Vi har bedt “Fru Høneballe” alias Lisbeth fra Samsø om at fortælle om sin passion for rhododendron. Selvom hun gerne åbner sin have for gæster, er der jo langt til Samsø for de fleste. Måske kan hendes artikel her give dig blod på tanden?


TEKST & FOTO: LISBETH FRA HØNEBALLEHAVEN
Hvordan startede din fascination af rhododendron?
Min rhododendron-samlemani startede for ca. 10 år siden, nok cirka samtidig med at jeg rigtig begyndte at blive haveinteresseret. Jeg kan huske, at jeg kørte ud for at købe planter sammen med Ida, min haveveninde . Dengang kunne man købe dem her på øen, og hun var allerede den gang meget fascineret af rhododendron.
Den første hun købte kostede 100 kr., og det var jeg vildt forarget over. Tænk at give så mange penge for en plante!!! Ikke så længe efter købte jeg min første rhododendron i Brugsen. Det var en ‘Catawbiense Grandiflorum’ (ses herunder).
Hvor finder I alle jeres forskellige rhododendron?
Efter første køb kiggede jeg i forskellige supermarkeder og købte gerne nogle billige planter på tilbud. En dag fandt jeg ud af, at der lå en specialplanteskole, som kun solgte rhododendron ca. 1 times kørsel fra færgen. Sådan kom vores første tur til Rhododendronhaven i stand. Vi kørte og kørte, men havde nær aldrig fundet stedet. Heldigvis sidder det nu fuldstændig på rygraden – ja, vi kan køre turen i søvne og stadig finde vej.
De første gange vi kom der, var vi dybt imponerede og gik først rundt i parkanlægget og kiggede dem ud, som vi måtte eje. En rhododendron ved navn ‘Fortunei’ var vi ikke et øjeblik i tvivl om, at vi måtte eje. Den har den skønneste duft. Der findes flere rhododendron med duft,  jeg har en del af dem. Nogle af dem har også duft i løvet. Når man gnider på bladene, kommer der en helt speciel duft frem, som sidder på fingrene. Hvis vi har købt nogen med duft i løvet, er der den skønneste duft i bilen på vej hjem. Det er nu ikke alle, der kan lide den duft.
Vi var også en tur på Lundhede Planteskole, hvor vi blandt andet købte ‘Govenianum’ en blanding af rhododendron og azalie. Den har en dejlig vanilleduft – ‘Azaliedendron- hedder den. Senere tog vi en tur til Hjørnegaard.
Her  købte vi ‘Blueshinegirl’, som har blå grene (billedet th.), og mange, mange flere rhodoer. Bilen var – som altid, når vi er af sted – fyldt op.
Men Rhododendronhaven svigter vi ikke. Vi har været der igen og igen. Sidste år blev det til tre gange, normalen er 2 gange i løbet af sæsonen. Vi kan altid få plads til en rhododendron mere. Vi nyder synet og duften og føler os helt hjemme, så snart vi træder ind i drivhuset. Det er også et rigtigt rart sted at handle; vi føler os altid velkomne, og Claus pakker gerne bilen for os, så vi kan have så mange som muligt af de valgte planter med hjem. Det er ikke altid, jeg kan kigge ud af bagruden, når vi kører derfra igen. Nogle gange skal vi også have sphagnum og gødning med – det fylder godt i den lille, røde bil. Sidste gang vi var af sted havde vi Rikke med. Hun kørte i en transporter, så der var plads til mange planter og sphagnum.
Allerede nu er vi ved at planlægge næste tur. For som sagt, er der altid plads til én mere i vores have, når man, som vi, er “rhodomaner”.
Øverst ‘Fortunei’, ‘Helen Martin’ og ‘Govenianum’
Nederst ‘Makiyak’, ‘Metternichi’ og ‘Makinoi’
Hvordan får man så lavet en dejlig harmonisk have ud af det, når man også elsker andre planter – både roser og stauder og i særdeleshed træer?
Hemmeligheden er at få lavet bede – mange bede – og det gør vi så. Nogle af de mange rhododendron er plantet i højbede, andre i “skoven” og atter andre i udkanten af skoven (skoven ses på fotoet herunder).
Vi udvikler hele tiden nye bede. Dette er selvfølgelig ikke så nemt, hvis man har en lille have, men her er jeg jo privilegeret med over 2000 m2 grund og en rar mand, som gerne laver nye bede til mig. Bent er dygtig til at lave bedene, så de får en anderledes udformning, og han er god til at finde nye steder i haven, hvor der kan være flere. Nordbedet og ørkenbedet er dog min egen opfindelse.
Min passion for rhododendron er ikke blevet mindre, men jeg har nu også en del andet i mine bede; sjældne træer og buske og mange andre lækre planter.
Utallige gange har jeg på min egen blog vist jer nordbedet (se foto herunder). Nordbedet blev alle meget positivt overraskede over, da der var bloggerbesøg den 19. maj 2012. Rhodoerne falder så fint ind i skoven og i udkanten af skoven. Disse her klæder hinanden fantastisk.
Og her er ørkenbedet (se foto herunder) – ja, de kan stå allevegne.
Jeg er sågar begyndt at plante dem i regnvandsbedet, men har endnu blomstringen til gode. Jeg har bl.a. plantet en løvfældende med duft ‘Soiré de Paris’. Jeg har planer om at føje flere rhododendron til det bed, for jeg ved, at de bedre kan lide at stå for vådt end for tørt.

Hvordan greb I anlæg af rhododendronbedene an?

Vi planter ikke i store sphagnumfyldte bede. I stedet for graver vi et stort hul, fylder sphagnum i og blander med jord. Øverst lægges et lag sphagnum og ja, så går det som regel godt – takket være den gode gødning, som jeg køber i rigelige mængder hos Claus i Rhododendronhaven. Gødningen er specielt god, fordi den hjælper med at bevare surhedsgraden i jorden, selvom man vander med vandværksvand.Selvfølgelig opsamler jeg regnvand, men der skal meget til, og det er en kæmpe opgave at slæbe vandkander rundt i hele haven – der slår mine kræfter ikke til. Det er klart, at vi bruger meget sphagnum, for med 210 rhododendron, hvoraf nogle af og til bliver plantet om, ja, så skal vi bruge rigtigt meget. Det er jeg selvfølgelig ikke så stolt af, men til gengæld bibringer jeg naturen noget andet i form af alle mine planter.

Kræver de meget pleje?
Orbiculare med fine, runde blade
Jeg gøder tre gange om foråret. Første gang omkring 1/4, og anden gang 1/5. Sidste gang bliver senest 15/6.
Det mest besværlige ved rhododendron for mig er gødskningen. Det er ret hårdt at gøde så mange, men ellers synes jeg såmænd ikke, der er noget besværligt med dem. Man kan jo også sige at jeg selv har valgt at have så mange.
Det værste er når Vorherre lukker for vandet. Det er ret anstrengende at vande så mange rhododendron, men somme tider nødvendigt. Nogle gange er jeg nødt til at vande, inden jeg gøder og bagefter vande gødningen ned, det er hårdt.
Når de er afblomstret, plukker jeg de visne blomster af alle de store. Det er et stort arbejde, men det pynter og siges at være godt for nydannelsen af de nye blomsterknopper.Rhododendron har rødderne liggende ret øverligt, derfor kan de hurtigt komme i vandmangel.
Det er meget vigtigt, at de har vand nok, inden vinteren og frosten sætter ind, ellers klarer de det ikke. Fordampningen er stor i frostvejr, derfor ser man hvordan de ruller bladene sammen, når det har frosset hårdt om natten. Den stærke forårssol i kombination med nattefrost er dræbende for de smukke knopper.
Er rhododendron ikke lidt kedelige, når de ikke blomstrer?
Det synes jeg ikke. Jeg holder meget af deres blomster, men de er utroligt smukke, når de nye skud og det nye løv viser sig,  og det holder rigtig længe – flere måneder hen over efteråret. Om vinteren står de grønne og fine med mange forskellige løvformer, når alt andet står med bare stammer.
Min absolutte yndling – jeg har mange – er ‘Rex’ (foto herunder). Den er helt fantastisk – det er simpelthen min stolthed.
Der er andet end rhododendron i mine bede. Jeg planter gerne hortensia, hosta og liljer sammen med dem. Jeg har også nogle stauder imellem. Det kan jo lade sig gøre, når jeg ikke har deciderede surbundsbede, og de gror fint mellem rhodoerne og klæder hinanden. De fleste af mine rhododendron er hybrider og løvfældende, men jeg har også nogle vildarter – omkring 15 – 20 stykker.
De løvfældende er et kapitel for sig (fx. ‘Daviesii’ – herunder t.v.). De er nemlig hårdføre og mange af dem også velduftende. Da de er hårdføre, er de noget nemmere at have med at gøre. Der findes nogle hidsige farver imellem, men dem kan man jo undlade, hvis man synes, at de er for meget. Det skønne ved de løvfældende er også deres efterårsfarver. F.eks. har ‘Jack A. Sand’ forrygende efterårsfarver (foto herunder th.).
Er det ikke en ret dyr hobby, du har fået? 
Jo, det må man sige. Som I nok kan regne ud er der jo for en mindre formue i planter, men det er så min passion. Jeg bruger ikke mange penge på tøj, sko og mode, men planter har jeg brugt rigtig mange penge på. Til gengæld rejser jeg ikke til udlandet, men tilbringer al min fritid i haven. Det er i grunden slet ikke så galt, for jeg er vild med at gå rundt i min have.
Har du fået lyst til at besøge “Fru Høneballes” have eller at læse mere om Høneballehaven med Lisbeths vidunderlige træer, buske og planter, kan du besøge hendes blog Høneballehaven for mere information.