Et sted mellem Ålbæk og Sindal i det nordenfjordske ligger der en have på omkring 20 tdr. land, som ejeren Vagn selv har lavet. Altså sådan HELT fra bunden af. Vil du med en tur hen over gårdspladsen og se et lille udpluk af haven? Gør dig rede til et sensommerflor!
TEKST OG FOTO: MARIANNE
Vagn er egentlig dyrlæge, men blev allergisk over for dyr. I sin fritid var han havemenneske, og allerede for 30 år siden begyndte han at anlægge haven. Han såede sine egne træer; lind, ahorn, birk, gran – ja, der var nærmest ikke det han ikke såede. Så gik han i gang med at formere sine egne rhododendron og azalea og så selvfølgelig stauderne. Det kunne man jo lige så godt, nu man var i gang.
Vagn bor alene og arbejder i ny og næ med sit hovederhverv på en besætning. Men haven fylder det allermeste af hans liv, og der er da heller ikke den maskine han ikke bruger. Bag en af længerne står brænde opmagasineret og han skover hele året. Noget af brændet går til bedkanter i den enorme have, andet varmer stuerne op i det nordenfjordske. Endnu andre – stammer så tykke, at jeg ikke kan nå rundt om dem, bliver brugt som bænke og borde.
Vagn deltager i ny og næ på et plantemarked, og det er hyggeligt at snakke med andre med samme hobby. En enkelt gang eller to har han åben have, og han elsker at fortælle på sin stille, sindige måde.
Og der er altså mange historier i ham, når man først har fået “skoet hesten” og traver rundt og nyder alle de vidunderlige syn. For det er rundt om hvert et hjørne, der er et nyt dejligt vy.
Et fladt foto vil aldrig kunne afspejle den oplevelse det er at stå under træernes beskyttende, skyggende kroner og mærke det hele vibrere af liv.
Lige meget hvor man drejer sig hen er det et betagende syn. Haven har et varierende forløb med halvbuede hække, der hver især skaber rum og opdeling. I det der engang var en dressurbane er der nu bede, og mon ikke det er forklaringen på at planterne lige netop der vokser godt i den jord?
Et sted har Vagn lavet et langt bed kun med nøkketunge. Deres blade er helt specielle – rødbrune på bagsiden – og lædertykke matgrønne på overfladen. De leger med nuancerne på kanten til den himmelblå, hvor en blodrød ahorn på 30-40 meter vokser. Den er naturligvis også hjemmegjort for en menneskealder siden. Imponerende på sin egen diskrete og indtagende måde! Lige som ejeren selv.
Vagn har også et drivhus. Ikke et særligt stort et, men et som han udnytter året rundt. Her formerer han alt, fra stedsegrønne (taks, buksbom, surbundsbuske m.v.) til alverdens stauder og altså også skærmliljer, agapanthus. Og de er lige værd at dvæle lidt ved. Han formerer dem nemlig frem til blomst på kun to år.
Vi måtte have det gentaget, da han fortalte det. Ikke fordi vi er tungnemme eller ikke troede på det. Det var blot så overraskende en information, at vi alligevel lige ville være sikre på at vi havde hørt rigtigt. Sådan noget tager normalt 4-6 år. Vi vandrer så op til stuehuset og kigger på de helt og aldeles overvældende blå bede med en blomstring ud over det sædvanlige – selv for en frodig skærmlilje. Planterne er plantet indenfor en stramt klippet buksbomhæk (selvfølgelig også hjemmelavet), og de står der hele året.
Åben mund – hagen ned på brystet. “Hvaaaaad siger du”? Han smiler et stille uudgrundeligt smil. Jooo, den er nu god nok. Dem der lavede jeg for to år siden. Og så lægger jeg bare en balle rockwool over dem, så klarer de fint vinteren”. Vi klør os smilende i håret: “Åååu-key -ser man det!” Så blev vi så kloge! Det skal da prøves! Men de får en del gødning ikke sandt, Vagn? Jo, det gør de jo. Og så er den ikke længere.
HAVEFOLKET besøger Vagns have igen til foråret. For den blomsterpragt der kan komme ud af adskillige azalea og rhododendronbede på hver 60-80 m2 – det er immervæk en del. Og det vil vi jo ikke gå glip af!
Sensommeren længe leve!
Og tak til Vagn for både kaffe, kage og havevandring!
Hvilken skøn have. Det ser fantastisk godt ud med Agapanthus i buksbombedet.
Jeg ville også gerne have sådan et hav af solhatte.
Både agapanthus og solhat er nemme at formere fra frø af egen avl.
Takk for at dere tok meg med hit, deilig have….
Hvis man siger det tit nok går det vel i opfyldelse: JEG VIL HAVE EN HAVE MED PLADS!!!!
Og en tidsmaskine, så jeg kan hoppe tilbage i tiden og plante nogle træer som Vagn – og selv få glæde af dem!
Kom du bare i gang. Om træerne er store eller små, så er det en fornøjelse at se de vokser. Træer planter man ikke kun for sin egen fornøjelses skyld, men også for kommende generationer. De kan jo blive noget ældre end os, og når vi er døde og borte, står de måske og fletter rødder, og sender en venlig tanke til os.
Smukt!
Hjerteligst
Wouw… for en skøn fortælling fra en eventyrlig have. Lige netop en af de der fantastiske havemennesker, som bare gør det!
Fordi han kan.
Fordi han kan li' det.
Og fordi han ikke kan lade være…
Ren Søren Ryge, hvis I spørger mig!
TUSIND TAK for en skøn havetur, jeg glæder mig allerede til foråret. :o)
Det hjælper hvis man er opvokset med en hakke, en skovl og en spade i hænderne.
Tra lala. … VI glæder os til "når vinteren render i grøft og i grav". (En gang igen til foråret!)
Synes du har indfanget Vagns smukke have på dejligste vis. Det er på det nærmeste menneskeligt umuligt at vise alle havens herligheder i én artikel, så stort JA TAK til mere 🙂 🙂
Hej Bine. Både du og Marianne er meget velkommen igen. Jeg håber at næste vinter vil være lidt blidere mod mine rododendron end sidste vinter og forår var, så vi kan få et flot flor først i juni måned.
Vi er på pletten, Vagn! Glæder mig allerede. OG så er vi vist mange, der krydser fingrer for en noget mildere vinter!
En flot have – og et spændende havemenneske, lyder det til. Jeg kunne nu godt tænke mig at vide, hvordan det er han formerer sine agapanthus – men det er måske ikke noget han liige indvier andre i:-)
http://www.havefolket.com/2012/11/sa-selv-dine-agapanthus.html. Det er ikke svært. Så dem tidligt forår, så har du blomst i nogle af planterne allerede året efter.