Eppik, ræveløv, reve, vintergrøn, rendeløv, eviggrøn, borgranke, kravl-op, omløber, rendekælling og immergrøn. Kært barn har mange navne, men på dansk kender vi planten under navnet vedbend, eller det tyske navn efeu.


TEKST & FOTO:  KARINA
vedbend, efeu, hederaHvis jeg, med kniven på struben, blev spurgt om hvilken plante jeg ville vælge som min topfavorit, ville det uden tvivl i mit sind være Hedera helix. På én gang har den sådan en lidt underspillet måde at være på, samtidig med at den med sine smukke, azurgrønne og læderagtige blade giver sådan et elegant og roligt udtryk til haven.

VEDBEND 
Hedera helix

Hedera helix, som jo især er attraktiv på grund af det vintergrønne løv, tjener oftest som mur- eller bunddække, og kan nå en højde på op til 30 meter. Foruden at planten er grøn hele året, skifter den – som noget helt unikt i planteverdenen – også bladform med alderen.

Til den smukke vedbend knytter sig en del historier, som har rødder helt tilbage til oldtiden. Planten er også blevet brugt i medicinalindustrien, dog under besindighed, da det altså ikke er en helt ufarlig plante vi her har med at gøre.

vedbend, efeu, hedera






















HISTORIE
Helt tilbage til oldtidens Grækenland blev vedbend brugt som religiøs rekvisit. Blandt andet vil man, hvis man graver lidt rundt i historiebøgerne, finde ud af, at vinens og ekstasens gud, Dionysos, bar vedbend som krone. Dionysos, som lærte mennesket at lave vin, smykkede sig – som en hyldest til planten – med vedbend ved særlige begivenheder. Nu er det jo, at man her vil tænke, hvorfor vinenes gud så ikke smykkede sig med vinranker. Til dette hører en helt særlig historie.

Vino vendibili hedera non opolus est

Forklaringen ligger i at Dionysos, ud over at lære folket at lave vin, også lærte de gamle grækere at lave en mikstur mod tømmermænd. Miksturen blev lavet ved at knuse vedbendblade og koge dem let sammen med vinen. Som reference til denne historie, lyder også ordene: Vino vendibili hedera non opolus est, hvilket på dansk betyder: God vin behøver ingen efeu – en god vin giver ikke tømmermænd!

Med mindre du har tænkt dig at ende dine dage nu og her, vil vi fraråde dig at kaste et par blade i karaflen, da planten er temmelig giftig. På den måde måtte mange af de godtroende romere også ende deres dage!

Hvad angår vinens gud, Dionysos, kender vi ikke til dødsårsagen, men et forgæves liv har han ikke levet, da man helt fra Middelalderen og til i dag bruger vedbendranker, i afbilledet eller udskåret form, over Middelhavsområdernes taverner.

vedbend, efeu, hedera

VEDBEND SOM LÆGEPLANTE
Selvom man altså ikke skal spøge med vedbend, kan man i urtebøger fra den sene middelalder finde ud af, at vedbend også er blevet brugt som  lægeplante. Blandt andet har den efter sigende virket helende på hovedpine, øjenlidelser, døvhed og epilepsi. I dag fraråder man dog al medicinsk brug af planten, da den indeholder stoffet saponin hedrin, der kan give forgiftninger og medføre døden.

vedbend, efeu, hedera
OPRINDELSE OG UDBREDELSE 
Oprindeligt stammer Hedera helix fra det sydlige Europa, det nordlige Afrika og den vestlige del af Asien. I 1727 blev Hedera helix bragt til Amerika af europæiske kolonister, og er nu udbredt i det meste af verden. Den har bredt sig i en sådan grad, at man i visse områder kategoriserer den som en invasiv art. I visse områder af Amerika, Australien og New Zealand forbyder man helt at sælge eller importere planten.
vedbend, efeu, hedera

 

FAKTA 


NAVN: Hedera helix
DANSK NAVN: Vedbend
LYSFORHOLD: Sol, skygge, halvskygge, men trives bedst i halvskygge til skygge.
HÅRDFØRHED: Fuldt hårdfør.
JORDBUND: Almindelig havejord, gerne til den porøse side.
VÆKST: Busket, krybende eller opadstræbende..
STØRRELSE: Kan på en væg klatre op til 30 meter, men er nem at holde i ave.
BLOMSTRING: Blomstrer i sensommeren, når planten når en vis alder.