Et værnetræ er ifølge overleveringen et træ, der beskytter dit hjem, din gård, dér hvor du bor. Men hvilke værnetræer er gode at vælge, og hvad gør du, når et gammelt et af slagsen bliver sygt og skal erstattes? Hør her hvordan, samt om historierne bag værnetræer.
TEKST OG FOTO: MARIANNE
Bor du på en gård, står der sandsynligvis et træ på gårdspladsen eller ude i din have – relativt nær huset eller omkring dine bygninger. Ikke bare et træ, men et stort, solitært plantet træ, der troner majestætisk. Det er et værnetræ, og sådanne blev plantet der for at værne om dit hus og passe på det. Dels tager det af for vinden og skaber læ, dels giver det en velsignet skygge på solrige dage, og endelig fanger det lynet, så det ikke slår ned i taget på dit hus og sætter det i brand.
De fleste værnetræer har stået på grunden i mere end 50 år, og som regel også op imod de hundrede. De er mægtige, stolte, har en enorm krone og troner med al deres jordbundne styrke, som er så umulig at beskrive. Det skal opleves.
Et værnetræ er som regel ét af disse sorter:
- Kastanje
- Blodbøg
- Lind
- Ahorn
- Eg
- Ask
- Elm
- Hassel
Har du et værnetræ? Det er ellers en god idé at have – også selvom mange i disse år med stadigt vildere vejrlig og stærke storme, godt kan blive lidt betænkelige. Derfor er det en ekstra god idé at være opmærksom på, om det er sundt og om det trives. Er der sygdom i værnetræet, er der en stor risiko for, at det falder for én af de kraftige storme med store skader på tag og hus til følge.
Hvordan undersøger du om træet er sygt? Der er forskellige tegn, men som noget af det allerførste er det værd at undersøge, om der er bladtilvækst på alle grenene i kronen. Nogle gange vil det give dig en indikation af, om der er sygdom i træet, ved at save en gren af. Her kan du se om veddet er sundt – eller om der er hul i træets kerne. Læs mere om træer og sygdomme her.
MOR HULDA
Et lidt mindre værnetræ kan også være:
- Hyld
- Rønnebør
- Hvidtjørn
Særligt hyldetræet er kendt som et værnetræ, og det er primært for sine helbredende kræfter – særligt overfor de mennesker, der har beboet det hus den vokser op ad. Ofte har hyldetræet spiret de mest umage steder op ad huset, men vi lader det ofte stå, fordi det da er så charmerende, og måske også fordi vi ved, at det er menneskenes ven? I mange tusinde år har mennesker nemlig været tiltrukket af, og hyldet træet, og det har til gengæld værnet om beboerne. Træet har været elsket og æret, brugt og begæret. Dels fordi både blomst, og især bær, har været anvendt – og stadig bliver det, til sundhedsfremmende safter, og dels fordi både bark, stamme og blade har været brugt i husholdningen. Man troede, at man kunne binde sin sygdom fast i træet, og inden man høstede fra det, bad man til Freja – kærlighedsgudinden, der boede i toppen af hylden – om lov.
I Nyboder, den danske flådes små, gule boliger i det indre København, stod der et hyldetræ i stort set alle de små gårdhaver, der hørte til hver bolig. Myten sagde, at når børnenes fader var på søen, kom “Mor Hulda” hen til vinduerne om natten og så ind ad vinduerne til børnene, og vogtede at hverken sygdom, mareridt eller andre uhyrligheder overmandede dem.Vi vender naturligvis tilbage til hyldetræet til sommer, hvor vi skal høre mere om hendes helbredende kræfter samt få nogle skønne opskrifter på brugen af hendes blomst og bær. Inden da – lad være med at bruge bladene som føde til dyr. De er giftige!
FLYVERØNNEN
Også rønnetræet var et værnetræ. Hvis en fugl havde spist rønnebær – og det gør de jo gerne – og herefter har efterladt en klat i tagskægget på en gård, på kirketårnet eller oppe i andre træer, kunne frøet spire og vokse sig til en såkaldt “flyverøn”. Den havde selvsagt magiske evner, da dens rødder jo ikke havde berørt moder jord, og derfor blev anset for at værne mod trolddom og hekseri. Desuden – og det er jo lidt morsomt – blev sådan en gren fra en flyverøn anvendt som tryllestav af heksekulter. Mange steder har man siden bronzealderen fundet røn i kvindegrave.
HVIDTJØRN
Også hvidtjørnen finder du mange steder voksende op ad gamle bygninger. Her gælder det samme som med hylden og rønnen, at fuglene har spist nogle af bærrene, som så er passeret igennem fuglens fordøjelseskanal og landet som en klat et umage sted, hvor det så har spiret og slået rod. Men det var ikke altid, den selv fik lov til at bestemme. Tjørnen blev også brugt som beplantning, netop som værn mod troldtøj og sort magi. Dens stikkende grene var ikke nemme at passere igennem, hvilket også har været anvendt i eventyr som i Brødrene Grimms “Tornerose”.
HULTRÆER
KLUDETRÆER
Flere af de her nævnte træer blev, og bliver stadig, anvendt som kludetræer. Ikke at det er klude man mere binder i træerne, som beskrevet ved hyldetræet. Nu om dage er det sutter, som dagplejere, pædagoger, mødre, fædre og bedsteforældre binder til et træ, og dermed beder træet om at passe på barnets trofaste ven.LIVETS TRÆ
Endelig er det gammel overtro, at hvis vi planter et træ, når et barn fødes, vil det vokse op og værne dette menneske i alle livets forhold. Som næring brugte man moderkagen, som man lagde nederst i plantehullet, hvorefter man så satte træet ovenpå. I gammel tid brugte man at tage varsler om menneskets liv ved at iagttage om træet trivedes. Dvs. man mente, at der var en forbundet livstråd mellem mennesket og træet. Så vidt vides kan det her være alle slags træer – oftest er det æbletræer. Nogle mennesker overvejer endda hvilket træ de selv “er”.
Livets træ er jo i nordisk mytologi Asken Yggdrasil, der bar himlen med sine grønne grene, og hvis rødder gik gennem tre verdener; Asgård, Gudernes hjem – Jotunheim, Jætternes verden, og så Hel, dødsriget. Denne tankegang siger lidt om, hvor magtfuldt et træ kan være, og hvor vigtige træer har været gennem tiden for menneskeheden.
Ønsker du selv at plante et værnetræ fører du traditionen videre, og bliver en del af den danske folkesjæl. Og hvis du har et værnetræ omkring din bolig, så kan du bringe overleveringerne videre ved at huske at fortælle dine børn om dem!
Vi vil meget gerne her i HAVEFOLKET bidrage til denne historieoverlevering, så fortæl os endelig om dit værnetræ – enten her i kommentarerne eller på Facebook, hvor du også kan lægge et foto ind!
Dejlig artikel om et levn fra en svunden tid. Træerne er heldigvis ikke forsvundne. Og de ses jo på lang afstand når man kører en tur i det dejlige danske landskab. Mange planter også idag de træer, ved blot ikke at det er en gammel en tradition.
Skønne artikler i "Havefolk" laver. Får blot ikke så ofte kommenteret dem. Fortsæt bare det gode arbejde. Tak fra mig.
Jeg ser jo også de store, gamle træer i landskabet, men vidste ikke de hed værnetræer. Sådan kan man hele tiden blive klogere!
Tak for de pæne ord 🙂
Spændende artikel! Vi skal også have plantet et værnetræ foran huset, og det skal være et lindetræ.
JA!!! Lindetræer – de har den yndigste vækst og så dufter de helt bedøvende sanseligt dejligt, når de blomstrer. Te af lind er forresten både smagfuldt og helsebringende!
Vi bor på en gård fra 1850 og de oprindelige værnetræer var to lind ( alt for) tæt ved huset. Det ene har vi været nødt til at fælde, det andet står stadig – som det højeste træ i omegnen, 160 år gammelt. I haven, ud mod vejen, står en blodbøg, og af størrelsen gætter vi på at det er fra krigstiden – vi bor i Sønderjylland, og dengang plantede man en synlig blodbøg for at symbolisere det danske tilhørsforhold. Det er lidt sjovt at have historien levende i haven.
Ja da – det er da dejligt! Historiens vingesus (eller sus i trækronerne) gør, at vi kan mærke vores rødder (!) Og blodbøgen er så majestætisk og vidunderlig smuk. Det at den er blodrød udgør også en dramatisk kontrast til både marker, skove og den blå himmel!
Allerførst tillykke med fødselsdagen Marianne, jeg har lige spottet et par skriv der afslører dagen. Håber du har en god dag trods vejet.
Da vi flyttede ind her på matriklen ( et gammelt husmandssted) for 30 år siden, plantede vi en lillebitte eg. Vi havde fundet den som selvsået miniplante ca 1år gammel, der hvor vi sad og ventede på den bil vi skulle låne til at flytte i. Så det træ er totaltfredet, selvom vi har været nødt at stamme det lidt op.
På gårdspladsen stod og står stadig en kastanie , den er klippet lidt af trafiksikkerheds grunde, men det holder forhåbentlig vores tid ud.
Flyverøn og hyldetræs historier kendte jeg, men ikke at tjørnen osse var særlig værnene. Jeg må nok være lidt høflig næste gang jeg hiver de små selvsåede op i bedene, jeg ved ikke hvad der sår selv mest , hyld eller tjørn.
Mange hilsner Gunvor
Ih tak, Gunvor! Den nyhed breder sig! 🙂
Sikke dejlige værnetræer I har. Åhhh, husmandssted – sådan et håber jeg at komme til at bebo inden jeg drager til den evige have!
Hyldemor vil stadig skænke dig kærlighed og helse, hvis du blot beder om lov til at hive "vildfarne børn" op. – Haven er jo din – og hendes gaver er gratis. 😉 så Hyldemor skal bare have at vide at hun skal smide sine frø andre steder. Hvad fuglene gør med deres klatter er jo en anden sag. 😉 Derfor rykker du da bare det op, der skal op. 🙂
Sikke et godt indlæg… det er slugt med alle ord og billeder 🙂
Selv har vi ikke noget værnetræ – men vi har ét der går under kategorien Livets træ. Da min mand og jeg blev viet, fik vi et ♥træ af min far og hans kone. Det står nu i vores have, og vokser sig stør og roligt større og stærkere. Det skaber læ og rum – og så har det de smukkeste farver.
Stort tillykke til dagens fødselar Marianne 🙂
Mange hilsner fra Susan
Tak – og tak for den dejlige beretning om jeres Hjertetræ!
Vi har haft et skønt gammelt værnetræ her på gården. En megastor elm placeret lidt højt i et hjørne af haven. Den var fantastisk smuk – især om vinteren, hvor man rigtig kunne nyde den skønne grentegning. Den holdt stand mod elmesygen i mange år, men da den første gren gik ud, blev træet fældet. Stammen var 1,5 – 2 meter i diameter, og ved optælling af årringene kom vi frem til, vores elm blev ca. 150 år. Det passer meget godt med gårdens alder, plantet af den første generation her på stedet og nu fældet af sandsynligvis den sidste generation med aktivt fuldtids landbrug. Lidt trist, til gengæld har fældningen skabt masser af lys i min have og givet helt nye muligheder! Tæt på den gamle stub har vi plantet en rød løn, som min nu afdøde far har fremdrevet – det er vort nye værnetræ.
JA, det er altid – ALTID trist når en gammel kæmpe falder! Men omvendt som du siger, så bringer det nye muligheder!
En rød løn? Det er også et meget, meget smukt træ, og jeg er sikker på at træet mening har været7er, aat det skal værne om jer, som han har elsket! <3
Vi har en kæmpe blodbøg som værnetræ. I virkeligheden er det ikke et, men seks! træer, der for over hundrede år siden blev plantet i en cirkel. Et træ for hver datter… Nu er alle træerne vokset sammen, så stammen er kæmpetyk. Det står meget tæt på huset og stalden, men fældes skal det ikke. Det er det alt for specielt til 🙂