HAVEFOLKET har stillet fem hurtige spørgsmål til Mathias Emil med bloggen “En Ydmyg Have”. Læs her hvad han svarede.
INTRO: HAVEFOLKET, TEKST OG FOTO: MATHIAS EMIL
Hvor finder du din inspiration?
Inspirationen og de gode ideer har det med at komme til mig, når jeg støvsuger og tager karbade. Ja, det lyder måske bizart, men jeg elsker simpelthen at støvsuge, og hvem er ikke vild med karbade? Når vi laver noget, vi elsker, tror jeg, at vi inde i vores hoved får overskud til nye tanker og ideer. Selvfølgelig giver det også et frisk pust af lys, overskud og inspiration at gå en tur ved havet og at trave naturen tynd. Den inspiration jeg bruger i haven, får jeg, som det er hørt utallige gange før, fra naturen. For mig er naturen en uudtømmelig kilde til livskraft, energi og gode tanker. De gode ideer har det med at komme snigende til mig op af boblerne i mit badekar!
Hvordan startede din havepassion?
Hverken min mor eller far er haveinteresserede, men min farfar havde den mest fantastiske kolonihave. I grunden var det blot et blåmalet skur med et drivhus i enden, en skov af bærbuske og frugttræer foran huset, og en mængde nydeligt hyppede rækker af kartofler bagved. I dag dyrker jeg ikke selv grøntsager, men forsøger at videreføre noget af den frodighed, livsglæde og hjertevarme der herskede i min farfars kolonihave. For selvom stedet hverken var farvekoordineret eller forfinet, var det skabt med hjertet og havde kun fantasien som hæmsko. Imellem rækker af gulerødder stod fede bræmmer af morgenfruer, mamelukærme, lathyrus, valmuer, tagetes, asters og pæoner. Ja – hvis ikke jeg var blevet ramt i hjertekulen dengang, ville mit hjerte være gjort af sten. Det var min farfar der gav mig haveglæden.
Hvad er din bedste staudekombination?
Efter at have besøgt Anne Justs have i Hune har jeg fuldstændig tabt mit hjerte til de enorme og høje stauder. Især er jeg forliebt i de høje, blå venusvogn, ridderspore, ærenpris og sommerfuglebusk – men også kattehale, hortensia og geranium ‘Rozanne’ er jeg vild med. Blå bør altid følges ad med hvidt eller andre farver – ellers forsvinder den. Derfor skal der være fingerbøl, opiumvalmue, violfrøstjerne, salvie og et seriøst læs roser og klematis i min staudekombination. I min blå symfoni har jeg ligeledes blåskæg, cikorie, stjerneskærm, blådugget hosta, løvefod, kørvel, verbena, tidselkugle, hvide høstanemoner, dild og matrem. En fire-fem forskellige stauder i selskab kun af hinanden synes jeg er kedeligt. Jeg vil det hele og kan kun sjældent få planter nok! Kombinationen findes endnu kun i mine drømme – men jeg er i fuld gang med at bygge den op ude i haven.
Hvilken havebog tager du oftest frem?
Tre bøger der kun sjældent står i reolen er Anne Justs “Et år i min have”, “Havens blå bog” og “Haven i Hune”. Særligt er jeg forelsket i sidstnævnte, og har med årene læst den mange gange. Jeg synes at Annes bøger er så humoristiske, belevne og utroligt generøse. Ofte har jeg endda taget dem med i bad! Mange af de ideer jeg forsøger at genskabe i min egen have, stammer fra Annes. Hvem ville da også sige nej til et nordlyshegn som opdeling af havens rum, et regnvandsbassin langs skovbrynet eller et bakket landskab pakket ind i slyngroser, blomstrende stauder og vedbend? Ikke mig, og jeg er i fuld gang. Som et akkompagnement til Annes havebøger, vil jeg også varmt anbefale hendes biografi “Mit liv i ord og billeder”. Den bliver man ganske enkelt et rigere menneske af at læse.
Hvor meget tid bruger du på haven?
Det er virkelig forskelligt. Her i foråret bruger jeg al den tid jeg overhovedet kan, og sommetider, når jeg tørrer mig over panden med min jordindsmurte håndryg, bliver jeg kun endnu mere forpustet over, hvor utroligt meget der er at gøre. Vi skal så, rydde op, prikle, vande, luge ukrudt, gøde og plante. For slet ikke at tale om beskæring, græsslåning, nedbinding og jeg kunne blive ved. Men det er jo et dejligt arbejde, og som sæsonen skrider frem, har vi knapt så travlt. Da er det måske kun en god times tid om dagen jeg er i haven, når der skal vandes og studses lidt rundt omkring. Det skifter rigtig meget. Men nu er det altså forår og jeg må videre med mine gøremål. Puha – det er lige før jeg trænger til et beroligende karbad …
Tak for præsentationen og de meget smukke billeder… :o)
Har også altid været helt forelsket i Anne Justs havestil. Dejligt at læse om din smittende havepassion:)
Ja han er en herlig ung gut, med appetit på havelivet og med en dejlig smittende humor. Han laver altid nogle spændende og kreative blogindlæg. Hans ungdom, farveglæde og skabertrang er til stor inspiration.