En lille hilsen fra perlehyacinter, der også er vildt skønne indenfor. Og som efterfølgende fint kan tilbydes et langtidsophold i haven.


TEKST & FOTO: LONE

Jeg starter næsten altid foråret indenfor i februar måned med små perlehyacinter i krukker. De ser ikke ud af meget, når de lige er kommet indenfor, men inden længe kommer de op i højden og springer ud. I år var det de blå, der fristede. De passer så fint til denne riflede krukke med et lidt blåligt skær.

For to år siden var det de hvide her, jeg faldt pladask for og som blev købt igen og igen hen over vinteren. De er da bare noget af det skønneste!
Løgene bliver altid gemt. Dem lægger jeg i en spand i garagen, når de er afblomstret. På et tidspunkt senere på året ryger de i haven – når jeg lige kommer forbi dem og synes det er på tide, der bliver ryddet lidt op. Egentlig skal de lægges fra september og indtil frosten sætter ind – bare lige til info!

Muscari botryoides 

‘Album’

OM DEN HVIDE PERLEHYACINT
Den hvide perlehyacint her hedder Muscari botryoides ‘Album’. Denne er ikke helt så udbredt som den blå, og den har faktisk i mange år været svær at finde, men kan nu ofte købes netop som forspirede løg, og det er jo en fiks – omend lidt dyrere – genvej til de hvide perlehyacinter.
Perlehyacinterne er skønne både i krukker og i bedene. De skal lægges med en afstand på ca. 5-10 cm. Med årene formerer de sig, så man med tiden får flere og flere.
De trives bedst i fuld sol!
DRIVNING
Man kan selvfølgelig også selv drive dem frem. Det kan man fx gøre ved at lægge dem i krukker i drivhuset i september/oktober og dække dem med sort plastik. Sidst på vinteren kan man så fjerne den mørke plastik og så tager det fart! Inden længe vil de små perlehyacinter dukke op.
FRØ
Man kan faktisk også så perlehyacinter fra frø, men så skal man for alvor væbne sig med tålmodighed. Det kan tage 3-5 år før den første blomst dukker op. De første år vil der således kun dukke plantedele op, der ligner små græsstrå.
De hvide perlehyacinter, der flyttede i haven – året efter
Perlehyacinterne på det første billede er, som nævnt, blå. De er nu efter et par uger sprunget ud og har en skøn lys, himmelblå farve! Og ja, de skal bestemt også i haven efterfølgende!