Humle er en afsindig smuk og grokraftig plante, der under optimale forhold kan vokse mellem 6 og 8 meter på en sæson. Vi behøver ikke at brygge vores egen øl for at have den i vores køkkenhaver – den kan også spises.


TEKST & FOTO: MARIANNE

humle i køkkenhaven

Humulus lupulus – det botaniske navn lyder lidt som en trylleformular, og gennem tiderne har landbobefolkningen haft humlegårde og humlekuler stående i deres køkkenhaver til brug for brygningen af øl. For uden øl, ingen fornøjelser, der har “fortryllet” hverdagen, når den hårde arbejdsdag i markerne, skovene, på isen eller i laden var overstået. Man gjorde en dyd ud af at fjerne hanplanterne, som er små og undseelige, sådan at humlen kunne bruge sin grokraft på hunblomsterne, der ligner små kogler. Det er dem, der indeholder det beroligende bitterstof – iflg. naturlæge James A. Duke, sandsynligvis stoffet methylbotanol.

Det er lettere giftigt, så hvis du skal begive dig ud i brygning af øl, så sæt dig grundigt ind i det først.

humle i køkkenhaven
På Landbrugsmuseet i Melsted på Bornholm vokser humlen også i køkkenhaven og udgør et læhegn mod vandsiden af grunden.

Udover at humle er en usandsynlig dekorativ og standhaftig, frodig staude – ja, af nogen betragtes den som decideret aggressiv – så kan den altså også indtages. Ikke blade og heller ikke humlekopperne, men de slanke, små, nye skud anvendes som en delikatesse i udvalgte gastronomisk interesserede restauranter, og man kan under tiden om foråret finde avisannoncer, som efterlyser at købe friske skud af humle mod en fordelagtig pris. De skulle smage lidt som asparges og tilberedes lige sådan. Man bruger et aspargesjern eller et mælkebøttejern og graver de helt friske skud op under jordoverfladen, koger dem og serverer dem i salat eller alene. I Frankrig serveres de med en tynd bearnaise- eller estragonsauce, som står glimrende til den let bitre, nøddeagtige smag.

humle i køkkenhaven
Ved Tadre Mølle står humlekulerne fint og viser, hvor man skal lede, hvis man er interesseret i at kigge på århundredgamle køkkenhaveurter og lægeurter.

 

humle i køkkenhaven

Sørg for at have god plads til planten, da den på en sommer vokser rigtigt godt til. Den er god at bruge til at dække mindre pæne skure (orv, der fik jeg en idé!) og fx rækværk med, som man hellere ser grønne end brune. Humlekopperne kan også anvendes tørrede i te, og siges at være ret søvndyssende.

I gamle dage kunne hustruen, hvis hun fik alt for mange børn år efter år, finde på at putte humle ind i husbondens hovedpude i håb om ikke at skulle gøres frugtsommelig igen. Duede tricket ikke måtte man ty til tønden med øl. I dag har vi heldigvis “andre metoder”. 

Og hvad var det så med den der “kule”? Det er en grav, et hul i jorden, hvori man lagde humlens rødder. Så fyldte man jord på igen, og ovenpå rejste man så en lang træstang, fra hvis top var udspændt tre til fire snore. Opad disse snore voksede humlen og rejste sig flot i køkken-, kål- og humlehaverne.

Et nedløbsrør kan også bruges som klatrestativ for humlens lange ranker. Som bunddækkeplante er den også glimrende!

Mon humle har en chance for at blive populær igen? Vi tror det. Ikke bare det at den er en grokraftig og dekorativ plante, men at den også kan spises i det tidlige forår, gør da at det er værd at overveje en humlehave – blot man altså har plads nok!