Det bliver mere og mere moderne at have grøftekanter i sine bede. Der er noget idyllisk og løssluppent over dem. Som en sommerdag i en Morten Korchfilm. Tjek den ægte vare ud her – og bliv inspireret.
TEKST: MARIANNE, FOTO: LONE & MARIANNE
Der har været en årrække på 30-40 år, hvor grøftekanterne lige så langsomt er forsvundet fra de danske landeveje. De blev – ligesom åerne- rettet ud, renset, slået, holdt nede og i ave. Det er alt sammen sket i “fremskridtets tegn”, og fordi man troede det var det mest rationelle. Men nogle gange er det ret irrationelt at lave så drastisk om på naturen. For hvor blev tudser, bier, sommerfugle og den vilde grøftekantsvegetation nu af?
Gederams |
På Sjælland er det stort set kun græs, brændenælde og gyldenris man ser. Hvis vi er heldige ser vi også af og til røllike, gederams og rejnfan.
Men kører du rundt på rigtigt mange af de jyske landeveje, vil du se en større og større mangfoldighed. Her i HAVEFOLKET håber vi inderligt at der inden alt for længe kommer langt mere naturlig vegetation langs vores veje. Det er både smukkere at se på, mere naturligt og skaber langt bedre levevilkår for vores skrøbelige natur – både planter og i særdeleshed dyr, som insekter, sommerfugle, bier, padder og smådyr som mår, ilder, hare, kanin osv. Tilbage til artsrigdommen!
Rejnfan |
Så hvis du tilfældigvis har ansvar for mange tønder land, en grøftekant, markskel eller lign, så har vi den bøn til dig, at du lige tjekker denne side ud på Naturstyrelsens hjemmeside. Bierne, padderne, og alle vi andre vil takke dig i mange år fremover!
Cikorie |
Nå, det var så slagsangen, parolerne og bønnerne. Nu kommer vi så til haveinspirationen: For du kan jo ikke ret godt som privatperson gøre noget ved grøftekanternes vilkår. Men du kan skabe din egen grøftekant i din have, og dermed både sikre artsrigdommen og mangfoldigheden, skabe dig et romantisk “vildt” islæt og tilegne dig nogle billige, smukke og robuste planter. Vi kender en hel del haveejere, der har haft held til at plante lupiner fx. selvom de er svære at flytte. De kan i øvrigt også frøformeres, hvilket jo vil gøre, at de både bliver i grøftekanten og pynter i bedene. På én gang!
Selvfølgelig skal de holdes i ave, men de kan blive nogle af dine yndlings! Og så vil du komme med i biernes og sommerfuglenes aftenbøn de næste mange år. Det er da heller ikke så ringe endda, vel?
Engelsk græs |
Kamille |
INSPIRATION
Udover dem vi viser her i artiklen, kan du også bruge:
- Grøn og rød kvan
- Ranunkel
- Smørblomst
- Diverse græsser
- Matrem
- Alverdens valmuer
- Blå klokker
- Røllike
- Prikbladet perikon
- Lupin
- Vejbred
- Lungeurt
- Tidsler
- Marguerit
- Blåmunke
HAR DU?
Har du grøftekantsblomster i dine bede? Hvilke? Og hvad er dine erfaringer med dem?
Fortæl os også gerne, hvis du kender til en “vild grøftekant”! Med tiden vil det blive ligesom med buræggene. De fortrænges af æg fra fritgående høns. Med tiden får vi vores grøftekanter tilbage!
Vild gulerod |
Tak for endnu en artikel om et emne, der ligger mig meget på sinde!
Jeg har adskillige af de nævnte i min legeplads af en have – mit ekperimentarium 😉 Og vi har iø også markskel og grøftekant. Samt mark, der i år har fået lov at stå med en masse vilde blomster.
Smørblomster er jo ren og uforfalsket barndomsnostalgi. Men de er knagme noget anmasende i haven. Jeg foretrækker faktisk Mælkebøtterne frem for Smørblomsterne.
Hjerteligst
På landevejen mellem Holstebro og Struer er der en del af vejen plantet blomster i grøftekanten. Det ser så flot ud og man lægger mærke til det.
Cikorie husker jeg var min barndoms grøftekanter, de er også her på Samsø. Ja og valmuer i hobevis i rapsmarkerne. Det jeg helst vil invitere ind i min have er vild gulerod, hvor er de smukke, men de vil ikke bo der.
Jeg har ingen af den. Men frø af vild gulerod er indkøbt og håber på et godt resultat 🙂
Hvis jeg var så heldig, at få en stor have engang, så har jeg altid haft lyst til en eng 😀
K.Gro
Jeg synes vi har mange smukke grøftekanter her i Århusområdet, og jeg nyder dem dagligt, om det er af sparehensyn eller bevidst er jeg ikke helt klar over. Håber det er det sidste.
Henrik
På min vej til arbejdet ud af Kirke Værløsevej nyder jeg grøftekanten hvert år. Langs markerne er valmuer, lugtløs kamille og kornblomster. Især i rundkørslen hvor jeg drejer af mod Lejrvej er der så smukt ud over golfbanen på denne årstid, at jeg skal passe på ikke at køre galt – her står skærme, græsser og den smukke blå cikorie med spindelvæv og morgendug, og jeg næsten får tårer i øjnene.
I år er der anlagt et biområde med bistader ved Dalsø park. Jeg bemærkede før sommerferien et stort areal der var fuldstændig lilla og jeg gætter på at det var honningurt. Nogle uger senere var de afblomstret og jeg så nu store gule solsikkehoveder dukke op i spredt fægtning – én solsikke pr. ca. 2-5m, det ser så sjovt ud. Det er ikke til at parkere dér, ellers havde jeg forlængst taget billeder af det.
I min egen have har jeg flere grøftekantsblomster. I år har jeg især glædet mig over alle skærmplanterne og en af de helt fantastiske har været den vilde pastinak som man efter kommentarer på min blog skal omgås med forsigtighed da den kan fremkalde eksem. Men skøn er den og det synes insekterne også:)