Pil er nem at dyrke. Når først stiklingerne er sat i jorden og de har fået fat, går det over stok og sten! Læs her om, hvordan du kommer i gang med at etablere dit eget pilestykke.
TEKST: MARIANNE OG LENE, FOTO: LENE
Det kan være fristende at stoppe langs en vej og gå ud og klippe af en pil, der vokser der. Det kan lade sig gøre hvis du skal lave en løvhytte, men ellers vil vi anbefale dig at købe rigtig flettepil, da det kan være svært at vurdere kvaliteten af den pil du finder ved vejkanten.
Pilestiklinger købes i længder på 25-30 cm. Hvis du googler “pilestiklinger” kommer der en masse forhandlere frem, og du kan helt sikkert finde én i nærheden af dig. Ellers sender mange pileflettere deres stiklinger med posten. Der er ofte et minimumssalg, men du kan måske dele med en nabo eller anden pileinteresseret. Under alle omstændigheder koster stiklingerne ikke en formue (ca. 2 kr. pr. stk.).
I JORDEN
Når du sætter din stikling i jorden, skal du sørge for at der kun stikker ca. 4-6 cm op over jorden, og det er vigtigt at huske at “øjnene” vender opad. Der skal være 2 – 3 sunde øjne/knopper (kommende skud) der stikker op – herfra skyder de! Til vinter skal du skære dem ned (det kommer der en artikel om til den tid), og i årene efter kommer der flere og flere skud. Regn med at sætte 5-6 stiklinger pr. meter. Hvis de står så tæt skulle du kunne undgå sidegrene.Det kan være hårdt for håndfladen at sætte stiklinger, så det er en rigtig god idé at tage et par kraftige handsker på. Alternativt kan du bruge en stump træ, gammel kop el. lignende som en slags “rambuk”.
Når du sætter din stikling i jorden, skal du sørge for at der kun stikker ca. 4-6 cm op over jorden, og det er vigtigt at huske at “øjnene” vender opad. Der skal være 2 – 3 sunde øjne/knopper (kommende skud) der stikker op – herfra skyder de! Til vinter skal du skære dem ned (det kommer der en artikel om til den tid), og i årene efter kommer der flere og flere skud. Regn med at sætte 5-6 stiklinger pr. meter. Hvis de står så tæt skulle du kunne undgå sidegrene.Det kan være hårdt for håndfladen at sætte stiklinger, så det er en rigtig god idé at tage et par kraftige handsker på. Alternativt kan du bruge en stump træ, gammel kop el. lignende som en slags “rambuk”.
Stiklingerne skal naturligvis tages af helt frisk pil, men de kan sagtens opbevares i køleskabet, indtil du får dem sat. Det skal dog helst gøres i marts måned, eller lige så snart du kan komme i jorden.
UKRUDT
Mange vælger at lægge sort plastik over jordstykket for at undgå at pilen skal slås med ukrudtet. Hvis du vælger den løsning, skal du sørge for at holde det ned mod jorden med nogle store sten – især rundt om der, hvor du har stukket pilen ned. Ellers blæser det sorte plastik op over pilestiklingerne, og så er du lige vidt. Vælg en kraftig plastik, som ikke bliver ødelagt af frosten om vinteren. Hvis du ikke kan holde ud at se på den sorte plastik, må du luge i stedet for.
SORTER
Hvis du kun vil have én sort, kan vi anbefale rød amerikaner, Salix fragilis americana. Det er en pil, der både kan bruges til at flette kurve og lign. med, samt kan bruges i haven til flethegn, bedkanter osv. Andre pilesorter, der er gode til havebrug er fx. rød belgier og guldpil (gul alba).
PILEHAVEN
Her er der indhegnet et stykke jord, som er helliget dyrkningen af pil. Den fylder en del, når den står høstklar – en enkelt “busk” kan fylde 2-3 m i højden og 1½-2 m i bredden.
Her er der indhegnet et stykke jord, som er helliget dyrkningen af pil. Den fylder en del, når den står høstklar – en enkelt “busk” kan fylde 2-3 m i højden og 1½-2 m i bredden.
Pilestykket blev etableret i marts 2000. De fleste af stiklingerne er plantet i en tidligere hønsegård, så de kom hurtigt og godt i vækst. Stykket er på ca. 14 m2, og der blev sat i alt 128 stiklinger.
Der blev sat 3 forskellige sorter: Rød amerikaner, Carl Jensen og spidsbladet dugpil. Nogle af planterne er dog, uvist af hvilken grund, gået ud, så i år skal nogle af “stubbene” graves op og de tomme huller fyldes ud. Der bliver fyldt ud med rød amerikaner, da det har vist sig, at den er den mest stabile i denne jord.
Sådan ser pilehaven ud om sommeren. Den giver et luftigt bladfyld og svajer let i vinden.
|
I løbet af den kommende sæson vil vi give dig flere forskellige forslag til, hvad du kan lave med pil samt naturligvis vise dig, hvordan du gør.
Har tit tænkt på det, og har af og til brug for pil. Ja og jeg har lidt plads til det. Så hvorfor ikke se at opprioritere det……
God påske.
(Planlægger hasselbuske til efteråret også med henblik på at bruge grenene)
vi har plantet pil rundt om en solplads og tidlig forår klippede vi nogle af grenene og satte dem i jorden for at få den tættere. det gik rigtig fint men nu er den så høj at solen ikke kan skinne derind, så mit spørgsmål er kan jeg gøre det igen her i juli måned eller kan det kun lade sig gøre i foråret ?
Kære Jette,
Jeg ser ikke noget problem i at du klipper din pil til her i juli. Jeg går ikke ud fra, at du vil sætte stiklinger nu, for det er bedst at gøre det om foråret, da pil kræver meget vand.
Hej, hvis man ikke har mulighed for at plante pil før juli til en hule, er det så muligt?
Hej, hvis man ikke har mulighed for at plante pil før juli til en hule, er det så muligt?
Hej Maria
Jeg er bange for at jeg må blive dig et 100% rigtigt svar skyldig, men husk at det skal være helt frisk pil du sætter i jorden. Jeg tror såmænd nok den skal spire, men jeg ville ikke satse på den helt store groning allerede i år.
Hej.
Er der viden om pil dyrket under tropisk klima som Du/I kender til ?
Hej Morten.
Vi kan desværre ikke hjælpe dig her, da vi ikke ved noget om hvordan pil opfører sig i et tropisk klima, og vi tør ikke engang gætte.
Jeg anlagde et pilebed denne vinter og nu overvejer jeg om jeg mon har placeret det i for meget skygge. Alle er kommet flot op, men er ikke blevet så høje: måske 1,0-1,2 meter. Mon det bare er fordi det er det første år tror du? Husker du om det også skete ved jeres bed, og ville du høste det første år allerede?
Mvh Ulla
Man siger at pilen skalder i jorden om foråret, men jeg skulle bruge nogle støttepinde til mine tomater. Så midt på sommeren klippede jeg nogle grene af. Satte dem med vilje på hovedet, da jeg ikke var interesseret i andet end blomsterpinde. Nu har de alle slået rødder og gror fint og flot. Så er det jeg tænker, hvem har lavet reglerne med hvornår og hvordan? Min erfaring er at pilen er ligeglad med hvad vi gør ved den, den skal nok slå rødder og gro alligevel.