af en kvadratisk fliseplads, hvor et træ i midten er omdrejningspunktet. Under træet har jeg bygget et lille bord med siddepladser omkring. Siddepladser har vi i øvrigt rigtig mange af, og alt efter behov kan vi altid finde en plads i både skygge eller sol.

Andet rum i den aflange have består af to opstammede rødspidsløn, der står symmetrisk på hver side af passagen til det tredje rum.

 


HÆKKE SOM RUMDELERE

I andet rum står også to kvadratiske bøgehække, der understreger symmetrien. Det gør de især når de træder i karakter i vinterhalvåret. Har man pladsen er det værd at overveje hække som rumdelere –  de behøver jo ikke kun at danne ramme om matriklen. Mit hjerte banker for bøgen, da den har de smukkeste høstfarver, som jeg slet ikke kan undvære i min have – og så er den i øvrigt også både nem og sund.Det skal lige siges, at bøgehækken jo smider bladene til foråret, når de nye skud bryder frem. Det betyder at der skal fejes i ny og næ, hvis man ikke kan holde bladbunkerne ud.

Stedsegrønne hækplanter er også en fin idé at arbejde ind som rumdelere. Buksbommen er manges favorit, men den kræver tålmodighed og omsorg, da den vokser langsomt og er en sulten plante. En anden ulempe er at den er udsat for svampesyge.

Et godt alternativ til buksbommen er taks. Den tåler kraftig beskæring, og så er den længelevende. Kirsebærlaurbær kan også være utrolig flot som hæk, med flotte læderagtige blade. Desværre kan den få frostskader, men det er nu for det meste ikke værre end at de frostskadede blade falder af om foråret.
 

 

 

NYT RUM, NY HISTORIE
Dette er det tredje og sidste rum i den aflange have. Her er plankeværket malet sort, og rummet er indrammet af en pergola med et listeværk på hver side af indgangen fra rum nummer to. 

Jeg har malet rummet sort, dels fordi det også her kan få lov til at fortælle sin egen historie. Og fordi jeg synes at de omkringvoksende planter gør sig godt i selskab med den dramatiske, mørke farve. 

Vi har valgt at lave listeværket horisontalt for at skabe kontrast til de vertikale linier som findes i  plankeværket, såvel som i træstammerne. 


 
STYLTEHÆKKE
På billedet til venstre ser I passagen til baghaven. Langs passagen har vi bygget en plantekumme hvori der står to opstammede træer, der med tiden vil vokse sammen og blive til en opstammet hæk – eller en styltehæk, som det jo hedder.
Det optimale valg til en styltehæk er lindetræer, da de tåler kraftig beskæring. Alligevel har vi valgt at eksperimentere med to Gingko biloba, da de både vokser langsomt og får et meget tæt grenværk.
PORTALER 
Ordet portal kommer af det latinske ord “porta”, som betyder dør. Og det er netop hvad en portal er; en dør – til et nyt rum, til et nyt univers.


Inden man træder ind i næste haveafsnit skal man igennem en ca. 4 meter høj portal. Portalen er ret smal. Havde den været lavere ville den virke krampagtig, samtidig med at effekten ville forsvinde. Portalen flugter med toppen af havestuen, som I kan se på billedet forneden, og sådan virker også huset mindre anmasende.

 

 

 

DEN RØDE TRÅD
Man kan sagtens arbejde med forskellige stemninger i haven. Tit er det de små temaskift der gør oplevelsen rigere, når man går på vandring i haven.

For at overgangene ikke skal virke alt for drastiske, er det en god idé at lade visse elementer gå igen. Det kan være faste elementer såvel som træer, buske eller stauder.

I haven på billederne her har vi, som i de øvrige haverum, bygget vores rumdeler ud af kraftige, tværgående lister. Hvad enten de sorte konstruktioner er listehegn eller pergolaer, skaber de helhed så haven ikke virker forvirrende og rodet. 

 

 

AT SLØRE UDSYNET
Av mit øje. De fleste haveejere kender det nok – der er noget, der svider på nethinden. Måske er det naboens paraboltallerken eller bondemandens gylletank? Måske en elmast eller et faldefærdigt hus. Hvorom alting er; vi gider ikke at kigge på det! Vi må sløre udsynet, koste hvad det vil.

Man kan som nævnt plante en styltehæk, der er en rigtig god og relativt nem løsning. Men man kan jo også bygge en høj pergola og beklæde den med espalier i siden. Fantasien sætter ingen grænser, men måske gør kommunen! Man bør selvfølgelig kontakte dem, inden man kaster sig over de helt store byggeprojekter.

Listeværket, som hviler ovenpå plankeværket som I kan se på billederne forneden, har to funktioner. Først og fremmest er det et espalier, der med tiden vil blive dækket af klatreplanter, som har den fordel at de yder godt i højden og fylder minimalt i bunden.

Når espalieret er blevet tæt, vil det blive til en grøn væg, så den grimme bygning vil blive knapt så fremtrædende. Selvom listeværket ikke er tæt endnu, har det allerede gjort en stor forskel i haven, for allerede nu har det flyttet fokus fra nabohuset, og er i tilgift blevet til en markant indramning af gårdrummet.

 

 

AT ARBEJDE MED ELLER IMOD
Nu har I set lidt idéer fra min have, og I tænker måske at min stil ligger milevidt fra jeres egen. Måske har I en cottagehave? Her vil de underspillede og rustikke løsninger gøre sig godt. Måske har I en naturhave, hvor brændestabler, pileflet eller et råt raftehegn kunne spille med.Selvom jeg da godt kunne tænke mig en dejlig naturhave med store Piet Oudolf-inspirerede bede, har jeg også måttet erkende, at jeg altså bor i et område pakket med bygninger – en byhave. Jeg har ikke skønne marker som udsigt, men naboer her, der og allevegne.

Det handler jo om at arbejde med sine omgivelser i stedet for at arbejde imod dem. I min have ville et grøftekantsbed og romantiske smedejernsportaler falde fuldstændigt udenfor omgivelserne.

Så her til sidst skal min opfordring, i alt beskedenhed, da også lyde: Se dig omkring – på omgivelserne, på huset og på grunden og så falder brikkerne for det meste også på plads.

Rigtig god arbejdslyst!