Hjortetaktræet er ét af de smukkeste træer jeg kender. Det skønne, og lidt eksotiske, udseende er ikke til at stå for – for ikke at tale om høstfarverne.
TEKST & FOTO: KARINA
Hjortetaktræet er typisk flerstammet, hvilket betyder at den har en rigtig smuk, nærmest grafisk silhuet. Den flotte figur betyder at det står flot som et solitært træ, hvad enten det er i den store eller knapt så store have.
Bladene er fjersnitdelte og har en dejlig friskgrøn farve sommeren igennem, og de bliver gule, orange og røde om efteråret. Om vinteren står de flotte stammer nøgne tilbage og prydes af lange bourgognefarvede frøstande, hvis dele på visse sorter bruges som krydderi.
HJORTETAKTRÆ
Rhus typina
Rhus typina
Træet når en højde på omkring 8 meter, når det er fuldt udvokset, og kronen omkring 6 meter i bredden. De yngste grene er dunede og forgrendet som et lille gevir – deraf også navnet hjortetak.
Hvis man skal pege på en lidt kedelig ulempe, må det være at træet er lidt ivrigt med at lave rodskud. Det skal man selvfølgelig være klar over, hvis man har i sinde at anskaffe sig et eksemplar.
FAKTA
NAVN: Rhus typina
DANSK NAVN: Hjortetaktræ
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØR: Ja
JORDBUND: Almindelig næringsrig havejord
VÆKST: Flerstammet
STØRRELSE: Fra 6-8 m
BLOMSTRING: Gul/grønne samlet i lange stande. Blomstrer i juni/juli
ANVENDELSE: Solitært eller i grupper
Ja det er et ufatteligt skønt træ, vi har et her, og efter alt at dømme, tager det først rigtigt fart med rodskuddene når der kommer lyst til jorden, det vi har bredte sig først mere end villigt da vi fjernede underbevoksningen.
Med hilsen Anette
Jeg har også et som sender mange rodskud ud, men ja det er et smukt træ.
Den har jeg også, den er så flot. Rodskuddene er jo gratis nye planter 🙂
Et smukt træ. Hos mig står det i et hjørne og kronen fungerer som en kæmpemæssig paraply. Rodskuddene er ikke svære at fjerne. Jeg ved at der er mange, som undgår dette træ på grund af rodskud, men det er fjollet.
Hej jeg overvejer meget at anskaffe mig et hjortetaktræ da jeg her i vinter når jeg har luftet hunden har set flere af dem med sådan en flot form/facon og jeg har lige et hjørne af min have hvor den vil passe ind!
Mit spørgsmål er derfor får alle sorterne lige så flot form/facon? og får de alle de flotte blomsterstande eller er der hun og han planter?
Det sidste er angående rodskud, til den ene side vil der være en støttevæg indtil naboen og til den anden side et skur ind til den anden nabo, men på de 2 andre sider vil der være en skråning ned(Ca. 1 meters fald) imod en fremtidig terrasse vil dette være et problem!?
På forhånd tak!!
Venlig hilsen Karina
Hej Karina
De hjortetaktræer sætter alle frøstande, men om der er forskel på han eller hun er jeg ikke helt sikker på.
Mht. form så kommer det jo selvfølgeligt an på om planteskolerne på forhånd har været i gang med beskæresaksen, men ellers så er væksten typisk flerstammet og bredkronet.
Rodskud? Jo de sætter rodskud, det kommer man ikke udenom, så her skal man altså være efter dem. Hvis du skal plante noget så tæt på nabo så ville jeg nok overveje noget andet, da skudende farer omkring. Et alternativ kunne måske være rønnebær, som jeg syntes minder en del om.
De hjortetaktræer jeg har, sætter alle frøstande – skulle der stå:-)
Tusind tak dit svar!! 🙂
det vil jeg tage til efterretning!!
Jeg er nu ikke så bekymret for naboen da det til den ene side er 1,5 meter støttevæg (i store beton klodser) op til dem og på den anden side er Ca 4 meter skur den skal under inden den kommer om til dem!!
Men du må da have dine i nærheden af fliser!? Er det et problem?
Endnu engang tak:)
Hej Karina
Det var så lidt.
Der hvor jeg har mine træer har naboerne på den anden side støbt beton, helt som hos dig, så det er ikke et problem;-)
Hjortetak er bare smuk! Det gælder fra det yderste til det inderste … Jeg har selv anvendt træet i smykkefremstilling. Kunne godt tænke mig at vide om træet kan anvendes til køkkenredskaber, eller om det er giftigt på nogen måde? …
Det lyder vildt spændende med smykkefremstillingen Lars.
Jeg er ikke klar over om selve træmaterialet er giftigt desværre.
Vi har nogle stiklinger, men tøver med hvor at sætte dem. Hvor hurtigt vokser de (vores er ca. 20 cm høje men ser meget livlige ud og stadig i potte).
Hej
Har et 5 år gammelt rhus typhina ‘tiger eyes’
den har aldrig sat sideskud , og der er desværre heller ikke kommet blomstre,
men det er smukt gyldent,
skal det have en vis alder/højde før den blomstre ?
mvh john
Hej
Har også et Tiger Eyes – det har en fantastisk lime-grøn-sommerfarve med skønne efterårsfarver.
Efter min mening meget flottere end det “almindelige” hjortetaktræ.
Tiger Eyes sætter lidt rodskud (mit er 9 år gammelt), men slet ikke så vildt som den almindelige
Tiger Eyes er meget mere behersket i sin årlige tilvækst – er efter 9 år ca. 2 m højt.
Sætter de flotteste røde frugtstande – måske jeg var heldig at få et, der har frugter.
Tiger Eyes kan varmt anbefales, hvis man ønsker et hjortetaktræ, men ikke orker det almindelige.
Hilsen Marianne
Jeg har en tiger eyes hjortetak træ, som jeg har fejlagtigt trimmet tilbage. Nu ser det ud som om den er ved at dø med brune visnede blade. Den sætter flere sideskud. Kan det overleve mit “angreb”?